EU: Kul og atomkraft forbydes som bæredygtig investering

EU-Parlamentet vedtog i sidste uge sin endelig position i forhold til en klassifikation af bæredygtige investeringer. Formuleringen gør pr. definition investeringer i kul, gasinfrastruktur og atomkraft til ikke-bæredygtige aktiver. Forslaget gælder for finansielle produkter, der i forvejen er mærket som bæredygtige. Beslutter Ministerrådet at gøre forslaget til lov vil det få konsekvenser for bæredygtige investeringsfonde og porteføljer, og det vil blive mere synligt hvilke investeringer, der ikke er bæredygtige.

EU-Parlamentet vedtog i sidste uge et revideret udkast til forordning om klassificering, der er helt afgørende for hvilke finansielle produkter som finansielle udbydere og kapitalforvaltere i fremtiden må mærke og markedsføre som bæredygtige. Godkender Ministerrådet forslaget med en senere implementering i EU-lovgivningen vil kul, atomkraft og gasinfrastruktur pr. definition ikke kunne indgå i bæredygtige finansielle produkter. I forslaget er der også skærpede krav til standarder for menneskerettigheder, så de følger FN’s retningslinjer og ikke blødere anbefalinger fra eksempelvis den internationale arbejdsorganisation ILO.

For en række institutionelle investorer vil forslaget få konkret betydning for porteføljesammensætningen. Eksempelvis Nordeas bæredygtige Starfonde tillader investeringer i selskaber, hvor op til 30 procent af omsætningen kommer fra kul. Flere andre etiske og bæredygtige investeringsfonde, der accepterer lignende høje grænseværdier, kan blive tvunget til at frasælge aktiver i gas, kul og atomkraft.

Også nye bæredygtige pensionsprodukter, som for eksempel udbudt af iværksættervirksomheder som Matter (tidligere Penstable) eller Metoa, beskrevet på Økonomisk Ugebrevs portal for samfundsansvar , kan blive ramt, da atomkraft for nuværende tillades i deres porteføljer.

I forslaget præciseres (artikel 14, 2a) det, at kul – ’solid fossil’ – ikke kan betragtes som en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet. Det samme gælder for investeringer i gasinfrastruktur, som Parlamentet også ønsker at udelukke som en bæredygtig økonomisk aktivitet. Argumentet er her (artikel 14, 2b), at infrastruktur, der blokerer for investeringer i 100 procent carbon-neutrale kilder – som fx vind og sol – besværliggør incitamenterne til at kanalisere investeringer i retning af den grønne omstilling. Det hedder i de tekniske formuleringer en ”lock-in effect”, og heri indgår også investeringer i gasinfrastruktur. “Criteria shall ensure that economic activities that contribute to carbon intensive lock-in effects are not considered environmentally sustainable economic activities,” hedder det.

Heller ikke finansielle produkter og investeringer, som understøtter atomkraft vil kunne markedsføres som bæredygtige. Parlamentet lægger nemlig op til, at energikilder og aktiviteter, der producerer ikke-genbrugeligt affald ikke kan defineres som grønne eller bæredygtige.

Den reviderede tekst blev vedtaget med et flertal bestående af den Konservative og Kristendemokratiske Gruppe (EPP-ED), Den Liberale Gruppe (ALDE) og Gruppen De Grønne (EFA). EU’s gruppe af socialdemokrater undlod helt at stemme.

Manglende flertal for udvidelse af rammerne

Til gengæld kunne Parlamentet ikke finde flertal for at udvide omfanget af rammerne til at gælde alle finansielle produkter og investeringer. De gælder således kun de finansielle produkter, som i forvejen markedsføres som bæredygtige. Det vil i givet fald i praksis betyde, at definitionen kun vil gælde for nicheprodukter. Men til gengæld bliver det meget synligt hvilke finansieringer, som ikke lever op til kriterierene for en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, idet de ikke mærkes.

Afstemningen om formuleringerne betyder for det videre forhandlingsforløb, at Parlamentet nu har en klar position i de kommende forhandlinger med Ministerrådet. Vi er dermed meget tæt på at få afklaret, hvorvidt de europæiske toppolitikere deler opfattelsen af, hvordan EU fremadrettet vil sikre, at investeringer i højre grad flyder mod bæredygtige initiativer for at understøtte Paris-aftalen og klimapolitiske fastsatte mål.

Ifølge EU’s handlingsplan for bæredygtige investerin – ger vil det endelige forslag blive vedtaget i 3. kvartal i år – altså lige efter sommerferien.