Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

EU-rapport om skattesnyd sætter fem EU-lande på sortliste

Joachim Kattrup

søndag 07. april 2019 kl. 21:37

Der var massiv opbakning i EU-Parlamentet til det særlige skattesnydsudvalgs rapport, der for første gang i EU’s historie udnævner fem EU-lande som skattelylande. Men glæden hos danske Jeppe Kofod (S&D), der i det sidste år har ledet Europa-Parlamentets arbejde med rapporten, er også præget af stor frustration over ringe udsigter til at få anbefalingerne ind i EU-lovgivning.

Der var glæde over den massive opbakning i Parlamentet, efter 505 stemmer for og kun 87 imod rapportens anbefalinger . Et paradigmeskifte, som rapporten på mange måder lægger op til, er nødvendigt i indsatsten mod aggressiv skatteplanlægning, mener den socialdemokratiske EU-parlamentariker Jeppe Kofod og de fleste andre folkevalgte EU-parlamentariker.

Til gengæld udtrykte Jeppe Kofod ved præsentationen store frustrationer over, at flere af anbefalingerne i rapporten ser ud til at få svære betingelser, når de skal behandles i EU’s råd for økonomi og finans, ECOFIN, og i Ministerrådet med henblik på at blive implementeret som forordninger i EU-lovgivningen. Det gælder bl.a. offentlige land-for-land rapporteringer om skattebetalinger.

”Vi har med anbefalingerne lagt et stærkt pres på EU’s regeringer om bl.a. offentlige land-for-land skatterapporteringer, som mange investorer og offentligheden ønsker. Det er et dilemma, at vi ikke kan få en klar holdning til fra kommissionen eller ministerrådet,” siger Jeppe Kofod.

Et forslag om digital skat, der tidligere er blevet fremsat af Kommissionen, er også en del af Jeppe Kofods anbefalinger. Forslaget er allerede blevet afvist af EU’s finansministre, der ikke kan blive enige. Ifølge Jeppe Kofod skaber uenigheder om fælles skatterammer i EU netop muligheder for at udnytte EU og svække det indre marked.

”Den digitale skat blev ikke til noget og blev bl.a. nedstemt af den danske regering. Det betyder nu, at 6-7 EU-lande formentlig indfører nationale regler, og det mener jeg faktisk er en dårlig ide. Det er netop en fragmenteret skattelovgivning i EU, der skaber problemer og giver multinationale selskaber mulighed for at flytte profit rundt mellem landene. Af samme årsag ønsker vi en fælles skattedatabase,” siger Jeppe Kofod.

Et ofte fremført argument mod flere skatteforslag er, at det forringer konkurrenceevnen. Det gælder bl.a. for offentlige land-for-land skatterapporteringer, som bl.a. både DI og Dansk Erhverv er modstandere af . Men det er konkurrenceforholdene for EU’s SMV-virksomeder, som er det store problem, mener Jeppe Kofod.

”Konkurrenceforvridningen rammer under de nuvæ-rende regler de små og mellemstore virksomheder hårdt, da de betaler omkring 30 procent mere i skat end de helt store selskaber. Vi er nødsaget til at finde fælles løsninger på skatteområdet så det indre marked fungerer lige for alle,” siger Jeppe Kofod.

For første gang nogensinde har EU-parlament med rapporten også udpeget fem lande i EU, der efter EU’s egne kriterier er skattelylande. EU-parlamentarikerne sender dermed et klart signal til EU’s regeringer og resten af verden om, at EU også er skattelyterritorium.

Ministerrådet har ellers modsat besluttet ikke at placere EU-lande på sortlisten, der i øvrigt kritiseres af en række investorer i Danmark. Rapporten udpeger eksplicit Holland, Luxembourg, Irland, Cypern og Malta som skattelylande.

”Det er de samme skattelykriterier, vi har benyttet til at udpege fem EU-lande som skattelylande som alle andre lande. Det er ikke nyt, at der lægges pres på EU-lande for at ændre skatteregler. Men det er nyt, at Parlamentet udtrykker det eksplicit og tydeligt. Det er efter min vurdering, helt afgørende for at skabe troværdighed omkring sortlisten, at vi også benytter den på os selv,” sige Jeppe Kofod. Selvom Jeppe Kofod vurderer, at det kommer til at tage mange år, inden EU for alvor får indrettet sig, så de mistede skatteindtægter fra aggressiv skattetænkning gennem fraværet af fælles EU-skattelovgivning ikke fortsætter, mener han alligevel, at der er sket store fremskridt i den seneste EU valgperiode.

”Vi har fået mere igennem i denne valgperiode end tidligere, og beregninger viser, at skatteomgåelse i EU er faldende. Når det er sagt, så er vi ikke i mål med at skabe et selskabsskattesystem, som passer til det 21. århundrede. Det kommer til at tage flere år, men rapporten er et meget vigtigt instrument at styre efter i fremtiden,” siger Jeppe Kofod.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank