Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Life Science

Ny position, store kursfald, men stadig positivt afkast i 2020

Steen Albrechtsen

torsdag 05. marts 2020 kl. 17:32

B8e23d3eb34f3d93cffd

Så gik det ikke længere – fristes man til at sige. Efter en fremragende start på året tog corona-panikken for alvor fat i markederne i den sidste uge af februar. Det ramte naturligvis også modelporteføljen, som ikke kunne undgå kursfaldene. Vi benyttede dog også uroen til at sætte lidt mere kapital i spil og tilføjede en ny position. I bagklogskabens lys satte uroen også vores profithjemtagning i Orphazyme og Calliditas for omkring 1 måned siden i et veltimet, positivt lys, selvom den manglende reduktion i Zealand skæmmer en anelse.

Det er naturligvis en ringe trøst, at de to benchmark-indeks også faldt betydeligt, omend ikke så meget som modelporteføljen, som er væsentlige mere ”biotech-tung” end det primære benchmark som inkluderer en række af de store pharma-aktier også. Det sekundære benchmark N-40 dækker på tværs af alle sektorer blandt de helt store aktier og indeholder derfor ikke biotech-aktier.

Vi har set store udsving i perioden siden sidst, og selvom afkastet ikke opdateres dagligt, anslår vi, at 2020-afkastet i perioden har været næsten helt nede omkring 0 %. Status per 4. marts er et afkast år-til-dato på 7,5%, hvilket er betydelig tilbagegang i forhold til status i sidste udgave som var +19,2%. De to benchmark har fået reduceret deres 2020-afkst med 6-8 %-point til henholdsvis 6,5% og et beskedent negativt resultat for N-40 på -0,8%. I det lys er porteføljens aktuelle afkast på 7,5% naturligvis tilfredsstillende.

Porteføljen har en fortsat høj kontantbeholdning på ca. 23%, som vi selvfølgelig hele tiden er på udkig efter at sætte yderligere i spil. Det er ingen hemmelighed, at markederne er meget usikre pt., og vi er selvfølgelig også blevet lidt mere forsigtige ovenpå det store fald i 2020-afkastet. Vi ændrer dog ikke strategi og kaster alle kontanter i spil i uroen. Vi tager disciplinerede positioner og indkøber helst ad minimum 2 gange.

1cc9653985408194497f

Ny position i Infant Bacterial Therapeutics
I sidste uge tilføjede vi en begynderposition i Infant Bacterial Therapeutics (IBT) til kurs 124 SEK. Aktien opfylder mange af de karakteristika, vi særligt kigger efter, og som efter vores vurdering også i nogen omfang har været vigtige drivkræfter for modelporteføljens topperformere, f.eks. Zealand, Calliditas og Orphazyme.

Først og fremmest vil det sige, at der er vigtige data og/eller evt. myndighedsgodkendelse indenfor en overskuelig fremtid (dvs. ca. 12-18 mdr.). Dernæst er den likvide beholdning fornuftig, og vi har set en generelt god interesse for selskabets lægemiddel. Endelig vurderer vi også, at selskabets værdiansættelse er særdeles attraktiv, fordi selskabet efter vores vurdering har fået en uforholdsmæssig hård medfart ovenpå den lidt forsinkede opstart af det afgørende fase 3 studie.

Vi henviser i øvrigt til analysen i sidste udgave og til tidligere analyser af aktien. Kursgrafen afslører med tydelighed, at investorerne pt. er skuffede over forsinkelsen, og det er måske et sweet spot at investere ind i. Vi skal nemlig næppe længere hen end til sommeren førend investorerne igen vil begynde at positionere sig forud for aflæggelsen af data i 4. kvartal 2020 eller måske først i 1. kvartal 2021, hvis man ikke når at indhente den indledende studie-forsinkelse. Vi er begyndt med en ½ position og vil kigge efter at supplere senere på året, hvis en opportun mulighed viser sig.

IBT er den syvende ½ position i porteføljen, og det oplagte spørgsmål er derfor, om der ikke snart skal øges i nogle af de andre? Det kan bestemt ikke udelukkes, men som det også fremgår har flere af positionerne endnu ikke udvist en tilfredsstillende kursudvikling.

Specielt IRRAS og Nordic Nanovector har ikke levet op til vores første forventninger – hverken kursmæssigt eller forretningsmæssigt. Men som det også fremgår af analysen andetsteds i denne udgave, tyder noget på at en emission i IRRAS kan være tæt på. På forhånd ligner det en oplagt mulighed for os at øge positionen.

Nordic Nanovector har ikke levet op til forventningerne, især fordi flere af de andre norske biotech-aktier har oplevet voldsomme spekulative stigninger. Det nåede ikke at ramme Nordic Nanovector og kombineret med en skuffende indrulleringshastighed i selskabets vigtigste studie, ligner det pt. mest en aktie, hvor vi kigger efter et salg fremfor at øge positionen. Udskiftninger på ledelsesgangen har naturligvis også ramt aktien, om end det næppe på kort sigt vil få betydning for indrulleringshastigheden.

Orphazyme aflagde regnskab i den forgangne uge, og vi har efterfølgende set endnu et insiderkøb (750.000 DKK) fra den næsten nytiltrådte CEO Kim Stratton, som også købte en pæn portion aktier i januar (2 mio. DKK). CFO har også købt aktier i denne uge, omend i mindre omfang (160.000 DKK).

Aktien har været meget volatil de sidste par dage, men købsinteressen virker stor og kurs-comebackene har været kraftige på de positive dage, der har været imellem de meget negative dage på markedet. I vores øjne er det positivt og tyder på en fortsat underliggende købsinteresse som ikke blev mættet af emissionen.

Calliditas som har en rimelig eksponering mod Kina er måske ekstra ramt af corona-frygten, og vores delsalg for 1 måneds tid siden på kurs 115 SEK begynder nu at se fornuftigt ud.

Zealand Pharma har også holdt skansen pænt, omend den er faldet tilbage fra toppen omkring 290 DKK. Vi var lidt for tøvende – eller grådige – mht. at reducere positionen omkring kurs 300 DKK i februar. Det er fortsat vores mål at reducere positionen snarligt, hvis vi ser et par sammenhængende positive dage på markederne. Selskabet aflægger regnskab i næste uge (12. marts), og det holder vi naturligvis også øje med.

Elekta som også er omtalt i denne udgave er en af de nyere aktier i porteføljen, og her er det oplagt at kigge efter at øge positionen, fordi den underliggende væksthistorie stadig er tilstede, og fordi aktien bør tilhøre den mere stabile gruppe af positioner i porteføljen. Det kan være gavnligt, hvis uroen fortsætter. Også Elekta er måske blevet uforholdsmæssigt ramt af mindre forsinkelser i ordreindgangen. Vi har i øvrigt modtaget et beskedent udbytte i februar, som er tilføjet porteføljens kontantbeholdning.

Den seneste uro har vist, at Cantargias kapitalforhøjelse i sidste måned var ganske veltimet og velgennemført. Vi fastholder positionen og kigger stadig mod kurs 30 SEK, men afventer pt. en op-

datering på investeringscasen fra vor analytiker David Mygind. Særligt er det værd at nævne, at der er forestående vigtige data på hovedkandidaten CAN004.

Blandt de mindre selskaber i porteføljen har Oncology Venture været overraskende stærk nogle af dagene, om end aktien også må betegnes som spekulativ. Selskabet har langt om længe fået lukket den ”aftale om dødsspiral-finansiering”, som har ligget (ubrugt dog) siden 2018. Det ligner, at det var en dyr fornøjelse at lukke aftalen, som resulterede i udstedelse af 9,3 mio. aktier mod et nettoprovenu på 10,5 mio. SEK. Forskellen op til dagens aktiekurs må umiddelbart tages som udtryk en omkostning ved at afslutte aftalen. Endvidere har finansieringspartneren modtaget 4 mio. warrants med tegningskurs på 3,3 SEK løbende i hele 36 måneder.

Saniona præsenterede på ØU Life Sciences in – vestorkonference Q1 onsdag d. 4. marts 2020 , og det er tydeligt, at selskabet med dets nye CEO Rami Levin har i sinde at gå hele vejen selv. Det giver et enormt potentiale på sigt, men det kræver naturligvis også mere kapital end selskabet pt. råder over. På kort sigt er finansieringen dækket af med den nylige, rettede emission og de efterfølgende kompensations-warrants til de eksisterende aktionærer. Vi kigger pt. frem imod udviklingen i Mexico, hvor en afgørelse fra myndighederne kan forventes medio året i forhold til partneren Medix’ ansøgning om godkendelse af fedme-midlet tesofensine og efterfølgende lancering ind i fedme-markedet i Mexico som pt. anslåes til 200 mio. USD.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Life Science

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank