Hvad stiller medierne op med Henrik Sass?

Man må nøgternt konstatere, at mediernes frihed og uafhængighed er på sit laveste i folkestyrets tid (fraregnet besættelsen, naturligvis). Stort set alle medier er i dag afhængige af mediestøtte, og det politiske system synes at have tænkt, at det med armslængder ikke var så vigtigt, for det diskuteres ret åbenlyst, om medier, som gør sådan og sådan, nu også fortjener statens nåde. Det hele får en konkret form, når Radio 24Syv, der pt er den frækkeste dreng i klassen, bliver lukket. Måske bliver den ikke lukket på grund af frækheden, men mediechefer, der sidder med et ansvar over for ejere og medarbejdere, må tænke deres. At den så, efter et politisk forlig fredag, åbenbart ikke bliver helt lukket alligevel, gør næsten kun ondt værre: Mediechefens konklusion må være, at det vigtigste er at have gode politiske forbindelser, og at en folkestorm op mod et folketingsvalg virker effektivt.

Henrik Sass Larsen er nok den politiker, der er mest fremme i skoene med at lægge pres på medierne. I denne uge har han gjort opmærksom på sig selv ved at udtrykke glæde ved 24Syvs lukning og ved at udtale, at han skal undgå at tale med medier. Unægteligt en særegen udmelding fra en mand, der står til at blive finansminister, og dermed en af kongerigets mest magtfulde personer. Afstanden til medierne begrundes med hans psykiske helbred. For medierne er det en penibel sag. Af hensyn til vores læsere kan vi ikke bare gengælde boykotten. Men vi har heller ikke lyst til at være mikrofonstativ, hvilket synes at være det eneste valg.

Børsen har i den forgange uge et bud på, hvordan man løser problemet. Det begyndte mandag med et stort ukritisk interview med Sass, fulgt op i løbet af ugen med artikler, hvor forskellige parter kritiserede hans synspunkter. Interviewet er i sig selv interessant – Sass fortæller blandt meget andet, at han ærgrer sig over, at Thomas Borgen forlod Danske Bank. Men Børsens løsning sidder alligevel ikke lige i skabet, for formen medfører, at Henrik Sass nærmest bliver fremstillet som en majestæt, der kommer med sine budskaber, som undersåtterne kan forholde sig til. Og det er en majestæt med en betydelig magtbrynde. Sass afviser bl.a., at der findes relativ fattigdom (altså at det er et reelt problem, hvis én dreng i klassen ikke kan gå med kammeraterne til fodbold, fordi forældrene ikke har råd til fodboldstøvler), og han udpeger det som et meget stort problem, at der skulle findes en elite, som unddrager sig national beskatning. Det fremgår ikke hvem denne elite er, ud over at det ikke er LEGO’s ejere, og Børsen beder ikke Sass Larsen om at uddybe eller dokumentere sit postulat.

DEN HIDSIGE SKATTEMINISTER

Skatteminister Karsten Lauritzen er i den modsatte ende af skalaen, når det kommer til åbenhed over for pressen. Men han deler Sass’ følelsesladede forhold til rige menneskers skatterestancer. Dén kombination førte til en af ugens mere bizarre historier, da Lauritzen på TV2 skældte ud på Schweiz, der har afvist at inddrive skattegæld fra danske borgere i landet. Ministeren følte sig ”snydt og bedraget” af et ellers ”veludviklet” land, og han betegnede den schweiziske praksis som ”forargelig”. Ikke just den vanlige, subtile tone mellem venligtsindede landes ledende politikere. Dén fandt man til gengæld i det afdæmpede svar, Berlingske indhentede fra det schweiziske finansministerium, som bl.a. fremhævede, at det kun handlede om en mikroskopisk del af den enorme skattegæld i Danmark. På overfladen lutter høflighed, i realiteten, som Berlingske noterer sig, en syngende lussing til den hidsige danske minister: Som bekendt er skattegælden så stor, som den er, fordi den danske inddrivelse ikke fungerer. Det er ikke just et forhold, som vi har nogen interesse i bliver opreklameret ude i verden.

FOR MEGET RED BULL

En anden af ugens bizarre historier var i Børsen torsdag, hvor COOP-direktør Peter Høgsted trækker tæppet væk under datterselskabet Faktas direktør John Hornbech Christensen. Han stillede i forrige uge åbningen af cirka 50 nye butikker i udsigt, men det bliver der ikke noget af, fastslår Høgsted, der antager, at hans underordnede må have drukket for mange Red Bull. Var COOP et børsnoteret selskab, var det vist tid til at sælge sine aktier.

Sten Thorup Kristensen