Coronanyt – mulig udskilning i Big Pharma´s vaccineræs

Vi fortsætter med corona-nyt, denne gang med primært fokus på vaccineudviklingen. Disclaimeren er den samme som altid, hvilket vil sige, at vi kort vil opdatere på udvalgte nyheder med forbindelse til corona. Ikke nødvendigvis toneangivende nyheder, men blot nyheder der er kommet vores vej i de seneste par uger, og som vi synes kan være interessante at viderebringe.

Blandt de førende i vaccinekampen løb AstraZeneca ind i problemer i denne uge, da en alvorlig bivirkning blev registreret hos en enkelt deltager i et engelsk studie med vaccinekandidaten AZD1222. Bivirkningen, der ikke er bekræftet og specificeret af selskabet, men dog berettet af flere medier, er tilsyneladende transversel myelitis (rygmarvsbetændelse) og den medførte et frivilligt stop (hold) for studiet.

Det er efter al sandsynlighed et midlertidigt stop, og den alvorlige bivirkning har sandsynligvis ikke noget med vaccinen at gøre. I et forsøg med så mange deltagere er det nærmest en statistisk usandsynlighed, at der ikke vil opstå alvorligere bivirkninger hos en eller flere forsøgspersoner undervejs af den eller anden grund, som ikke nødvendigvis har noget med vaccinen at gøre. Nogle mere alvorligere end andre. Transversel myelitis hører bestemt til den mere alvorlige kategori, hvilket det frivillige stop for studiet også indikerer med al tydelighed.

Det er ikke til at sige, hvad der er forklaringen endnu, men den overordnede teknologi som AstraZenecas vaccine bygger på er brugt og testet gennem mange år, og bør i udgangspunktet være rimelig lavrisiko. J&J og kinesiske CanSino Biologics arbejder ligesom AstraZeneca også med udgangspunkt i en vektor-teknologi, mens Pfizer/ BioNTech og Moderna udvikler på baggrund af en mRNA-teknologi.

Andre teknologier er også i spil, og det betyder, at et problem hos AstraZeneca ikke i udgangspunktet kan forventes at gå igen i andre vaccineprojekter, og at verdenssamfundet stadig har mange ”shots on goal”, for nu at blive i biotek-terminologien.

Aktien faldt med 8% i eftermarkedet i USA, men reaktionen dagen efter i Sverige og England var noget mere afdæmpet. Allerede onsdag aften bragte Financial Times en historie om, at studiet kunne blive genoptaget allerede i næste uge. Det tegner altså umiddelbart til et ganske lille setback.

Hertil kan dog tilføjes, at AstraZenecas CEO Pascal Soirot i dag torsdag er citeret for 1) at man endnu ikke har en fuld diagnose på patienten, og 2) at han stadig forventer at kliniske studiedata vil kunne blive indsendt til myndighederne og nå godkendelse inden årets udgang.

Endelig er en analytiker torsdag citeret for, at der ifølge FDA har været 119 tilfælde af vaccinerelateret transversel myelitis i kliniske studier i perioden 1985 til 2017. Det understreger, at det selvfølgelig ikke er ufarligt at udvikle vacciner, og at sikkerheden næsten med garanti også er lavere i de mange studier, der gennemføres for fuld – eller skulle man sige WARP – speed pt.

Det samme er tilfældet for de øvrige udviklingsprojekter, der også ræser gennem udviklingstrinene. Hvor stor en sikkerhedsrisiko, der reelt løbes ved vi ikke, og det vil muligvis også først vise sig, når vi en dag er langt inde i et vaccineprogram.

Blandt de andre førende kandidater fortsætter Pfizer/BioNTech på fuld kraft. Pfizer CEO udtalte dog i denne uge, at de første resultater nok først er klar i oktober måned, hvorefter man hurtigst muligt vil søge om nødgodkendelse (”Emergency Acces Use). Selskabet holder i øvrigt R&D-dag for analytikerne i næste uge, og der kan måske slippe lidt nyt ud om fremskridtene på vaccinefronten, selvom hovedtemaet er de øvrige pipeline-projekter og potentielle blockbustere.

Sidste nyt fra Pfizer-fronten er, at man er nået til enighed med EU om levering af 200 mio. doser med option på 100 mio. mere. Prisen er indtil videre ukendt, men levering forventes påbegyndt inden årets udgang, og produktionen ventes at ske på Pfizers fabrik i Belgien og BioNTechs tyske fabrik. I samme meddelelse oplyses det i øvrigt med småt, at man per har indrulleret mere end 25.000 patienter i fase 2/3 studiet, der sigter på at nå 30.000 patienter med 2 doser.

Meget apropos AstraZenecas studiestop, så kom det få dage efter, at en række Big Pharma CEOs gav håndslag på, at man ikke ville sætte sikkerheden over styr i vaccineræset. Dette forsøg på at berolige kom sandsynligvis som en konsekvens af intensiverede udmeldinger fra Det Hvide Hus om, at en vaccine kan være klar inden valget 3. november. Også den nuværende chef for FDA pustede til ilden med f.eks. udtalelser om, at det er muligt at hastegodkende en vaccine førend fase 3 er afsluttet. Amerikanske Dr. Fauci udtalte i sidste uge og i denne uge, at han ser det som ”unlikely” (men ikke ”impossible”), at en vaccine er klar før valget. Fra den russiske side kom der mere uddybende info om Sputnik V’s fase 1/2 forsøg via en artikel i det meget ansete medicinske tidsskrift The Lancet, som umiddelbart gav lidt credit til den russiske vaccine, som ikke mange eksperter hidtil har haft stor tiltro til. Der mangler dog stadig fase 3 data førend, der kan fældes en endelig dom.

Et andet og indtil videre lidt overset emne er selve distributionen af en eller flere vacciner, når de engang er klar og godkendt til brug. Der er rejst tvivl om selve den fysiske distribution af vaccinen. Bl.a. kræver mRNA-vaccinerne tilsyneladende ret lave temperaturer for at kunne holde sig i længere tid.

I hvert fald tyder noget på, at Pfizers vaccine kræver -94 Fahrenheit (-70 Celcius) for at holde sig i længere tid, mens normal køleskabstemperatur kun giver 24 timers holdbarhed. Moderna’s CTO indikerede på en telefonkonference at -4 Fahrenheit var det område, hvor man sigtede efter stabilitet, og det modsvarer en mere normal fryse-temperatur på omkring -20 celcius.

Det er muligvis en storm i et glas vand, men det understreger blot at der er rigtig mange forhold, der skal tages i betragtning, førend en vaccine kan vise sig sikker i brug og nem at udbrede til alle. Det er også forhold som disse der har haft indflydelse på hvilken ebola-vaccine, der har været mest optimal og effektiv at bruge i f.eks. svært tilgængelige områder af Afrika.

På behandlingsfronten nævnte vi sidst den seneste udvikling med blodplasma-behandling, som FDA sagde god for. Interessant var det, at NIH (National Institute of Health) efterfølgende i sine opdaterede guidelines for Covid-19 anbefalede, at blodplasmabehandling ikke bruges som standardbehandling, da der ikke er data fra velkontrollerede og tilstrækkelig ”powered” randomiserede kliniske studier, som demonstrerer effekt og sikkerhed.

“NIH experts concluded there are “currently no data from well-controlled, adequately powered randomized clinical trials that demonstrate the efficacy and safety” of the treatment in COVID-19.”

Steen Albrechtsen