Børsen: Bestyrelsen, ingen gider

Morten Bødskov meddelte forrige tirsdag, at Socialdemokratiet efter en intern diskussion havde lagt sig fast på det synspunkt, at hele Finanstilsynets bestyrelse skal skiftes ud. Det skrev medierne så om i de følgende seks dage – indtil Børsen mandag kunne fortælle, at det kan blive mere end svært at finde nye medlemmer. Faktisk har en af de syv bestyrelsespladser stået tom det seneste år. Det var godt set af Børsen, og historien kunne snildt have bå-ret en mere fremtrædende placering end en enkelt side langt inde i bladet. Bestyrelsesmedlemmerne i Finanstilsynet skal have stærke kompetencer, og det reducerer feltet, men der er altså tilsyneladende heller ingen af dem, som har kompetencerne, der vil tage jobbet.

Finanstilsynet er blevet en stat i staten, med meget omfattende muligheder for at gennemføre kontroller uden retskendelse, at fjernstyre finansielle virksomheder og bestemme, hvem der formelt skal lede dem, og endda at lukke dem, som det skete med Københavns Andelskasse. Umiddelbart skulle man tro, det var en magnet for magtmennesker. Men det er som med trænerjobbet i Brøndby IF: Med et enkelt kik på historikken vil enhver ansøger vide, at det næsten uundgåeligt ender i fyring og vanære. Det er sigende, at det sandsynlige næste regeringsparti endnu ikke har indset, at Finanstilsynet er blevet en instans, som man helst holder sig på afstand af. I det lys skal man også se Jesper Rangvids anbefalinger i en kronik tirsdag. Professoren har måske ret i, at det alt andet lige ville være bedst med en anden organisationsform i Finanstilsynet. Men alt er ikke lige, men skævt, og her og nu er der måske mest af alt brug for arbejdsro og tillidsskabende foranstaltninger.

MANDAG MORGENS PINLIGE FAKTATJEK

Inspireret af DR’s Detektor er flere medier mere formelt begyndt at tjekke, om udsagn fra f.eks. politikere og meningsdannere nu også holder. Det er en lidt underlig tendens, for det burde være en selvfølge, at journalister tjekkede tvivlsomme udsagn, inden de publicerede artiklerne i første omgang. Men bedre sent end aldrig, kan man sige. En af dem, som gør mest ud af disciplinen er Mandag Morgen, som decideret har ansat praktikanter til formå-let. Deres resultater bliver offentliggjort under ”varemærket” TjekDet, og tirsdag gjaldt det en læserbrevsskribents

påstand om, at det er udokumenteret, at 97 procent af klimaforskerne mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Faktatjekkerne fandt , at det ganske rigtigt er udokumenteret, selv om læserbrevsskribenten heller ikke havde ramt skiven med nogen imponerende præcision.

Sagen er kort fortalt, at langt de fleste forskere på områ-det mener, at menneskeskabte klimaforandringer findes, mens der er stor uenighed om, hvor meget de udgør, og hvor alvorlige de er. Det er en interessant og meget relevant faglig diskussion – hvorimod optællingen af, hvor mange forskere, der mener dit og dat, er politisk pop. Selv hvis den omtalte opgørelse ikke var manipuleret, ville den være ret ligegyldig, for videnskabelige disputter bliver ikke afgjort ved afstemning, men ved argumenter og dokumentation. Så det er pinagtigt, når Mandag Morgen, for hvem klimaforandringer og bæredygtighed over årene har været et stort emne, overhovedet har brug for et faktatjek.

BØRSEN: PLADS TIL DOMMEDAGSPRÆDIKANTERNE

Lidt mere i samme boldgade: ”Investorer overser historiens største risiko,” skrev Børsen forrige uge, med reference til tænketanken Carbon Tracker, der kritiserer investorer for at have penge i fossile brændstoffer. Okay, ro på nu, Nostra – damus . Menneskehedens mulige påvirkning af klimaet skal naturligvis tages alvorligt, men når man ligefrem udpeger det som historiens største trussel, har man glemt truslen for atomkrig, som var meget overhængende under den kolde krig, og man har også glemt risikoen for f.eks. store vulkanudbrud, epidemier, meteornedslag og gigantiske folkevandringer som følge af asynkron demografisk udvikling. Vi lever i en tid med mange, firkantede budskaber, og hvor de kan have en rigtig essens, er det ikke mediernes rolle at give medløb til de værste og mest usaglige dommedagsprædikanter – tværtimod er det en målsætning at afsløre dem. Samme målsætning kikser Niels Lunde med i Børsens leder forrige tirsdag, hvor han opfordrer virksomhederne til at sætte fart på ligestillingen. Det er et fair synspunkt, at virksomhederne bør tage flere kvinder ind i ledelsen, men det er vrøvl at skrive, at ”halvdelen af landets intelligensreserve slet ikke får lov at udfolde sig”. Det er naturligvis den kvindelige halvdel, vi taler om her, og man kan diskutere længe, hvorfor den er underrepræsenteret på ledelsesgangene. Men ingen seriøs forskning tyder på, at kvinder ikke ”får lov” at blive ledere. STK