Nye topchefer får bedre bedømmelse end deres forgængere

DirektørRating 2019: Usædvanligt mange topchefer er skiftet ud i det forløbne år, og ni ud af de ti nye topchefer får bedre bedømmelser, end deres forgængere gjorde sidste år. Dette på trods af, at de endnu dårligt har haft lejlighed til at vise, hvad de kan. Den hurtige bedømmelse og den korte vej til fyring rummer faldgruber, men den skaber ofte også værdi for aktionærerne, med fornyelse i historiefortællingen, nye strategier og nyt momentum.

Det sker ofte, at fodboldklubber, der er inde i en dårlig stime, fyrer træneren. Det giver nyt mod hos spillere og fans. Det samme trick synes at virke i de største børsnoterede selskaber: Siden sidste år har ti af selskaberne i Økonomisk Ugebrevs DirektørRating, som består af godt 50 børsnoterede selskaber, skiftet CEO. Ni af de nye adm. direktører får en bedre karakter, end forgængeren gjorde sidste år. Undtagelsen er Danske Bank, hvor Thomas Borgen for blot et år siden var på højden af sin karriere, og han fik en af de højeste ratings, hvilket efterfølgeren Jesper Larsen ikke matcher.

I tre-fire tilfælde er topchefen gået eller blevet gået, netop fordi han ikke var populær, som Pandoras Anders Colding Friis og NKT’s Michael Lyng. Her har det nok været forholdsvis nemt for efterfølgeren at gøre sig mere populær. Men også topchefer, der er gået helt frivilligt efter lang og tro tjeneste, bliver trumfet af deres efterfølgere. Det er især tydeligt for Lars Rasmussen, der over et årti havde skabt overordentligt gode afkast til Coloplasts aktionærer, inden han trådte tilbage i december. Han bliver klart overhalet af sin efterfølger Kristian Villumsen.

Nu om dage er det undtagelsen, at topchefer sidder ti år i samme selskab, som Lars Rasmussen gjorde. Årets ti udskiftninger svarer til en gennemsnitlig ”levetid” i jobbet på blot fem år. Spørgsmålet er, om det også går for hurtigt, og om bestyrelserne – under applaus fra aktiemarkedet – vælger fyringen som den nemme løsning, så snart noget halter. Tue Østergaard, managing partner hos ABG Sundal Collier, er ikke afvisende over for tanken. Men han hælder til at mene, at den nutidige praksis er berettiget, og at markedet alt andet lige har grund til at være opløftet over, at en ny direktør kommer til.
”Der er meget få, der holder længe som adm. direktør nu om dage. Det er ikke en livstidsstilling, og kravene er tårnhøje. Jeg har ikke noget billede af, at investorerne allerede første år kan presse en fyring igennem. Men i det øjeblik, hvor der er den mindste tvivl om, hvorvidt direktøren er den rigtige, bider markedet sig fast,” siger Tue Østergaard.

”Med en ny CEO følger som regel en ny strategiplan. Den skal der så leveres på, og bliver det i perioden klart, at strategien ikke holder, får det konsekvenser. Det ser jeg som fair nok, for strategiplanen er en alliance, man laver med investorerne om, hvordan man skaber værdi. Jeg er selv utålmodig. Jeg repræsenterer investorer, og vi vil have afkast. Det er fair nok, at tingene ikke altid går som forventet. Men vi kan ikke tåle, at de (topcheferne, red.) taber deres troværdighed. Så er det tid at skifte,” uddyber han.

AFHÆNGER AF SITUATIONEN

ATP har de seneste år lagt vægt på at optræde som en aktiv investor, herunder også ved at forholde sig til løn- og ansættelsesvilkår i direktionerne. Claus Wiinblad, pensionsselskabets chef for Danske aktier, er opmærksom på, om der kommer for meget hype om chefskifter. Men han mener ikke, man kan fastslå det ud fra tallene.

”Vi har også bemærket et stigende antal direktørskifter i større danske virksomheder. Men vi mener ikke, at man kan generalisere på dette grundlag. Hvorvidt et direktørskifte er det rette skridt, afhænger først og fremmest af de konkrete omstændigheder i den enkelte virksomhed,” skriver Claus Wiinblad til Økonomisk Ugebrev.
Omkring fodboldtrænerne er det en myte, at det hjælper at skifte dem ud. Det har talrige statistiske analyser vist –

se f.eks. her . De tilfælde, hvor det virkelig lykkes for en ny træner at vende bøtten – som aktuelt Ole Gunner Solkær i Manchester United – gør stort indtryk. Men de bliver opvejet af tilfælde som hurtigere er glemt igen, hvor også den nye træner har fiasko, eller hvor det lykkes den gamle træner af få klubben ud af den dårlige periode.

En porteføljemanager fra en større investor bemærker, at noget tilsvarende kan gøre sig gældende ved direktørskift. ”Man kan godt sige, at ’ham der er vi ikke tilfredse med’. Faktum er dog, at vi ofte ikke ved, hvad vi får i stedet. Men jeg mener heller ikke, at man tror, at alt er løst, blot fordi en ny direktør kommer til. Så uintelligent er markedet da for pokker ikke,” siger han.