Tanggaard: ”Det virker som et hul i loven”

Økonomisk Ugebrev har fået en af landets fremmeste uafhængige eksperter i pensionsforhold til at forholde sig til Finanstilsynets redegørelse om skjult kursskæring i pensionssektoren. Professor Carsten Tanggaard, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet skriver i denne kommentar, at det virker som et hul i lovgivningen, hvis pensionsselskaberne lovligt kan tage skjult kursskæring fra danskernes opsparing, og han efterlyser en mere klar stillingtagen fra myndighederne. Hans kommentar kommer i forlængelse af Økonomisk Ugebrevs omtale i sidste uge af en ny redegørelse fra Finanstilsynet, som andre eksperter kalder utilstrækkelig og overfladisk.

Finanstilsynet har som bekendt offentliggjort resultatet af undersøgelsen om korrekt afregning af værdipapirhandler, og af om der foretages kurskæring. Finanstilsynets temaundersøgelse skete på baggrund af artikler i Økonomisk Ugebrev i 2017, hvor kilder forklarede om kursskæring og mellemhandleravancer i kommercielle pensionsselskabers aktiehandler.

KURSSKÆRING

Et pensionsselskab investerer i aktier gennem en kapitalforvalter. Kapitalforvalteren køber aktierne på børsen for pensionsselskabets regning og afregner bagefter med selskabet. Hvis handlen afregnes til andet end børskursen, sker der kursskæring.

Kapitalforvalteren opnår derved betaling for arbejdet med kapitalforvaltning. Alternativt skal der ske en direkte betaling gennem en honoraraftale.

Kursskæring har konsekvenser for kundernes afkast og omkostninger. Hvis betalingen for kapitalforvaltning sker gennem kursskæring, bliver en direkte og synlig omkostning – honoraret til kapitalforvalteren – omdannet til en indirekte og skjult omkostning – en kursskæring – for pensionskunderne.

Det betyder, at pensionsselskabernes omkostningsstatistikker bliver misvisende og får omkostningerne til at se mindre ud, end de faktisk er. Og der er betydelig risiko for, at omkostningerne ikke bliver markedsbestemte. Det vil sige større end de burde være. Et seriøst pensionsselskab vil derfor altid forlange – og kontrollere – at afregningen sker til den kurs, der er opnået på børsen.

Uanset kursskæringens lovlighed kunne problemerne måske håndteres, hvis der var styr på interessekonflikterne. Ifølge Økonomisk Ugebrev har kommercielle pensionsselskaber oprettet egne fondsmæglerselskaber, der handler aktier for selskabet. I visse tilfælde har der åbenbart været anvendt en model, hvor de indkøbte aktier overnatter i fondsmæglerselskabet, hvorefter der opstår en mellemhandleravance i form af en kursskæring.

Denne avance til pensionsselskabet reducerer pensionskundernes afkast, og den kan ikke aflæses af selskabernes omkostningsstatistikker. Incitamentet til forretningsmodellen opstår, fordi selskabet og kapitalforvalteren har fælles interesser, og derfor ikke samtidig kan varetage pensionskundernes interesser. Modellen har simpelthen indbygget en usund interessekonflikt.

Finanstilsynets redegørelse lader flere spørgsmål være ubesvarede: Det er svært at forstå, om kursskæring er lovligt eller ulovligt. Og om eventuel lovlighed afhænger af, om betalingen sker til ekstern kapitalforvalter eller til eget fondsmæglerselskab.

Hvis vi antager, at Økonomisk Ugebrevs oplysninger er korrekte, og hvis kursskæring faktisk er lovligt, hvorfor er det så nødvendigt at lade de indkøbte aktier overnatte i eget fondsmæglerselskab frem for at lade handlerne ske direkte mod pensionsselskabets konti og depoter?

HUL I LOVEN?

Uanset lovligheden af kursskæring har kunderne brug for klart at forstå, om et eller flere selskaber har oprettet fondsmæglerselskaber alene med henblik på mellemhandleravancer og kursskæring.

Hvordan sikres en ordentlig varetagelse af kundernes interesser, hvis selskaberne fuldt ud lovligt kan konstruere og skjule ekstra omkostninger gennem koncerninterne aktiehandler? Det virker som et hul i lovgivningen.

Endelig er det ikke let at forstå, hvorfor problemet kan og skal løses ved, at branchen genvurderer omkostningsstatistikkerne, fremfor at man bare stopper en usund forretningsmodel. Medmindre formålet er at oppuste og skjule kundernes omkostninger, er der jo ingen fordele for nogen ved betaling gennem kursskæring!