Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ørsted øger styrken i et svækket marked

Bruno Japp

lørdag 23. marts 2019 kl. 23:24

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse, og disse to sider indeholder aktuelle kommentarer med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående selskabsanalyser. Købsog salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 8270,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 8682,00
APM bevæger sig fortsat sidelæns i den øverste del afen faldende kurskanal. Bunden ved 8400 ser imidlertid stadig ud til at holde, så på trods af kursfald ugens sidste tre dage siger vi alligevel Hold.

Ambu – Køb Aktuel kurs: 173,00
Ambu gik imod markedet med en stigende kurs i slutningen af ugen. Stigningen sendte kursen op gennem loftet i intervallet 140-165, og dermed hæ-ver vi anbefalingen til Køb.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 819,60
Carlsberg har stabiliseret sig ved niveauet omkring 820-830, og aktiens styrke er aftaget en smule. Det er for tidligt at hjemtage gevinsten, men indtil videre bør aktien følges fra sidelinjen.

Chr. Hansen – Køb Aktuel kurs: 697,00
Chr. Hansen fortsætter sin stabile stigning, og i den forløbne uge passerede kursen loftet i intervallet 580-690. Det skete på trods af et svagt marked, og det er et styrketegn for Chr. Hansen.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 717,40
Coloplasts stigning har nu sendt kursen op til den grænse ved 713 som tilbage i juli 2018 viste sig at være afslutningen på en markant stigning. Med en RSI14-værdi på 81,3 forventer vi en snarlig korrektion, så timingen for et eventuelt køb er ikke god.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 121,55
Danske Bank blev fredag sendt tilbage til støttelinjen ved 120, men det skal dog bemærkes, at en væsentlig del af aktiens kursfald i denne uge skyldtes udbyttebetaling.

Demant – Hold Aktuel kurs: 206,80
Demant er ikke en ny aktie i C25-indekset, men William Demant Holdings nye navn. Aktien svinger omkring kurs 200, og der er p.t. ikke signaler til hverken en købs- eller salgsanbefaling.

DSV – Hold Aktuel kurs: 546,80
DSV er sivet en smule tilbage, men der er stadig pæn afstand til 60 dages glidende gennemsnit i 522. Aktien bør holdes indtil videre.

FLSmidth – Sælg Aktuel kurs: 296,80
FLSmidth afsluttede uge med fire dages kursfald, og faldene skete under en svagt stigende omsætning. Det lover ikke godt for den kommende uge, og aktiens ringe styrke medfører en salgsanbefaling.

Genmab – Køb Aktuel kurs: 1153,00
Genmab bevæger sig sidelæns omkring modstandslinjen ved 1150, men aktiens styrke er god med en RSI14-værdi på 62,8. Vi forventer, at Genmab fortsætter opad efter en kort pause.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 310,90
GN Store Nords aktiekurs har næsten været limet fast til kurs 310 det meste af marts, og indtil det viser sig blot at være en mellemstation før næste stigning kan GN kun få en Hold-anbefaling.

H. Lundbeck – Hold Aktuel kurs: 298,90
Lundbeck holder sig lige akkurat på den rigtige side af 60 dages glidende gennemsnit i 292, men uden at have tilstrækkelig styrke til at bryde modstanden ved kurs 300. Indtil det sker siger vi Hold.

ISS – Hold Aktuel kurs: 206,00
ISS forsøgte for anden gang at bryde modstanden ved kurs 210, men også denne gang mislykkedes det. Dermed er der lagt op til et kortsigtet tilbagefald mod kurs 200.

Jyske Bank – Hold Aktuel kurs: 251,30
Jyske Bank har siden midten af januar ligget i intervallet 250-265, og der er ikke noget som tyder på en ændring af den situation. Afvent et udbrud fra dette interval før et køb eller salg overvejes.

Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 336,35
Novo Nordisks fald fredag var det første fald i otte dage, og det skyldtes en udbyttebetaling. Efter gennembruddet af modstanden ved kurs 330 er kursen fortsat opad, og vi forventer, at det fortsætter.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 315,90
Novozymes testede 60 dages glidende gennemsnit i 294 med succes, og siden har kursen været stigende. Næste modstand ligger ved 335, så der er et hæderligt potentiale forude på kort sigt.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 305,20
Pandora har været svagt sivende, og nu skal kursen forsøge at holde sig på den rigtige side af 60 dages glidende gennemsnit i 305. Den kamp bør følges fra sidelinjen.

Rockwool – Sælg Aktuel kurs: 1567,00
Rockwool er stadig under pres, og satte fredag en ny kursmæssig bundrekord. Styrken i aktien er ringe, og det er sandsynligt, at kursfaldet de tre seneste børsdage fortsætter i næste uge.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 482,60
Royal Unibrew formåede ikke at bryde modstanden ved kurs 525, og kursen er nu faldet tilbage til støttelinjen ved 480. Et fald under den grænse vil ændre anbefalingen til Sælg.

SimCorp – Køb Aktuel kurs: 620,00
SimCorps RSI14-værdi holder sig oppe omkring 75-80, og det burde lægge op til en korrektion. Men entusiasmen omkring aktien er meget stor, og det kan holde stigningen igang et stykke tide endnu.

Sydbank – Sælg Aktuel kurs: 140,50
Sydbanks forsøg på at komme over på den rigtige side af 60 dages glidende gennemsnit mislykkedes, og ugen sluttede med en ny kursmæssig bundrekord.

Tryg – Køb Aktuel kurs: 183,10
Trygs seneste kursfald var en naturlig reaktion på den forudgående kursstigning, som havde sendt RSI14-værdien op på 79,6. Det ligner en mindre korrektion før næste skridt opad.

Vestas Wind Systems – Hold Aktuel kurs: 542,00
Vestas’ styrke er ikke imponerende, men kursen ligger stadig over 60 dages glidende gennemsnit i 531. Et fald under den grænse vil udløse en salgsanbefaling.

Ørsted – Køb Aktuel kurs: 508,60
Ørsted udviser en imponerende styrke, og kursen har faktisk øget stigningstakten i forhold til den lange stigning gennem det meste af 2018. Her har vi en oplagt købsanbefaling.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank