Børsselskaber begynder at slække på selskabsledelsen

Governance Rating 2019: Økonomisk Ugebrevs årlige rating af de 100 største selskabers selskabsledelse viser, at der er bred tilbagegang i oplysningskvaliteten. På seks ud af ni målepunkter er der massiv tilbagegang, og kun solid fremgang på ét målepunkt.

Økonomisk Ugebrevs årlige Governance Rating viser, at der er ved at indfinde sig en slags metaltræthed over for tænkning i ”god selskabsledelse” i mange af de mindre og mellemstore børsnoterede selskaber. Selskabsledelse har uden tvivl ikke været øverst på hverken den offentlige eller bestyrelsernes dagsorden de seneste år, som i lagt højere grad har været præget af klima, bæredygtighed, meningsfuldhed, etik og moral og whistleblower ordninger. Derfor er det måske heller ikke en overraskelse, at den gode selskabsledelse er trådt lidt i baggrunden.

Men Økonomisk Ugebrevs årlige rating tegner dog billedet af et markant skred, som næppe er ønskværdigt eller hensigtsmæssigt, hverken for de enkelte virksomheder eller for samfundet.

For at starte med det positive, så er oplysningskvaliteten omkring bestyrelsernes evalueringsmetode markant forbedret. Som bekendt er netop dette oplysningskrav kommet med i en ny anbefaling. Og det har betydet, at 43 selskaber nu oplyser om konkret evalueringsmetode – mod 33 selskaber sidste år. Det svarer faktisk til en fremgang på 33 procent. Anbefalingen om at oplyse metode er (igen) kommer med, fordi der lægges vægt på, at der i evalueringen er en vis grad af systematik, og det anbefales jo også, at der er en ekstern rådgiver med mindst hvert tredje år til at give nye vinkler på evalueringsprocessen.

På hele seks målepunkter er der bred tilbagegang: Eksempelvis er det 14 flere selskaber end sidste år, der ikke lever op til målepunktet om, at lovpligtig revisors ”anden rådgivning” udgør mindre end 70 procent af det lovpligtige revisionshonorar. Den nye revisorlov giver mulighed for en meget lang overgangsordning, før reglerne træder i kraft, og det har både selskaberne og deres revisorer tilsyneladende udnyttet.

Som bekendt blev den nye 70 procent regel indført efter EU regler, med henblik på at sikre en øget uafhængighed i forhold til den revisor, der også skal revidere selskabets regnskaber. For revisorerne har det været en våd klud i hovedet, fordi de tjener langt mere på ”anden rådgivning” end på lovpligtig revision, der bliver mere og mere automatiseret. Økonomisk Ugebrev vil de kommende udgaver grave sig dybere ned i selskabers ændrede praksis på dette område. 27 selskaber har i årets opgørelsen en anden rådgivningsandel på over 70 procent, blandt andet Ørsted, SimCorp, Royal Unibrew, Ringkjøbing Landbobank, Topdanmark og Alm. Brand.

Selskaberne har også over en bred kam problemer med at oplyse om særlige fagkompetencer for de enkelte bestyrelsesmedlemmer. 30 selskaber giver ikke disse oplysninger, selvom det er en klar anbefaling, og selvom det ikke burde være det store problem at forklare, hvorfor de enkelte medlemmer er udpeget til bestyrelsen.

Også færre end sidste år oplyser klart og konkret om variable lønkomponenter bag ledelsens incitamentsordninger. Der er meget stor kvalitetsforskel på dette forhold, lige fra en summarisk forklaring om at den variable løn er afhængig af udvikling i lønsomhed og omsætning, til konkrete nøgletal. Eksempelvis oplyser ISS, at det kortsigtede incitamentsprogram er baseret på en vægtning af forskellige KPI’er, efter denne model: overskudsgrad (25 procent), organisk vækst (30 procent), frit cash flow fra driften (20 procent), medarbejderengagement, kundetilfredshed og sikkerhed (15 procent) og andre individuelle mål (10 procent).

Om den variable aflønning af Trygs direktion oplyses, at ”The targets for 2017 were a combination of corporate KPIs and developmental targets. The corporate KPIs were linked to Tryg’s technical result and the year’s fulfilment of Tryg’s CMD 2017 targets, which were specified as expense ratio, retention rate, premium growth and employee satisfaction.”