DR formidler vanvid om klimatiltag

I 1979 indførte Kina etbarnspolitikken. Der lå i det en underforstået erkendelse af, at styret dengang ikke engang selv troede på, at kommunismen var i stand til at brødføde en voksende befolkning. Man ville altså hellere foretage dette store brud på menneskerettighederne end at ændre styreformen. Tragedierne, blandt andet med drab på utallige spædbørn, især piger, fulgte.

Trods disse erfaringer foreslog klimaforskere for nylig, at flere lande med stor befolkningstilvækst skulle indføre en etbarnspolitik, for at begrænse CO2-udledningen. Forslaget blev mødt med stærk kritik i Berlingske, hvilket igen bevægede DR til at give en af forskerne mulighed for at uddybe forslaget, uden yderligere modsigelse.

Umiddelbart kan det opfattes som journalistisk lødighed, at begge parter skal komme til orde. Men det er det ikke. Der er nogle synspunkter, som medierne ud fra en subjektiv vurdering skal sortere fra. Eksempelvis behøver man ikke høre en pædofil, hver gang der er en klar sag om misbrug af børn. Hvis de klassiske medier ikke påtager sig at redigere strømmen af nyheder og synspunkter, gør de ikke bare sig selv overflødige. De vil da være med til at piske usaglige stemninger op. Og så var vi bedre stillet med blot at have de sociale medier, hvor enhver på godt og ondt kan stille sig op på sin egen ølkasse.

Forslaget om at forbyde folk at få mere end ét barn er slet og ret rablende. Det fortjener ingen plads i et seriøst medie, som endda er statsbetalt. Og i henseende til klimadebatten fortrænger det noget af al den gode journalistik, man kunne lave, og som ville give folk en reel viden. Masser af virksomheder arbejder med at reducere CO2-udledning, enten hos sig selv eller gennem udvikling af nye materialer eller energikilder. Det kan man beskrive, og så kan man samtidig afsløre de virksomheder, hvor indsatsen ikke er andet end tomme ord. Og så kan man, som The Economist (der på dette spørgsmål ligger på, hvad der svarer til dansk venstrefløj) tage de lange briller på og præsentere nogle af de langsigtede løsninger, der virkelig batter: Forskere er angivelig tæt på at udvikle en teknik, så man ved at sprede partikler i atmosfæren med stor præcision kan sænke klodens temperatur så meget, som man nu finder det nødigt. Der er en masse politiske og principielle problemer i det, så det er ikke den første løsning, man skal ty til. Men det er heller ikke den sidste, og den ligger før det med at kopiere despoters vanvittige ideer fra den kolde krigs tid.

EFTERTANKEN OM HVIDVASK HAR MELDT SIG

Banker kan bruges til at hvidvaske penge. Dette udsagn er ”nogenlunde lige så originalt som at fastslå, at knive kan bruges til at stikke mennesker ihjel med.” Det er Flemming Rose, der i Berlingske før påske citerer Andrej Movtjan, økonom ved tænketanken Carnegie, for denne betragtning. Vi har her på siden gentagne gange efterlyst, at medierne tænkte dybere over, hvad hvidvaskskandalerne egentlig bunder i, og så skal vi også anerkende, at denne eftertanke har bredt sig. Rose bemærker også, at en stor del af de beløb fra Danske Banks estiske sag, vi kender herhjemme, i virkeligheden handler om lovlige penge, som ejerne med god grund ønsker at bringe udenfor de russiske myndigheders fangarme. For samme russiske myndigheder er det i øvrigt meget bekvemt, at nordiske banker skandaliseret må trække sig fra det baltiske marked.

Også i Børsen findes eftertanken. Avisen bemærkede, også før påske, at antallet af bankansatte stiger igen, bl.a. fordi der skal flere hænder og øjne på de mange hvidvask-mistanker. Så altså, den nidkære lovgivning, der er kommet på dette felt, opvejer den gevinst ved digitalisering og effektivisering, der skulle være kommet kunderne til gode. Samme dag havde chefredaktør Bjarne Corydon en glimrende pointe i sin leder : Hvad er egentlig meningen med, at Finanstilsynet kræver, at bankdirektører skal have meget stor erfaring? Stor erfaring med bankledelse kan jo for tiden ikke undgå at indbefatte den årrække, hvor hvidvaskspøgelset ifølge samme finanstilsyn har været løs her og der og alle vegne. Onsdag i den forgangne uge rapporterede Børsen så, at danske banker lukker udenlandsdanskeres konti, eller i hvert fald begrænser disse kunders mulighed for f.eks. at handle aktier. Tænk hvor aparte det er i en globaliseret verden, at danskere, der flytter til udlandet, ikke kan bevare en god bankforbindelse i deres hjemland. Men det er igen en af de velsignelser, stramningen af hvidvaskloven har bragt os.

Sten Thorup Kristensen