Løhde vil bruge private standarder til statens revision

En af Britta Nielsen-sagens udløbere kan blive, at der bliver lavet nye, interne revisionssystemer i alle statens institutioner – og vel at mærke systemer, der i højere grad end i dag minder om det, man kender fra revision af private virksomheder. Det oplyser minister for offentlig innovation Sophie Løhde. Men statsrevisorernes formand har ingen planer om at ændre Rigsrevisionens rolle.

”Der skal være en vis form for fleksibilitet i forhold til, hvordan ministerier og institutioner tilrettelægger interne kontroller. Men set i lyset af svindelsagerne vil jeg overveje, om der i højere grad er behov for, at vi centralt understøtter ministeriernes tilrettelæggelse af deres interne kontroller, f.eks. ved at udarbejde uddybende vejledninger. Og i den forbindelse er jeg åben for, at vi trækker på erfaringer fra de private virksomheder i den måde, de tilrettelægger revisionen på.” Sådan lyder det i en skriftlig kommentar, som minister for offentlig innovation Sophie Løhde har sendt til Økonomisk Ugebrev. Kommentaren kommer ovenpå vores artikel i forrige udgave om, at statens revisionssystem er hullet som en si. Rigsrevisionen følger institutionerne og giver vejledning om, hvordan de skal designe og vedligeholde kontrolsystemerne. Men selv hvis man konstaterer, at der har været huller i systemet, er det ikke – som ved revisionen af en privat virksomhed – en selvfølge, at man går ind med omfattende stikprøver og tjekker, om der så også er flydt penge ud af de huller.

Det blev fatalt i tilskudsadministrationen. Rigsrevisionen havde gentagne gange påpeget svagheder og risici i procedurerne, og skiftende ministerier havde sat forskellige tiltag i gang for at rette op på disse procedurer. Men der var højst i få år tale om, at man gik ind og tog stikprøvekontroller af de transaktioner, der var foretaget. På den måde kunne Britta Nielsen den ene gang efter den anden over 25 år overføre sekscifrede beløb til egne konti. Som også beskrevet i forrige udgave frygter nogle revisorer, at Britta Nielsen bare er toppen af isbjerget, og at mange andre medarbejdere i staten har gjort det samme som hende.

Det er det, der har sat overvejelserne i gang i Finansministeriet. En af de muligheder, man overvejer, er et større omfang af intern revision, som forslået her i Økonomisk Ugebrev af Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet.

”Det er helt afgørende, at vi har velfungerende kontrolmekanismer, så vi f.eks. kan undgå svindelsager som Britta-sagen. Derfor lægger vi i regeringen stor vægt på, at svindelsager bliver undersøgt til bunds, og at vi tager ved lære af dem. Ministerier og institutioner skal ifølge Finansministeriets regler om statens regnskabsvæsen udarbejde instrukser, der beskriver, hvordan man tilrettelægger interne kontroller. Der er ingen hindringer for, at ministerier og institutioner af egen drift – som led i deres interne kontrol – beslutter sig for at benytte særlige, interne kontrolenheder, der får opgaver og roller, som svarer til det intern revision kan have i større private virksomheder. Det ser vi også på forskellig vis i staten i dag,” skriver Sophie Løhde.

Ansvaret for statens revision ligger hos Folketinget

Ifølge Grundloven ligger ansvaret for statens revision hos Folketinget, der udnævner Statsrevisorerne. Denne institution giver så igen opgaver til Rigsrevisionen. Formanden for Statsrevisorerne er Henrik Thorup (DF), og han har, lige som alle andre, måbet over at se Britta Nielsen-sagen udfolde sig. Men han lægger ikke op til, at Rigsrevisionen skal have udvidet bemandingen og fungere på samme måde, som et almindeligt revisionsselskab gør over for sine kunder.

”Rigsrevisionen kan over for ministerierne påpege, at der er fejl og usikkerheder, der bør gøres noget ved. Men de kan ikke sige, at ministerierne skal gøre sådan og sådan. Rigsrevisionen arbejder efter et stort antal regler, blandt andet fra EU. Hvis de følger disse regler – og det bliver der virkelig fulgt op på – så mener jeg ikke, de kan gøre meget mere. Så længe de ikke beder om flere folk eller beføjelser, må vi gå ud fra, at de gør, hvad de skal. Så bolden ligger i ministerierne,” siger Henrik Thorup.

Han er dermed på linje med Sophie Løhde, når hun overvejer opstramninger af procedurerne i de enkelte ministerier. Om tilfældet med tilskudsadministrationen siger han: ”Der burde have været en ekstra kontrol af, hvad der gik ind og ud. Der må sidde nogle, der har meget røde ører, og der bliver vel placeret et ansvar på et eller tidspunkt.”