Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe Aktietips: Rundforvirrede markeder: Solskin forude?

Morten W. Langer

lørdag 30. marts 2019 kl. 13:05

Rundforvirrede markeder: Solskin forude?

Efter over en måned med en dans stort set på stedet, kom der i denne uge lidt mere optimisme ind i markederne. Vi ser fortsat stor forvirring omkring retningen herfra. Og vi synes også, at det er vanskeligere end normalt at have en klar holdning til, hvad der skal ske herfra.

På den ene side er der nu en forventning i markedet om, at centralbankerne næsten vil gøre hvad som helst for at understøtte økonomien, og booste de finansielle markeder, hvis de igen viser for stor svaghed.

På den anden side peger de makroøkonomiske nøgletal for både USA og Europa fortsat nedad. Hertil kommer, at analytikerne begge steder også forventer vigende overskud i de store selskaber i det kvartal, vi nu er ved at afslutte. Første kvartal 2019 tegner til i bedste fald at vise nulvækst i de store amerikanske og europæiske selskabers overskud.

Vi bemærker dog, at der er ved at ske nogle skift i de langsigtede tillidsindikatorer, og det er i positiv retning. Da aktiemarkedet normalt er 6-9 måneder foran den virkelighed vi kan se i de faktuelle økonomiske nøgletal, kan det være første indikation på mere solskin forude.

For det første lægger vi stor vægt på den amerikanske ECRI indikator, som de seneste uger har vist en positiv udvikling. Denne indikator har historisk vist meget stor forklaringsværdi omkring, hvor den amerikanske økonomi var på vej hen. Vores forbehold er, at den overordnede indikator kan være løftet frem af finansielle delindikatorer, som måske – måske ikke – også giver makroøkonomisk fremgang.

For det andet bemærker vi, at erhvervstillidsmålingen fra de tyske indkøbschefer i IFO for serviceindustrien faktisk viser fremgang i de nyeste data. Til gengæld er udviklingen i fremstillingsindustrien stadig meget negativ. Spørgsmålet er, om det er første indikation på, at nedturen i europæisk økonomi nu er ved at bunde ud.

For europæiske aktier holder vi øje med 200 dages glidende gennemsnit for den tyske DAX Future:

Realiteten er, at det styrende tyske DAX indeks stort set ikke har flyttet sig de seneste må-neder, siden starten af februar, i kølvandet på det meget stærke januarrally. For godt to uger siden testede det tyske indeks 200 dages glidende gennemsnit og blev afvist. Efter den mere positive stemning i denne uge, kan vi få en ny test af det lange glidende gennemsnit indenfor de næste uger. Der er knap to procent op til det vigtige pejlemærke.

Vinderne var – igen – farma og teknologi: 

Mønsteret på aktiemarkederne fortsætter i nogenlunde samme spor, som de seneste tre uger. Også i denne uge var det danske farma og medtech aktier, samt teknologi, der klarede sig bedst. Faktisk var de IT & software-relaterede selskaber Netcompany og SimCorp blandt de danske aktier, som klarede sig allerbedst. Andre stærke performere var Novo Nordisk, Ambu og Coloplast.

Giganttaberne var Danske Andelskassers Bank og Bang & Olufsen:

Særligt to aktier fik i den forgangne uge kæmpetæsk. Som beskrevet i en større analyse i søndagens udgave af Økonomisk Ugebrev Finans om dramaet omkring Danske Andelskassers Bank, har aktien været holdt oppe af købstilbuddet fra Spar Nord. Nu har Spar Nord kastet håndklædet i ringen, efter at andelskassebanken i et lynraid har øget aktiekapitalen til en meget høj tilbudskurs.

Efterfølgende er andelskassebankaktien styrtdykket med knap 30%, og det har allerede kostet de nye aktionærer i Danske Andelskassers Bank 100 mio. kr. Blandt andet Købstædernes Forsikring og angiveligt også en stribe andre provinsbanker, der har støttet op om ledelsen i Danske Andelskassers Bank.

Hvis der er tale om børsnoterede banker, der har købt aktier til en pris, der i realiteten er næsten 100 procent for høj, bør det give anledning til en børsmeddelelse fra de involverede banker, da der allerede er store kurstab. Men spillet om Danske Andelskassers Bank er næppe slut.

Skæbnedag på torsdag for B&O’s Henrik Clausen:

I den forgangne uge fremlagde B&O forelø-bige regnskabstal for 3. kvartal i selskabets skæve regnskabsår. De endelige tal kommer på torsdag. Det var noget af en mavepuster, hvor der kom en nedjustering af årsforventningen og den langsigtede målsætning blev opgivet. Vi giver i en analyse i det kommende nummer vores bud på, om der er tale om en langsigtet strukturel nedtur, eller om der mere er tale om en parentes i en ellers positiv udvikling. Indtil videre kan vi afsløre, at vi netop har indkøbt aktien til Økonomisk Ugebrevs portefølje, altså efter det store kursfald.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du økonom, og drømmer du om at bidrage til et bedre sundhedsvæsen og være tæt på beslutningerne på en af landets største børne- og ungeafdelinger?
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank