Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Tiltroen til SimCorp er tilbage

Steen Albrechtsen

lørdag 23. februar 2019 kl. 12:29

Det går kun en vej med SimCorps forretning, og det er stødt og roligt fremad. Til gengæld er historien om aktiekursen de seneste seks måneder en historie om et skridt tilbage og 1etskridt frem. Risikoen for en gentagelse er nærliggende, da SimCorp-aktiens værdiansættelse igen er høj.

SimCorp fremlagde årsregnskab for 2018 i onsdags, og aktien er efterfølgende steget flot med 6,5% i forhold til tirsdagens lukkekurs på 532,50. Den nåede endda helt op over kurs 590 på selve regnskabsdagen og nærmer sig nu igen den tidligere kurstop, hvor risikoen ved små skuffelser er større end potentialet ved små positive overraskelser.

I sin introduktion på telefonkonferencen oven på regnskabet for 4. kvartal udlagde SimCorps CEO Klaus Holse egentligt ganske tydeligt nogle af de årsager, der kan forklare de relativt store udsving i SimCorps aktiekurs de seneste mange måneder. Han startede nemlig med at nævne telefonkonferencen ovenpå 3. kvartalsregnskabet i november, og især de spørgsmål der handlede om, at en indfrielse af 2018-forventningen krævede et meget stærkt 4. kvartal. Aktiekursudviklingen dengang viste, at markedet ikke havde nogen tiltro til det scenarie. Den overreaktion anså vi som en købsmulighed i vores seneste omtale af SimCorp.

Det er nu åbenlyst, at markedet overreagerede voldsomt i efteråret ovenpå regnskabet for 3. kvartal, og at vi nu er tilbage i en situation med fuld tillid til SimCorps væksthistorie.

Ordreindgangen i det vigtige 4. kvartal blev på 60,6 mio. EUR, svarende til en stigning på 22,9% i forhold til 4. kvartal 2017. Der blev indgået 6 Dimension-aftaler og 2 Coric-aftaler i kvartalet mod kun 4 Dimension-aftaler i årets første tre kvartaler. Heraf var omkring halvdelen til det vigtige nordamerikanske marked, hvor SimCorps markedsposition i dag er meget lille.

Efter den negative organiske vækst i 3. kvartal, som gjorde markedet bange, leverede SimCorp en omsætningsvækst på 12,2% i lokal valuta i 4. kvartal. For hele 2018 blev det til en vækst på 13,2% i lokal valuta, hvilket lå i den øvre halvdel af forventningen på 10-15 %.

Den organiske vækst for 2018 endte på 9,5%, og SimCorp lægger op til, at den udvikling fortsætter i 2019, hvor forventningen er en vækst i lokal valuta på 8-13%. EBIT-marginen endte på 26,9%, og EBIT-resultatet nåede for første gang over 100 mio. EUR. For 2019 er EBIT-forventningen 25,5-28,5%, og vækstudsigterne for SimCorp står altså stadig på stabil vækst i omsætning og indtjening. I 2018 havde markedet dog ikke forståelse for de udsving, der kan komme fra kvartal til kvartal, bl.a. afhængig hvornår de enkelte aftaler underskrives.

Kurstoppen nærmer sig
Vi nævnte sidst, at kursniveauet 380-420 ville være et attraktivt købsområde med henblik på en indfrielse af vort kursmål på 450-500. Indfrielsen af dette kom noget hurtigere end ventet qua den voldsomt positive start på 2019, hvor aktien steg 20% frem til årsregnskabet. Aktien er hastigt på vej tilbage til det topniveau omkring 600, som vi den 1. september sidste år vurderede som for højt, og som vi også i denne omgang forventer vil være topniveauet for aktien.

Ved dagens kurs på 570 handler aktien til en P/E på 33,5 for 2019, og ved kurs 600 vil denne være over 35. Ligesom dengang mener vi stadig, at det er et for højt niveau – og ligesom dengang er det heller ikke begrundet i dårlige udsigter for SimCorps forretning, men simpelthen fordi kursrisikoen er for høj ved selv små skuffelser, som i nogen grad kan gentage situationen fra efteråret 2018.

Vores kursmål skal anses som det område, hvor vi i første omgang igen vil overveje aktien, hvis forretningens udsigter er uændrede.

Kursgrafen på denne side afslører dog også, at SimCorp har fulgt den nærmeste konkurrent schweiziske Temenos kurs ganske tæt. Selvom det er nærliggende at se SimCorps egen udvikling som årsag til den flotte kursstigning i år, så ligger der sandsynligvis også en stor delforklaring i markedets udvikling, og investorernes genopdagede lyst til at betale heftige præmier for stabil høj vækst i takt med, at sandsynligheden for renteforhøjelser er faldet.

Om markedet har lært lektien om SimCorps udsving fra kvartal til kvartal kan kun tiden vise, men på kursniveauet tæt på 600 er der ikke tvivl om vores holdning til aktiens attraktivitet, og vi vil foretrække at se på fra sidelinjen.

Børskurs på analysetidspunktet: 570,00 AktieUgebrevets kursmål (6 mdr): 500,00

Læs tidligere analyser af SimCorp her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Dfbeadeb9072bcf028d8F1b906f3dee6d0f96d77

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank