CO2-kvotesystem afslører klimaudfordringer i industrien

Vi ved godt, at EU’s CO2-handelskvotesystem ikke virker. Vi ved også, at flyselskaberne fortsætter med at være blandt de største CO2-forbrydere af alle industrier. Og vi ved, at industrisektoren i EU samlet set i mange år ikke har formået at reducere CO-udledningerne nævneværdigt. Skulle man være i tvivl, kan man få det hele bekræftet i EU’s netop offentliggjorte tal for CO2-udledninger for industrier og virksomheder under det europæiske CO2-kvotesytem, skriver redaktør for Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar, Joachim Kattrup, i denne kommentar.

Selvom EU på aprilmåneds første dag offentliggjorde 2018 data for CO2-udledninger, omfattet af det europæiske CO2-emissionshandel kvotesystem (EU ETS), var det ingenlunde en aprilsnar. Godt nok viser de nye tal, at CO2-udledningerne i Europa igen er faldende efter sidste års stigning på 0,3 procent. Men både den traditionelle industri og i særdeleshed flyselskaberne i Europa står med skamfulde etiske klimaproblemer, hvis man betragter dem – og det gør mange – ensidigt i lyset af udviklingen i faktiske CO2-udledninger samt i politiske ambitioner og befolkningernes krav om hurtigst muligt at reducere i samme.

Stigning i flyselskabers CO2-udledning

Fortalerne for en CO2-skat, især direkte rettet mod flybranchen, har i hvert fald på et sølvfad fået serveret endnu et hårdtslående argument for at få en CO2-skat indført. Tallene fra EU viser nemlig, at flyselskabernes CO2-udledninger – så at sige – galoperer mod stratosfæren, der i bogstavelig forstand faktisk afkøles på grund af den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren, som omvendt opvarmes og samtidig meget præcist er essensen af hele klimakrisen.

For de fleste industrier er det stadigvæk helt gratis at udlede CO2 i atmosfæren, fordi kvotesystemet efter mere end 10 år endnu ikke fungerer som et reelt marked. Det er i sig selv på tærsklen til en EU-politisk skandale, for at sige det mildt. Men upåagtet skandalen må CO2-udledningstallene alligevel vække klimapolitisk bekymring.

Flyselskabernes CO2-udledninger steg med fem procent i forhold til 2017. Siden 2012 er flyselskabernes CO2-udledninger steget med hele 26 procent og intet tyder på, at det ændrer sig i de kommende år, på trods af, at rækken af selvudnævnte grønne flyselskaber øges med samme hastighed som de selvsammes CO2-udledninger. Se grafik over industriernes CO2-udledninger under kvotesystemet her . Flyselskaberne er den eneste branche i EU, af alle brancher omfattet af kvotesystemet, der ikke har formået, ikke har vilje eller ikke er blevet reguleret til at reducere i CO2-udledningerne.

De europæiske flyselskabers CO2-udledninger udgør dog kun fire procent af samtlige CO2-emissioner indregnet i kvotesystemet. Heri skal man dog bemærke, at kvotesystemet kun indregner udledninger fra flyselskabernes ruter indenfor og ud af EU. Det betyder, at sammenligningen til andre brancher langt fra er retvisende, idet andre brancher under kvotesystemet rapporterer for hele produktionen, der foregår i Europa. De oversøiske flyruter, der ankommer til Europa, tæller med andre ord ikke med i CO2-regnskabet under kvotesystemet, og den faktiske CO2-udledning fra flyselskaberne fylder derfor langt mere, end hvad kvotesystemet faktisk afslører.

Selvom hverdagsaktivisterne nord for København, der insisterer på at tale om at flyve mindre, nok bliver skuffede, så er det faktisk den europæiske industri, der i samlet flok må krumme flere tæer. De europæiske industrivirksomheder udgør hele 40 procent af de samlede CO2-udledninger under kvotesystemet. Industrien har for nuværende, qua det ineffektive kvotesystem, ingen omkostninger ved at udlede CO2-emissioner. På trods af, at bæredygtighed efter sigende skulle være et vigtigt forretningsparameter har den europæiske industri siden 2012 kun formået at reducere sine CO2-emissioner med sølle én procent.

For en gang skyld får jeg næsten lyst til at rose både kul- og olieindustrien for at levere faktiske reduktioner i CO2-emmisioner – også selvom hovedårsagen er, at de langsomt, men sikkert, fortrænges af vedvarende og CO2-neutrale energikilder.