Kommuner melder sig ind i kampen om ansvarlig skat

En lang række større kommuner går nu målrettet ind i kampen mod aggressiv skatteplanlægning. Kommunerne ønsker både at justere politikkerne for deres ansvarlige investeringer og skærpe kravene til ansvarlig skattepraksis i indkøbspolitikker og udbudsregler. Vurderingen er, at det kan få stor betydning for hvem kommunerne samarbejder med i det private erhvervsliv.

Otte kommuner har det seneste år åbent meldt sig aktivt ind i kampen mod skattely. Aarhus, Frederiksberg, Gladsaxe, Roskilde, København, Næstved, Odsherred og Albertslund har alle skrevet under på NGO’ens Oxfam IBIS’ Charter for Skattelyfri Kommuner. Flere er på vej, oplyser Oxfam.

Charteret er en hensigtserklæring om proaktivt at bidrage til at udvikle og anvende metoder indenfor lovens rammer til at stille krav om gennemsigtighed og en fair beskatning hos kommunens leverandører, som altså måske tvinges til at stramme op på deres interne skattepolitik for fortsat at samhandle med kommunerne.

Indtil videre besværliggør særligt udbudslovens nuværende bestemmelser arbejdet med at stille strammere skattemæssige krav til kommunernes private leverandører, der samlet set årligt henter omsætning for 87 mia. kroner i de danske kommuner. Så der er tale om en mulig massiv påvirkningskraft af erhvervslivets tax governance. Den almennyttig organisation Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) mærker fra kommunerne stor efterspørgsel på, hvordan de kan indarbejde skærpede krav til principper for skattemæssige forhold i indkøbspolitikkerne. ”Vi har afholdt to workshops for kommuner om, hvordan de kan inddrage ansvarlig skattepraksis i deres udbudspolitik. Vi oplever, at der fra det politiske niveau er stor interesse for at finde ud af, hvilke muligheder lovgivningen giver,” siger Direktør for DIEH, Mikkel Stenbæk Hansen.

Selvom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2017 udgav en vejledning om skattemæssige forhold i offentlige udbud, oplever mange kommuner, ifølge DIEH, forhindringer, hvis de ønsker at etablere etiske principper for ansvarlige skatteforhold. ”Min oplevelse er, at flere kommuner er søgende på, hvilke muligheder der er for at fremme en ansvarlig skattepraksis gennem kommunens indkøb”, siger Mikkel Stenbæk Hansen.

Ifølge Generalsekretær for Oxfam, Kristian Weise, ser man en positiv politisk udvikling på området, selvom et forslag i første omgang blev nedstemt i Folketinget. ”Vi synes, det er positivt, at der blev stillet et forslag i Folketinget om at ændre udbudsreglerne særligt for virksomheder med en skattelystruktur. Vi håber, at alle partier kan se nødvendigheden af, at alle de virksomheder, offentlige myndigheder handler med, har en ansvarlig skatteadfærd,” siger Kristian Weise. Ifølge konkurrence og forbrugerstyrel – sen er ”de skattemæssige forhold som udgangspunkt ikke egnede som konkurrenceparametre til at identificere det økonomiske mest fordelagtige tilbud.”

Udbudsreglerne omhandler kun kontraktgenstanden – og ikke leverandøren selv og dennes adfærd. Det betyder i praksis, at det kan være meget svært at opstille skattemæssige krav til en leverandør, idet fx OECD-retningslinjer og EU’s skattelylande alene retter sig mod hhv. organisationer og nationer.

Uklare regler omkring klare politikker

De uklare regler for at formulere konkrete politikker i udbudsmaterialer på skatteområdet var da også baggrunden for, at Enhedslisten d. 13. november 2018 fremlagde forslaget i Folketinget om at ændre de danske udbudsregler vedrørende virksomheder i skattely. Formålet med forslaget, der ved anden behandling i sidste måned blev nedstemt, var ”at pålægge regeringen at ændre den danske udbudslov så staten, regionerne og kommunerne kan fravælge virksomheder ved offentlige udbud, hvis det kan dokumenteres, at den pågældende virksomhed enten er placeret i skattely eller er del af en koncern og sambeskattes med et moderselskab, som har endelige beskatning i et skattely.”

Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte for, mens SF undlod at stemme. Erhvervsminister Rasmus Jarlov begrundede regeringens afvisning af forslaget med, at det allerede er muligt at udelukke virksomheder fra at deltage i et udbud i Danmark, hvis virksomheden er placeret i et land på EU’s såkaldte sortliste eller ikke har tiltrådt en GPA-aftale i WTO-regi. Desuden henviste han til, at virksomheder, der er dømt for økonomisk kriminalitet, svig, overtrædelse af skatteregler m.v. også kan udelukkes.