Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Fælles datacentraler hæmmer provinsbankers modstandskraft

Peder Bjerge

søndag 24. marts 2019 kl. 20:50

Særligt de banker, der er knyttet op på datacentralernes fællesløsninger, er sårbare for de forventede angreb fra nye, digitale banker. Hos datacentralerne afviser man kritikken: De er på vej med en række nye tiltag for at sikre deres kunder individuelle løsninger og ekstra konkurrencekraft.

De danske banker kan godt indstille sig på, at nye banker vil vende op og ned på den eksisterende verdensorden. Banker som tyske N26 og engelske Revolut vil udfordre særligt provinsbankerne, der er bundet op på datacentralernes standardløsninger.

Sådan lød diagnosen fra Ken Villum Klausen, stifter og direktør for fintech-virksomheden Lunar Way, i et interview i Økonomisk Ugebrev. Han får medhold af Jan Damsgaard, professor på Copenhagen Business School (CBS), Department of Digitalization, der peger på, at de almindelige banker får problemer i den digitale konkurrence, efter at PSD2-direktivet har åbnet spillepladen for nye services.

KAN BLIVE FATALT

”Det går lidt langsommere, end jeg havde regnet med. Men der kommer en ketchup-effekt. Lige pludselig tager det fart,” siger han, og uddyber: ”I Danmark varer en gennemsnitsrelation til banken længere end det gennemsnitlige ægteskab. De danske banker lever af den træghed i markedet. Når der ikke er den store forskel på den service og de produkter, bankerne kan tilbyde, hvorfor så ikke tage den lokale bank.” Men det vil ændre sig, når de nye digitale banker tilbyder forbrugerne services, der er sat sammen på en anden måde. Her står de mindre banker svagt i konkurrencen med de nye udfordrere, fordi de er bundet op på den samme teknologiske platform.

Med andre ord adskiller de sig ikke nævneværdigt fra hinanden, mener både Ken Villum Klausen og nu Jan Damsgaard. Og det kan blive fatalt, når kunderne ikke længere har et personligt forhold til bankrådgiveren bag skranken nede i deres lokale pengeinstitut.

”Datacentralerne har indtil nu haft lidt svært ved at komme ud over det at skulle lave andet end de tunge back-end systemer. Og det har gjort det nemmere for konkurrenter som f.eks. N26 at komme ind på markedet,” siger Jan Damsgaard.

Ifølge ham vil vi om nogle år kunne se, at det er en kæmpe omvæltning, der foregår netop i disse år. ”I dag kan vi ikke selv se det, fordi vi står midt i det. Antallet af banker er halveret siden finanskrisen. Samtidig ser vi de nye udfordrer-banker komme ind. De er ikke født med de samme omkostninger som de bestående banker. Og derfor kan de nøjes med at tage lidt kunder hist og her. De behøver ikke have deres kunder samme sted geografisk,” siger Jan Damsgaard.

Allan Vadskjær Severinsen, underdirektør i Bankdata, er enig i professorens sidste betragtning. Lige nu går udviklingen meget stærkt i den finansielle sektor. Men han mener, at man skal holde fast i, at datacentralerne har været afgørende for, at de mindre banker sammen har kunnet udvikle konkurrencedygtige løsninger.

Han oplyser, at Bankdata arbejder på at give sine kunder mulighed for at differentiere sig mere i konkurrencen. Og man er på vej med en række muligheder for at kunne udvikle selvstændige løsninger oven på den digitale infrastruktur, som Bankdata har udviklet. Dette giver også mulighed for at udbyde tjenester fra andre udbydere af finansielle produkter.

FREMTIDEN ER ÅBEN

Ifølge Sille Steiner, kommunikationsdirektør i SDC, har datacentralen bygget en såkaldt open banking-platform; en infrastruktur, hvor det er muligt for de enkelte banker at inddrage andre leverandører fra fintech-verdenen.

”Vi er ved at udvikle en helt ny e-bankplatform, hvor vi lige er gået live med en demoversion hos vores banker. Her forsøger vi at tage højde for, at hver enkelt bank kan differentiere på indholdet af deres apps. Ikke bare på farver og design men også på den individuelle dialog med kunder, funktionaliteten og hvad der nu måtte være.” siger hun. Sille Steiner er simpelthen ikke enig i Ken Villum Klausens diagnose. Den hører fortiden til, mener hun.

Nogenlunde samme budskab får man fra den tredje finansielle datacentral, BEC, hvor man også understreger behovet for at udvikle nye åbne løsninger. ”Vores rolle flytter sig gradvist mod, at vi ikke nødvendigvis selv udvikler alle systemer ’endto-end’, men i stedet giver mulighed for hurtigt at integrere, optimere og skifte ud i hundredvis af digitale byggeklodser fra både os selv, men også fintechs og bigtech,” lyder det bl.a. i et skriftligt svar fra strategichef, Rasmus Søegaard Løfstrøm.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Udløber snart
Business Controller
Region Hovedstaden
Udløber snart
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Udløber snart
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank