Selvom mange store danske virksomheder har udvalgt sig et eller flere Verdensmål overser de ofte det vigtigste. Nemlig Verdensmål nummer 16 om ”stærke og ansvarlige institutioner på alle niveauer,” der er afgørende for mange af de andre Verdensmål. Det gælder også i forhold til bekæmpelse af skattely og sikring af finansiering af basale velfærdstilbud særligt i tredjeverdenslandene.
Danske virksomheder har faktisk en god mulighed for at spille en aktivistisk rolle i bekæmpelsen af aggressiv skattetænkning. Det var en af konklusionerne på Økonomisk Ugebrevs konference om Tax Governance, som blev afholdt i den forgangne uge med deltagelse af 70 viksomheder, institutionelle investorer, NGO’er og rådgivere.
FN’s 17 Verdensmål adresserer ikke direkte fair skattebetalinger. Alligevel anser flere investorer og virksomheder det som helt afgørende, at verdenssamfundet finder frem til fælles regler og selv melder sig aktivt ind i kampen mod aggressiv skatteplanlægning.
70 investorer, virksomheder og offentlige organisationer var i onsdags samlet for at diskutere ansvarlig skattepraksis. På konferencen fik deltagerne præsenteret nye initiativer i en global lovmæssig kontekst, en række store erhvervsvirksomheders bud på skattepolitikker samt investorers og NGO’ers syn på, hvordan skattepolitikker kan og skal indrettes. Generelt var der enighed om, at danske virksomheder og investorer i international sammenhæng står stærkt, når det angår tax governance. En position, der potentielt kan benyttes til at udøve en mere aktivistisk skattedagsorden.
Især er det bemærkelsesværdigt, at FN’s Verdensmål flere gange blev fremhævet som en afgørende ramme omkring ansvarlig skattepraksis. Både FLSmidth, PBU og Mellemfolkeligt Samvirke tilkendegav, at hvis Verdensmå-lene for alvor skal indfries kræver det en aktiv stillingtagen og en næsten aktivistisk skatteprofil. Det gælder ikke kun i forhold til egen skattepolitik. Men især også som frontløbere i den globale kamp mod aggressiv skatteplanlægning, hvis Verdensmålene for alvor skal løbes i gang.
En af udfordringerne, der blev fremhævet, var, at selvom mange store danske virksomheder er godt i gang med at indarbejde Verdensmålene i forretningen, har kun meget få besluttet sig for at fokusere på Verdensmål #16 om ”retssikkerhed og ansvarlige institutioner på alle niveauer.” De virksomheder, der arbejder med Verdensmålene, har typisk udvalgt en række mål, der direkte adresserer forretningsmodellen. Novo Nordisk har for eksempel valgt at fokusere på Verdensmål #3, 11, 13 og 17. Mærsk prioriterer Verdensmål #8, 9, 13 og 17. FLSmidth har besluttet sig for mål #6 og 13. Mens Danish Crown i sin nye bæredygtige strategi har udvalgt ni Verdensmål. Heller ikke her er mål #16 fremhævet.
For at komme aggressiv skatteplanlægning til livs kræ-ves det, at internationale organer som f.eks. OECD og EU finder fælles fodslag om hvilke kriterier og rapporteringer som gælder. Som det kan læses i denne udgave af ØU Ledelse finder flere danske investorer EU’s netop opdaterede sortliste over skattelylande mangelfuld og underlagt ugennemsigtige beslutningsprocesser.
Både PBU og Nordea gav på konferencen desuden udtryk for, at det kan være meget svært at få dokumenteret multinationale selskabers skattebetalinger, ligesom det også kom frem, at kritisable skatteforhold endnu ikke har medført konkrete eksklusioner blandt investorerne.
På konferencen blev det også diskuteret, hvordan virksomheder, som opererer uden for OECD-lande, kan komme i dialog med lokale myndigheder. Det er i mange tilfælde meget svært, og skattemyndighederne er i flere lande slet ikke parate, villige eller har ressourcer til at tale med internationale virksomheder.
Flere af FN’s verdensmål er helt afhængige af skattebetalinger. Det drejer sig bl.a. om de Verdensmål, der fokuserer på bedre uddannelse og sundhed for befolkningerne. Men også klimaindsats, styrket infrastruktur, bekæmpelse af fattigdom og sikring af rettigheder kræver stærke offentlige institutioner. Og her spiller fair skattebetalinger og lige regler en central rolle for overhovedet at løfte tredjeverdenslande op på et niveau, der giver dem muligheder for at give et stærkt modspil til aggressiv skatteplanlægning.
Økonomisk Ugebrev bringer i april den årlige rating af danske top 100 selskabers skatterapporteringer.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
