Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Er topchefernes høje lønninger en selvbetjeningsbutik?

Hugo Gaarden

søndag 10. februar 2019 kl. 19:50

Boganmeldelse: ”Are the chief executives overpaid?” Det er titlen på en kortfattet bog om topchefers lønninger, og svaret er lige så kortfattet: Ja. Forfatteren, Deborah Hargreaves, tidligere journalist på Financial Times, udtrykker det mere kontant: Topcheferne er ikke deres overdrevne løn værd. Især i USA og Storbritannien er topcheflønningerne de seneste 20 år vokset til ekstreme niveauer, blandt andet på grund af aktieoptioner mv. Systemet for toplønningerne er nærmest blevet en selvbetjeningsbutik, hedder det.

Bogens mest interessante konklusion er, at aflønningssystemet fremmer kortsigtet tænkning, og det skader i mange tilfælde virksomhederne, aktionærerne og samfundet. ”Grådighed er blevet den drivende faktor for mange i vores topledelser,” skriver Hargreaves, og grådigheden fremmes af, at politikere og offentlige tjenestemænd søger at gøre karriere i erhvervslivet. De har ingen interesse i at gøre op med systemet, og mange akademikere affinder sig lige så meget med forholdene.

Ja, det lyder som et surt opstød fra en overhalet marxist. Men når man læser bogen og begrundelsen, så behøver man ikke være socialist for at se, at der er noget ravruskende galt med den gældende aflønningspraksis. Den superrige klasse af topchefer er blevet etableret ”af os selv,” som hun skriver, og det er med til at underminere moralen og troen på den kapitalisme, som er grundlaget i de moderne samfund.

Hargreaves oprettede i 2012 tænketanken High Pay Centre på baggrund af en britisk kommission, som i 2010-11 undersøgte toplønningerne. Hendes pointe er, at det liberale, kapitalistiske system fungerede mindst lige så effektivt før eksplosionen i toplønningerne. Men nyliberalismen og shareholder kulturen skabte en helt ny business-kultur, der fik folk til at tro på, at topcheferne i sig selv kunne skabe enestående værdier ved at give dem flere incitamenter.

Men selv formanden for medicinalvirksomheden GSK, Sir Philip Hampton, siger, at topchefers rolle er overvurderet, for mange virksomheder klarer sig glimrende uden deres bidrag. ”Sommetider er man bare heldig,” siger han. I de seneste 20 år er de britiske toplønninger blevet femdoblet til omkring 5 millioner pund, svarende til 129 gange gennemsnitslønnen for de ansatte – mod 48-1 for 20 år siden. I USA er gennemsnitstoplønnen steget til 13 millioner dollar, og forholdet til medarbejdernes lønninger er steget til 347-1 mod 42-1 for 40 år siden.

Skaber virksomhederne så en større værdi? Ja, somme tider stormer børsværdien afsted, men det gør indtjeningen og omsætningen ikke, og i Storbritannien er produktiviteten ikke steget siden finanskrisen. Investeringerne i Storbritannien er faldet fra 11 pct. af BNP i 1997 til 7 pct., og de falder fortsat.

Årsagen er, at topcheferne fokuserer på at skabe kortsigtede resultater med besparelser, nedskæringer af investeringer og tilbagekøb af aktier. Det skubber aktiekursen opad. De enorme bonus- og optionsordninger gør topcheferne risici-averse, fordi de fokuserer på deres egen værdi, ikke virksomhedens værdi.

Det betyder, at samfundet får mindre og mindre tillid til topchefernes vurderinger af samfundsforhold, mener Hargreaves. De seneste års fokusering på corporate governance er i mange tilfælde et røgslør over helt personlige interesser. Hargreaves mener, der skal være en hårdere beskatning af toppen, især den berømte øverste éne procent, der i USA har hentet 85 pct. af al indkomstfremgang siden 2008.

Man bør også overveje at lægge loft over toplønningerne i forhold til gennemsnitslønningerne, f.eks. 75-1. Men det mest afgørende er at ændre bonussystemet, så topcheferne får en kontant løn, og så kan de investere en del af lønnen i virksomhedens aktier som alle andre. Performance-ordninger må fjernes, for de fungerer alligevel ikke og er altid uoverskuelige. Hvis en virksomhed vil have en bonusordning, bør samtlige medarbejdere indgå i den. Kort og godt: Aflønningerne for topcheferne må være enklere.

”Are Chief Executives Overpaid?”, Deborah Hargreaves, Polity, 134 sider, 7,50 pund på Amazon.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank