Novo Nordisk og Novozymes bedst til selskabsledelse

Governance Rating 2019: I Økonomisk Ugebrevs årlige Governance Rating er der hele seks vindervirksomheder, hvis der måles på de traditionelle målepunkter. Men i år har vi et nyt målepunkt med, nemlig om whistleblowerordninger. Netop dette punkt betyder, at Novo Nordisk og Novozymes rykker et halvt point højere op på ranglisten end Tryg, Lundbeck, ISS, Danske Bank og William Demant.

Overordnet viser Økonomisk Ugebrevs årlige Top 100 Governance Rating, at der fortsat er stor forskel på den bedste halvdel af selskaberne, og den ringeste halvdel af selskaberne. Ratingen er baseret på en gennemgang af redegørelserne om god selskabsledelse i de 100 største børsnoterede selskaber. Som det fremgår af tabellerne i dette tema bliver selskaber vurderet på ti konkrete målepunkter, og der gives ét point, et halvt point eller nul point for efterlevelse af de enkelte målepunkter.

Bemærkelsesværdigt er det, at den bedste halvdel af de 100 selskaber år for år præsterer en stadig højere oplysningskvalitet om deres selskabsledelse. Modsat rapporterer mange af selskaberne med i forvejen lav informationskvalitet, stadig ringere. 47 af de 100 undersøgte selskaber scorer mindst seks point ud af ti mulige. 33 selskaber scorer under fire point, og de resterende 30 selskaber ligger i en blød mellemgruppe. Ikke overraskende er det typisk de største børsnoterede selskaber der har den højeste oplysningskvalitet – og compliance – omkring god selskabsledelse. Sådan har billedet også været tidligere år. Blandt de 30 bedst placerede selskaber er der dog flere mellemstore og mindre selskaber, blandt andet Monberg & Thorsen (nu en del af det fusionerede MT Højgaard Holding), Bavarian Nordic og Nordfyns Bank, som alle går solidt frem i forhold til sidste års ratingopgørelse og som ligger placeret i den bedste halvdel. Andre højdespringere i den øverste halvdel af ranglisten er blandt andet Tryg (nu på en delt tredjeplads), ALK-abelló, Genmab, NNIT og Bioporto.

Den allernederste del af ranglisten er præget af en stribe hovedaktionær- eller ejerledede virksomheder, som tilsyneladende ikke ønsker at bruge så meget krudt på deres selskabsledelse, eller i hvert fald at fortælle om deres selskabsledelse. I den absolutte bund ligger F.E. Bording, Migatronic, Flügger, Brd. Klee, Sanistål, Blue Vision, cBrain og Møns Bank. At holdningen til selskabsledelse i de mindre selskaber ofte er anderledes, fremgår blandt andet af redegørelsen fra Migatronic, som om bestyrelsens evaluering skriver: ”Med baggrund i Migatronics størrelse og kompleksitet har bestyrelsen ikke fundet det nødvendigt at etablere en formaliseret procedure for evaluering af de individuelle medlemmers arbejde, men drøfter løbende samarbejdet i bestyrelsen, ligesom bestyrelsesformanden løbende giver tilbagemeldinger til de enkelte bestyrelsesmedlemmer vedrørende deres indsats i bestyrelsen. Bestyrelsen anser denne form for evaluering for værende fyldestgørende og optimal for Migatronic.”

Tilsvarende skriver Luxor: ”Bestyrelsen evaluerer ikke dets arbejde ud fra en formel procedure. Der følges lø-bende op på strategiske målsætninger og planlægning. Denne arbejdsform har hidtil sikret en effektivt fungerende bestyrelse. Fremgangsmåden ved selvevalueringen og resultaterne heraf er ikke oplyst i årsrapporten.”

Djursland Bank skriver om bestyrelsens selvevaluering: ”Anbefalingen følges delvist. Banken følger Finanstilsynets regler om årlig selvevaluering af bestyrelsen. Der oplyses ikke om resultatet af bestyrelsens årlige evaluering i ledelsesberetningen eller på bankens hjemmeside. Bestyrelsen anser bestyrelsens selvevaluering som en intern proces og ser ingen yderligere værdi ved at offentliggøre oplysninger herom, medmindre det vurderes væsentligt ud fra bankens generelle forhold. Der anvendes p.t. ikke ekstern bistand i forbindelse med evalueringsproceduren.”

ChemoMetec, som langt hen ad vejen ledes som en ejerledet virksomhed, skriver: ”Der er ikke indført en formaliseret evaluering af bestyrelsens og direktionens arbejde. Bestyrelsesformanden vurderer løbende direktionens og de enkelte bestyrelsesmedlemmers arbejde, samarbejdet i bestyrelsen, bestyrelsens arbejdsform og samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen. På basis af disse vurderinger sker der en løbende tilpasning af bestyrelsens arbejde.”

Opdeles selskabernes samlede score på henholdsvis LargeCap, MidCap og SmallCap tegner der sig også et meget klart billede: For LargeCap selskaberne er den gennemsnitlige efterlevelsesprocent på målepunkterne 76, for Mid-Cap selskaberne 67 og for SmallCap selskaberne kun 50.

Traditionelt har de mellemstore og mindre børsnoterede banker ikke scoret særligt højt i Økonomisk Ugebrevs årlige Governance Rating, og sådan er det desværre stadigvæk for flere af dem, i dag ti år efter kulminationen på finanskrisen. Netop god selskabsledelse i banker burde være en ekstra høj prioritet for bankernes bestyrelser og myndighederne, hvor de mange regler om styring og ledelse i finansielle virksomheder altså ikke rækker hele vejen.

Ud over Møns Bank i den absolutte bundgruppe ligger en stribe andre banker ikke med prangende placeringer: Blandt andet Spar Nord, Salling Bank, Vestjysk Bank og Jyske Bank scorer kun 3,5 point eller derunder. Flere af bankerne er præget af en styringsform med repræsentantskaber, og hvor der altså ikke er direkte valg til bestyrelsen. Det giver tilsyneladende mindre skarphed i selskabsledelsen og rapporteringen om denne.

Der er dog også banker, som ligger flot placeret på Top 100 ranglisten. Blandt andet Danske Bank på en delt tredje plads. Ligesom flere af de store selskaber i den absolutte førergruppe, misser banken et halvt point på at give eventuelle whistleblowere mulighed for at indrapportere svig eller andre uregelmæssigheder til en uafhængig tredjepart. Også Tryg, Lundbeck og ISS kikser på dette målepunkt. Økonomisk Ugebrev Ledelse vil i den kommende udgave grave dybere ned i, hvordan de 100 største børsnoterede selskaber har indrettet sig med deres whistleblower ordninger, og baggrunden herfor.

Andre banker med en flot Governance score er Sydbank, Nordfyns Bank. Ringkjøbing Landbobank og Jutlander Bank, som tager et pænt hop op af ranglisten i år. Sydbank misser kun på to forhold, nemlig en klar beskrivelse af de variable vederlagskomponenter og en overordnet forklaring om, hvilke konkrete anbefalinger, der ikke følges og hvorfor. Nordfyns Bank kikser på en klar beskrivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmers fagkompetencer og en overordnet redegørelse om, hvilke anbefalinger, der fraviges og hvorfor.

I forhold til selskabernes størrelse er det overraskende at følgende selskaber ligger og roder rundt i midterfeltet eller lidt under: Coloplast scorer samlet 6,5 point ud af ti mulige. Det samme gør Topdanmark, og DFDS, hvor topcheferne scorer meget højt i Økonomisk Ugebrevs årlige CEO og CFO rating, får kun seks point. Hos Coloplast er der ikke en præcis beskrivelse af de enkelte bestyrelsesmedlemmers fagkompetencer. Medtech selskabet oplyser heller ikke om konkret metode ved bestyrelsens selvevaluering, og der gives heller ikke en overordnet redegørelse for fravegne anbefalinger og forklaring herpå.

Overraskende er det også, at Rockwool samlet set kun scorer tre point ud af ti mulige. Det giver en placering som nummer 84 ud af de 100 undersøgte selskaber. Selskabet oplyser konkret metode ved bestyrelsens selvevaluering, og giver en overordnet redegørelse for afvigelser, og begrundelser herfor. Og så giver Rockwool også whistleblowere mulighed for at indrapportere mistanker til uafhængig tredjepart.