”Markedet” har siden årsskiftet troet på, at centralbankernes nye stimulanser kunne redde den globale økonomi fra en massiv opbremsning og en egentlig recession. Den seneste tids nøgletal og ledende tillidsindikatorer peger dog i retning af, at centralbankerne er kommet alt for sent i gang med det kunstige åndedræt til økonomien.
Nye stimulanser og rentesænkninger vil ofte først have positive effekter på den såkaldte credit impulse med 6-9 måneders forsinkelse. Derfor vil den amerikanske centralbanks vending på en tallerken med nye rentesignaler omkring nytår først få rigtig effekt til sensommeren eller efteråret.
Derfor er det heller ikke overraskende, at makroøkonomien fortsætter med at skride. Markedets tro på centralbankernes skjulte hånd har været næste ubetinget de seneste måneder. Men på det allerseneste er denne tro begyndt at krakelere. Og revnerne er blevet endnu dybere og bredere med fredagens negative Flash PMI erhvervstillidsindikatorer for Europa og USA. Umiddelbart står Europa på randen af en ny recession, og USA bremser tydeligvis også markant op, men er længere fra afgrunden end Europa.
For aktiemarkederne er det aktuelle problem er, at de seneste måneders kursstigninger er baseret på indtil videre uopfyldte forhåbninger:
- For det første at centralbankerne kunne bremse nedturen. Alene udviklingen i obligationsrenterne afspejler en aktuel total manglende tro på, at der kommer gang i makroøkonomien lige foreløbig. Og risikoindikatorerne for europæiske erhvervsobligationer er igen begyndt at udvikle sig meget negativt.
- For det andet at der kom en afklaring i handelskrigen mellem Kina og USA, og det virker ikke til at være lige op over.
- Og for det tredje, at vi undgik en hård Brexit, dvs. UK udtræden uden en aftale. Også her er situationen meget uafklaret.
Lige nu er aktiemarkedet derfor en gigantisk boble, som ser ud til at være på vej til at sprænge.
Og hvad så efter fredagens massive kursfald?
Vi står under alle omstændigheder foran en ufattelig spændende uge på aktiemarkederne. I slutningen af den forgangne uge var det som om, at markedet opdagede, at kejseren ikke har noget tøj på, efter en periode med den klassiske illusion om, at alt var fint og flot.
Situationen kan stadig blive reddet, før den selvforstærkende nedtur starter. Eksempelvis af positive nyheder fra handelsforhandlinger, Brexit eller nye positive økonomiske nøgletal. Men det ligger nok ikke lige for. Vores basisscenarier er derfor nu, at vi på aktiemarkederne kan få en test af den tidligere bund fra december 2018. Alternativt kigger vi efter nogle af de vigtige pejlemærker på vejen ned. Eksempelvis DAX Future i 11.000.
Vi bemærker også, at amerikanske aktier fortsat klarer sig hæderligt, og at der her er et stykke vej til startsignalet på den selvforstærkende nedtur. Første pejlemærke er 2800 for S&P Future og dernæst 200 dages glidende gennemsnit i 2750. Kun ved brud af det vigtige lange glidende gennemsnit ser vi for alvor faresignaler. Så det vil være det, vi kigge allermest efter de kommende uger.
De defensive aktier vinder igen i denne uge
Vi fortalte på denne plads i forrige uge, at de mest fremgangsrige sektorer var i de defensive aktier, indenfor blandt andet farma og medtech. Og dette billede holdt også for den seneste uge.
Af de store danske aktier var der mest kursfremgang til blandt andet Ambu, Genmab, ALK-abello, Novo Nordisk og Novozymes. Største tabere var i denne uge konjunkturfølsomme aktier som H+H, Bang & Olufsen, SAS, Rockwool og FLSmidth. Vi ser stor sandsynlighed for, at dette mønster vil fortsætte den kommende tid. Især hvis nøgletallene bekræfter, at den vestlige verden er på vej ned ad bakke.
Særligt bankaktierne skal man passe på
Vi har tidligere på denne plads lagt an til, at bankaktierne kunne blive interessante på grund af stigende obligationsrenter. Men dette billede er total ændret den seneste uge: Obligationsrenterne styrtdykker til det laveste niveau i flere år, og der er ikke udsigt til højere korte renter fra centralbankerne lige foreløbig. Samtidig vil afmatningen i europæisk økonomi snart sætte sig negativt i dansk økonomi, og det kan presse både bankernes aktivitet og øge deres udlånstab.
Det positive er, at der kan være udsigt til en ny konverteringsbølge i realkreditten, og det vil give en positiv indtjeningseffekt på bankregnskaberne måske allerede i årets 2. kvartal. Umiddelbart forventer vi elendige regnskaber fra bankerne i 1. kvartal 2019. Men vi vender tilbage med en grundigere analyse heraf.
Morten W. Langer
Annonce:
Investormøde: Hvor er aktiemarkederne på vej hen? Hør chefredaktør Morten W. Langers aktuelle holdning d. 28/3
