Økonomisk Ugebrevs Konjunkturbarometer for den Globale Økonomi viser fortsat stor svaghed. Enkelte indikatorer har på det seneste vist tegn på en opbremsning af nedturen, sandsynligvis understøttet af bedre finansielle markedsvilkår og positive aktiemarkeder.
I den seneste opdatering fra analysefirmaet Markit for Global Business Outlook fastslås det, at der nu tegner sig det mest negative billede i to et halvt år for erhvervslivet i den vestlige verden: ”Worldwide confidence surrounding the outlook for business activity in the year ahead has waned further in 2019. February data indicate that worsening sentiment in developed markets underpins the gloomiest global picture for almost two-and-a-half years, while developing markets’ optimism has improved to a one year high.”
Som bekendt har de finansielle markeder de seneste måneder klaret sig meget stærkt, understøttet af den amerikanske centralbanks vending på en tallerken omkring fremtidige renteforhøjelser. I denne uge var meldingen fra FED’s månedlige rentemøde, at der nu kun forventes en enkelt renteforhøjelse mere i denne rentecyklus, og den kommer antageligt først i 2020, hvis den overhovedet kommer.
Mens den globale økonomi fortsætter med at skride, understøttes de finansielle markeder af den grundfæstede forventning om, at centralbankerne også denne gang redder det hele. Mens den amerikanske centralbank er med til at skabe ny optimisme for USA’s økonomi, ser det en del sortere ud for Europa. Her er flere lande allerede på vej mod recession, og der er grænser for, hvad den europæiske centralbank kan gøre, da der allerede er negative korte renter (ligesom i Danmark). I dag, ti år efter kulminationen på finanskrisen, er der altså fortsat skruet godt op for krisestimulanserne, og alligevel er europæisk økonomi på vej ned ad bakke. For europæiske sektorer er bilindustri og metal/ mineselskaber hårdest ramt af opbremsningen. Til gengæld er der også flere sektorer, som fortsat klarer sig godt, blandt andet bryggerier og den finansielle sektor, hedder det i en kommentar fra Markit . Økonomisk Ugebrevs konjunkturbarometer for den globale økonomi giver muligvis et mere positivt billede end den faktiske udvikling i realøkonomien. De seneste måneders stigende aktiemarkeder og faldende obligationsrenter har uden tvivl understøttet både erhvervstilliden og forbrugertilliden. Der har også været en positiv effekt på Conference Boards ledende indikator: “February’s improvement was driven by accommodative financial conditions and a rebound in stock prices, which more than offset weaknesses in the labor market components”, hedder det i en kommentar fra Conference Board.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her