De seneste uger har Copenhagen Benchmark (CB) nærmet sig et afgørende punkt, som kunne give en væsentlig indikation på aktiemarkedets retning de kommende uger. Det punkt ramte vi i denne uge.
Det handler om mødet med modstandslinjen ved 1505, som er det niveau aktiemarkedets store nedtur i efteråret 2018 startede fra.
Gennem hele 2019 har aktiekurserne gradvist arbejdet sig op fra bunden af det kursfald, som for CB’s vedkommende blev nået i 1279 den 27. december 2018. Det har været en positiv vandring for aktionærerne, men i baggrunden har hele tiden luret usikkerheden om, hvad der ville ske, når kursfaldet fra oktober 2018 var genvundet.
Hvis ikke omstændighederne bag dette fald var ændret, burde det logisk set standse stigningerne. Og måske endda vende dem til kursfald.
I den forløbne uge skiftede det fra at være spekulationer til at være kendsgerninger. Og kurserne standsede ikke stigningerne ved mødet med CB’s grænse ved 1505. Dermed fortæller markedet os, at optimismen p.t. er større end i oktober 2018, og det kan løfte kurserne yderligere.

Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her





