Korpset af bankanalytikere har i samlet flok undervurderet kurspåvirkningen fra hvidvaskskandalerne og specielt den i Danske Bank. De har også måttet tage nye redskaber i brug i deres analyser. Eksempelvis anvender analytikerne nu andre skandaler, som Volkswagen-sagen, til at estimere følgevirkningerne af skandalesager.
Investorer, professionelle såvel som private, med bankaktier – og specielt med aktier i Danske Bank – har været hevet ud af deres comfort zone i det forløbne år. I et normalt år skal de forholde sig til parametre som hårde regnskabstal, konjunkturer, konkurrencesituation og efterspørgsel efter lån, og så er det groft sagt bare at gå i gang med regnearket. Men i lyset af hvidvaskskandalen, der udviklede sig fra uge til uge, skulle de også forholde sig til mulige bødestørrelser, betydningen af forringet image, implikationerne af eventuel ny lovgivning, foruden de psykologiske mekanismer i aktiemarkedet.
I princippet skulle denne situation åbne store muligheder for aktieanalytikerne. Her kunne de for alvor vise deres værd, når de rådgav investorerne. Men Økonomisk Ugebrevs rating viser ikke fremgang for bankanalytikerne: Den bedst ratede af dem, Jakob Brink fra Nordea, er faldet tilbage fra anden- til femtepladsen. Danske Banks egen Asbjørn Mørk er dog gået fem pladser frem til nr. otte på listen. Men Mads Thinggaard fra ABG og Per Grønborg fra SEB ligger som nummer 17 og 18, mens Carnegies Marting Gregers Birk kun får et enkelt point.
KØRT PÅ EFTERBRÆNDEREN
De halvsløje ratings til bankanalytikerne afspejler, at de ikke har været meget nytte til, når det kommer til stykket under det seneste års aktienedtur for bankaktierne. Så-dan lyder det samstemmende fra to investorer, Økonomisk Ugebrev har talt med.
”Deres kursmål er løbet efter kursudviklingen. På den måde har man hele tiden kørt på efterbrænderen. Analytikerne har formentligt været lige så overraskede som alle andre, der har kigget på det udefra. Når man læser på de ting, de har sendt ud, virker det ikke som om, de har været i stand til at tilføre værdi af nogen som helst karakter,” siger den ene.
”Der er ingen af de danske analytikere, der har fanget omfanget af det her. Til deres forsvar skal siges, at det kunne Danske Bank heller ikke selv. Vi sad jo alle sammen, både som professionelle og amatører, og kiggede på de tal, der bare blev større og større. En aktieanalytiker har jo ikke skyggen af chance for at se, hvor mange penge, der blev vasket hvide i Danske Bank. Vi ved det vel ikke engang endnu. Men det problem, de stadig har, er, at de har undervurderet risikoen. De har stort set uden undtagelse alle haft en købsanbefaling hele vejen ned. De har stirret sig blinde på, at aktien var billig. Også når man lavede alle mulige gode beregninger på, hvad bøden kan blive,” siger den anden.
Som nævnt var alle bankanalytikerne for optimistiske, men lad os bare som eksempel tage den bedst ratede, Jakob Brink. Da Danske Bank i juli 2018 kom med et halvårsregnskab, der helt uafhængigt af hvidsvaskskandalen var skuffende, sænkede han ifølge Ritzau Finans sit kursmål fra 270 til 250, men fastholdt en købsanbefaling.
Kurmålet blev sænket flere gange siden, og op til regnskabet for første kvartal lå det på 210, men blev ved den lejlighed sænket yderligere, til 180 – dog stadig med en købsanbefaling. En stribe andre banker sænkede ved samme lejlighed deres kursmål, ifølge Berlingske.
LEDER EFTER FORTILFÆLDE
Ifølge Jesper Jensen, analysechef i Nordea, er sagen, at også bankanalytikerne har været ude af deres comfort zone. Såvel myndighedsreaktioner som markedsstemninger er meget svære at forudsige, og analytikerne har måttet ty til alternative metoder for at vurdere, hvad der ville ske med aktiekursen – ikke bare i Danske Bank eller andre banker, men mere generelt i den finansielle sektor.
”Den måde, vi har tacklet udfordringerne på, er at være så nuancerede som muligt omkring de problemstillinger, der opstår. Hele markedet er selvfølgelig blevet overrasket over dybden i problemerne. Men vi har på bedst mulig vis forsøgt at perspektivere til andre lignende sager i den finansielle sektor. Her har vi kunnet gå i dybden med f.eks. den egentlige kundeafgang, bødestørrelser og impactet på forskellige parameter. Derudover har andre betydelige sager i andre sektorer, f.eks. skandalen om Volkswagen, jo også visse paralleller til en sag som denne,” siger Jesper Jensen.
Sten Thorup Kristensen
