Realkreditkunder fortsat dybt utilfredse med bidragssatser

Survey for Kundetilfredshed i Realkreditten 2019: Kunder med realkreditlån er fortsat dybt utilfredse med størrelsen på bidragssatserne, som ikke er sat ned, efter at debatten om skærpede kapitalkrav er forstummet. Kunderne i Totalkredit/ Nykredit er mindre utilfredse end sidste år.

Totalkredit og Nykredit står ikke længere alene som de mest udskældte over forhøjede bidragssatser for låntagerne. Her har koncernen ellers de seneste år ligget på en entydig dumpeplads. Vurderet på tilfredshed med service og rådgivning er Nykredit-selskaberne gået pænt frem til en middelkarakter, mens utilfredsheden med bidragssatserne fortsat er udtalt.

En tredjedel af kunderne hos Totalkredit, Nykredit og Realkredit Danmark er ”meget utilfredse” og en anden tredjedel er blot ”utilfredse” med bidragssatserne. Også kunderne i Nordea Kredit og BRF Kredit, som nu hedder Jyske Kredit, er utilfredse, men ikke helt så meget som hos de andre. Se øverste tabel.

Eksperter vurderer overfor Økonomisk Ugebrev, at der er flere forklaringer på, at særligt Nykredit og Danske Banks RD dumpes. Nykredit har godt nok suppleret bidragsforhøjelserne med kundekroner, som sendes tilba-

ge til kunderne. Men modellen opfattes som dybt uhensigtsmæssig, fordi halvdelen af bidragsforhøjelsen skal sendes videre til bankerne i Totalkreditsamarbejdet, og så skal der udbetales udbytte til de pensionskasser, som har købt sig ind i Nykredit. Hertil kommer, at Nykredit igen er begyndt at investere milliarder i imperiebyggeri, som ikke har noget med realkredit at gøre, lyder kritikken.

Kunderne hos Realkredit Danmark ses at lægge vægt på, at Danske Bank alene har sat priserne op, fordi ”det kan lade sig gøre” på grund af den svage konkurrence i realkreditten og kundernes manglende mobilitet, da de bindes op som helkunder, når de gerne vil låne en ekstra krone hos et andet realkreditinstitut.

RD betaler hvert år milliarder i udbytte til Danske Bank, og instituttet er ekstremt velkonsolideret. I et marked med reel konkurrence ville RD anvende sin styrke til at sætte priserne ned og vinde markedsandele, lyder vurderingen.

URIMELIGE BIDRAGSSTIGNINGER

Økonomisk Ugebrev har i årets survey også stillet følgende spørgsmål: ”Realkreditinstitutterne har efter finanskrisen sat bidragssatserne markant op. Hvordan vurderer du rimeligheden og nødvendigheden af de forhøjede priser, du betaler til dit institut?”

Til spørgsmålet svarer 32 procent af respondenterne ”meget urimeligt/meget unødvendigt” og andre 48 procent svarer ”urimeligt/unødvendigt”. Kun 10 procent af respondenterne finder det rimeligt og nødvendigt med de gennemførte prisforhøjelser.

De monopol-lignende markedsforhold skaber da også et supergodt grundlag for et nyt realkreditinstitut med lavere bidragssatser. De seneste år har der været udmeldinger om, at et eller flere nye realkreditinstitutter er på vej. Men det er fortsat uafklaret, om der kommer realiteter ud af de igangværende sonderinger. Økonomisk Ugebrev har stillet følgende spørgsmål: ”Hvis der som forventet etableres et nyt realkreditinstitut med markant lavere bidragssatser, vil du så overveje at flytte institut?”

45 procent af respondenterne svarer ”helt sikkert” og andre 37 procent svarer ”ja, måske”. Kun 8 procent svarer nej. Låntagernes syn er mere mudret omkring det, at flere banker i stigende grad tilbyder kunderne realkreditlignende boligbanklån uden fast rente eller med uopsigelighed, som det traditionelle realkreditlån har. 44 procent vurderer, at det giver ekstra fleksibilitet for låntagerne, og 37 procent mener, at det giver bankerne mulighed for at tjene flere penge.

En respondent skriver: ”Banklånene udbydes meget billigere end realkredit. Det skyldes, at realkreditlån er dyrene for banken, da kapitalbelastningen er større. Det giver derfor god mening for bankerne at være billigere end realkreditten.” En anden skriver: ”Det er bondefangeri – hvor bankerne har hånd- og halsret over låntager. Bankerne har fuld frihed til at opsige og ændre et lån, modsat realkreditten, så længe man som låntager betaler det aftalte.”

En tredje skriver: ”Det er et unødvendigt produkt, som

alene er opstået med baggrund i de forhøjede bidragssatser, kursskæringer og så videre. Får bankerne succes med disse produkter, så bliver det i sidste ende afslutningen på realkreditten.”