FLS: Uklarhed om effekt på hensættelser gav investorharme

På investormødet efter regnskabsaflæggelsen forleden var FLS’s ledelse tæt på at få flere, store investorer op i det røde felt: Uklarhed og en selvmodsigende forklaring om effekt af tilbageførte hensættelser gav indikation på, at regnskabet var sminket med 300 mio. kr. Men faktisk er EBITDA-resultatet 200 mio. kr. bedre end rapporteret, hvis der korrigeres for hensættelsesposterne.

CFO Lars Vestergaard var i den store vridemaskine på investormødet forleden, det af det udsendte transcript. Diskussionen handlede i høj grad om effekten af hensættelserne på driftsresultatet, ligesom analytikerne havde svært ved at forstå, at årets cash flow fra driften var mere end ringe – og betydeligt ringere end EBITA.

Uklarheden om effekterne fik blandt andet Lars Topholm fra Carnegie til at sige: “Your cash flow is horrible, so can you do anything to help naive people like myself from getting disappointed going forward? – med henvisning til den overraskende svage cash flow fra driften og den mangelfulde forklaring på udviklingen.

VAR RESULTATET PUMPET?

Mens CEO Thomas Schultz i det aktuelle regnskab leverede de forventede resultater for 2019, var der under overfladen flere usikkerheder, som sendte aktien ned ved regnskabsfremlæggelsen: En ringere ordreindgang i fjerde kvartal end forventet, et svagt cash flow fra driften og udmeldinger om makroøkonomiske usikkerheder fremad for mineralforretningen.

I det formelle regnskab for 2018 endte EBITA på 1585, mio. kr., mod forventet af analytikerne på 1597 mio. kr. Men hvor meget af årets driftsoverskud skyldtes så ændring i hensættelserne, og var effekten et plus eller et minus. På investormødet kunne man let få opfattelsen af, at EBITA faktisk var pumpet med 300 mio. kr. fra tilbageførte hensættelser.

Som det fremgår af transcript fra investorpræsentio – nen afsnit 27 og 29 sagde Lars Vestergaard: ”For the full year, we did reverse more provisions than we build up so, of course, that has an impact on our numbers (27) og “That was, let me just find the numbers, around DKK 300 million (29).” Hertil svarer analytikeren: “And that — so DKK 300 million of EBITA is basically…” Andre analytikere, Økonomisk Ugebrev har talt med om forløbet, har fået samme opfattelse.

Men Lars Vestergaard erkender nu, at hans forklaring ikke var fuldstændig klar, og at der i fremtiden er behov for at forklare effekten på driftsresultatet af hensættelserne bedre, samt at guide mere klart på cash flow fra driften. ”Vi har nok svigtet lidt i vores kommunikation, og det har udløst de mange spørgsmål. Vi kan godt forstå, at analytikerne dykker ned i hensættelserne, når der er stor forskel på cash flow fra driften og EBITA-resultat.”

Han forklarer, at effekten af hensættelser til projektgarantier på EBITA-resultatet skal beregnes som nye, bogførte hensættelser (additions) minus tilbageførte hensættelser (reversed). Tallene fremgår af regnskabets note 2.9, side 92 , hvor nye hensættelser udgør 684 mio. kr. og tilbageførsler er på 486 mio. kr. hvilket giver en negativ nettoeffekt på EBITA-resultatet på knap 200 mio. kr. Med andre ord ville EBITA-resultatet være 200 mio. kr. højere end det faktisk bogførte, hvis der ikke havde være denne negative effekt fra hensættelserne. Det tilsvarende tal for 2017 var minus 470 mio. kr., som alt andet lige forringede EBITA.

BETALING TIL RETSSAG

Cash flow fra driften dykkede sidste år til 802 mio. kr., fra 1439 mio. kr. året før, altså med 637 mio. kr. Af regnskabsnoten fremgår også, at der blev trukket likviditet til hensættelser på 379 mio. kr., og at arbejdskapitalen blev øget med 502 mio. kr., altså i alt 881 mio. kr.

”Over halvdelen af trækket til hensættelserne skyldes betaling til en retssag, som der allerede blev hensat til i 2017. Der har altså været tale om en tidsforskydning mellem den bogførte hensættelse i 2017 og udbetalingen af pengene i 2018,” siger Lars Vestergaard.

Cash flow fra driften blev også påvirket af en øget arbejdskapital, som steg over 400 mio. kr. til 2,2 mia. kr. I regnskabet forklares den øgede arbejdskapital med større lagre og mere bogført arbejde under udførelse, på grund af højere aktivitet hen mod slutningen af året, hvor levering af nogle projekter er forsinket. Hertil en forøgelse af arbejdskapitalen på 172 mio. kr. grundet overførsel af aktiver/forpligtelser, der tidligere har været klassificeret i ”asset held for sale”, men som ikke indgik aftalen fra den 9. januar 2019 om salg af materialehåndteringsaktiviteter udenfor mineforretningen til Rainow Heavy Machineries.