Medier må og skal have holdninger

Medlemmer af Socialdemokratiet har besværet sig over, at medielandskabet i Danmark er for borgerligt, og det emne blev mandag taget op i Radio 24Syvs mediemagasin Q&A . Anders Krab-Johansen, der som direktør på Berlingske har defineret koncernens aviser som netop borgerlige, blev høfligt grillet. Han fik sig talt frem til, at man kunne se det borgerlige i ledere og debatindlæg, men også i nogen grad i prioriteringen af stoffet. Det sidste firede han så på igen, idet han konstaterede, at borgerlige jo mener alt muligt.

Men naturligvis spiller mediers livssyn ind på deres dækning. Alt andet er en illusion. Uanset ens holdninger skal alle kilder behandles fair, og kritiserede parter skal høres. Men der findes ikke nogen objektiv skala for, hvor vigtig en nyhed er, endsige hvilket perspektiv, den skal sættes i. Det afgør medie og journalist subjektivt, og det er faktisk meget vigtigt, at både medie og journalist gør sig klart, hvori det subjektive består – hvilke holdninger og principper, man tager udgangspunkt i.

En artikel i Berlingske tirsdag illustrerer forholdet, og her var det borgerlige ikke synligt, for Københavns overborgmester Frank Jensen (S) fik medvind til et budskab om, at det på grund af EU’s udbudsregler ikke er muligt for kommunen at droppe Danske Bank som følge af hvidvasksagen. Men desværre var Berlingskes demokratiske holdninger heller ikke synlige – naturligvis ikke, fordi man ikke har dem, men blot fordi man ikke var opmærksomme på dem i situationen. I et demokrati med tredeling af magten er det domstolene, der suverænt fastslår skyld og udmåler straf. Kommunen har ingen rolle i den henseende. Straffe skal uddeles præcist og i en transparent proces – ikke efter en pludselig indskydelse fra en kommunalbestyrelse. Hvis Frank Jensen som politiker mener, at Danske Bank bliver straffet for lidt, må han formå sine partifæller på Christiansborg til at arbejde for højere straffe – eventuelt i form af, at domstole kan frakende virksomheder eller de ansvarlige i ledelsen retten til at drive bestemte typer forretning. Den type af sanktion kendes i forvejen i retssystemet.

WA: GÆLDSBJERGET HAR FLYTTET SIG

Den for længst afdøde økonom Hyman Minsky lancerede tesen om, at finansielle kriser skyldes, at den finansielle sektor over tid glemmer risici. Større og større gældsmængder bliver bygget op, indtil det går galt og en krise bryder ud. Så bliver systemet nulstillet, og man kan begynde forfra. Per H. Hansen, professor ved CBS, skriver om det i sin klumme Det Økonomiske i Weekendavisen. Han mener, at vi igen er ved at nå bristepunktet, for hvis ikke, hvordan kunne man så f.eks. forklare, at Finanstilsynet i december måtte give påbud til en række mindre og mellemstore banker, som tilsynet mener har været for aggressive med sine udlån?

Det kan imidlertid sagtens forklare uden at slå på krisetrommerne: Finanstilsynet giver jo påbud på baggrund af nogle standarder, og de er blevet strammet meget siden finanskrisen – jævnfør at bankerne, som beskrevet i Økonomisk Ugebrev i sidste uge, skruer ned for aktiviteten, midt i en forrygende højkonjunktur. Det er meget usædvanligt. Det er også usædvanligt, at Weekendavisen, som man normalt kan stole på til at give baggrunden for den løbende nyhedsstrøm, kører skævt af udviklingen i den finansielle sektor. Det er i sig selv rigtigt, at gælden i verden er lige så alvorlig, som den var op til finanskrisen. Det er blot ikke bankerne, der er problemet denne gang. Det er staterne og direkte lån fra virksomhed til virksomhed. Det første gælder ikke lige i Danmark, men det gør det sidste til gengæld. Pensionskasser har fyldt hullerne efter den stærkt regulerede banksektor, men kreditvurdering er ikke pensionskassers kernekompetence, og det har allerede ført til store tab i sagerne om Hesalight og Genan. Her er det kriminelle handlinger, det drejer sig om, men vi skal nok komme til at høre meget mere om det, når en krise rammer, og der også opstår ”almindelige” tab.

EN ÆSKE DUPLO TIL SALLING GROUP

Salling Group vil ifølge DR åbne 25 Fætter BR-butikker. Så vi gjorde koncernen uret, da vi i sidste uge antog, at den lagde an til at kassere varemærket. Da vi oven i købet lancerede et væddemål om det, er vi nu i den lidt akavede situation, at vi skylder det, som nu er Danmarks største detailhandler inden for legetøj, en æske Duplo.

Sten Thorup Kristensen