Lavere pensioner: Kæmpe lussing til pensionsopspare i 2018

Kun 8 procent af pensionsopsparerne fik positive afkast på deres pensionsopsparing sidste år, efter store generelle kursfald på aktiemarkederne. Til gengæld tabte 25 procent mere end 10 procent af deres samlede pensionsopsparing. Det handler om et stort tocifret milliardtab, som danskerne tabte sidste år.

2018 var et af de år, som de fleste danskere med en pensionsopsparing helst vil glemme. Langt hovedparten af danskere med pensionsopsparinger tabte sidste år penge, uanset om det var banker, der forvaltede pengene, eller om det var egenhændige investeringsvalg.

2018 var et vanskeligt år for aktieinvestorerne, og det samme gælder i den grad også i de afkast, som bankernes asset management-afdelinger præsterede. Typisk kan man aflæse det i de afkast, som de banktilknyttede investeringsafdelinger præsterede i en kombination med danske og globale aktier. Der var solide minusser så godt som over hele linjen. Nogle af de store tabere var Nordea og Danske Bank, som ikke har klaret sig særligt godt på bedømmelsen af investeringsafkast.

Hele skylden for de negative afkast på pensionsformuerne kan dog ikke lægges på bankernes skuldre. En pæn del af respondenterne i Økonomisk Ugebrevs survey forvalter nemlig selv deres pensionsopsparing.

Men det kan også være et stort plus med selvforvaltning, fordi man så er mere opmærksom på dag til dag-udviklingen på aktiemarkederne, og hvis man er en erfaren investor, ved man også, at man måske i en længere periode skal skrue ned for den samlede aktierisiko.

Bundlinjen er dog, som det fremgår af tabellen, at 9 procent af de godt 500 respondenter i Økonomisk Ugebrevs survey sidste år tabte mere end 15 procent af deres samlede pensionsopsparing. Andre 43 procent tabte mellem 5 og 15 procent af deres pensionsopsparing.

Andre 28 procent klarede sig igennem det svære aktie-år med skindet på næsten med et afkast på mellem minus 5 og plus 5 procent i afkast. Til gengæld klarede 2 procent af respondenterne sig igennem året med et imponerende afkast på mere end plus 5 procent, og de må sættes i kategorien superinvestorer – eller meget heldige.

I Økonomisk Ugebrevs survey spørger vi også om, hvorvidt respondenterne har fået melding fra deres pensionsselskab eller banken om, at de aktuelle pensionsudbetalinger er blevet ændret. Spørgsmålet retter sig altså mod nuværende pensionister, hvorved knap 30 procent af de godt 500 respondenter har svaret på spørgsmålet.

Overraskende har 13 procent af respondenterne fået opjusteret deres månedlige pensionsudbetaling. Velkendt er det, at Pensiondanmark har sat pensionsudbetalingen op, ved hjælp af et træk på pensionsselskabets udjævningsmekanisme. Eksperter vurderer over for Økonomisk Ugebrev, at der sandsynligvis er tale om en intern politisk beslutning, drevet af ønsket om ikke at sætte pensionerne ned, som man normalt ville gøre efter kursfaldene i 2018. En anden forklaring kan være, at stort set ingen pensionister i dag har markedsrenteprodukter, bortset fra bankkunderne. Mange med en alder på +65 har gennemsnitsrente med høje garantier. Når man har en depotrente, der er højere end garantien, som i gamle bestande i Topdanmark og SEB, svarer det til bonus, som øger pensionen.

Til gengæld har næste 40 procent af respondenterne fået nedsat deres løbende pensionsudbetalinger. Dog hovedparten af disse, nemlig 24 procent, med højst 1000 kr. om måneden. Andre 15 procent har fået nedsat pensionen med over 1000 kr. om måneden, og 9 procent heraf har fået beskåret pensionen med over 3000 kr. om måneden.