Effekter fra hvidvasksag rammer nu Danske Banks bundlinje

Danske Bank overraskede negativt i årets første kvartal. Især afledte negative effekter fra hvidvasksagen rammer både top- og bundlinje. Nemlig markant højere omkostninger til compliance og højere fundingomkostninger til de nye NEP-baserede kapitalkrav, bl.a. på grund af en ekstra risikopræmie i kølvandet på hvidvasksagen. Men renses for engangseffekter, ser det faktisk ikke så slemt ud, viser en analyse.

I kølvandet på det skuffende Danske Bank-regnskab onsdag sendte investorer aktien hele 10 procent ned, til det laveste niveau siden slutningen af marts 2019 og eftersommeren 2013. Skuffelsen skyldes langt hen ad vejen en varig forringelse af bankens lønsomhed, som ikke var forudset af analytikerne. Nemlig vedvarende højere omkostninger til blandt andet compliance, og højere fundingomkostninger til ekstra låntagning på 51 mia. kr. heraf 36 mia. kr. til honorering af de kommende NEP-kapitalkrav (se også artikel herom i seneste udgave af ØU Finans).

Men faktisk var den realiserede bundlinje ikke så langt fra analytikernes konsensusestimat, og slet ikke hvis man tager højde for regnskabsposter med engangslignende karakter. Som det fremgår af tabellen, var bundlinjen (overskud på kerneforretningen før skat) 4,3 mia. kr., mod analytikernes median på 4,7 mia. kr.

Af forskellen på 0,4 mia. kr. skyldes godt halvdelen højere tabshensættelser end forventet. Hensættelsernes spring op til 357 mio. kr., mod forventet 147 mio. kr., skyldes for 100 mio. kr. en modelændring i RD for erhvervslån, og tillige nogle få store hensættelser på retail- og olie-relaterede udlån. Der var også hensættelser på landbrug, selvom landbruget aktuelt har de bedste prisvilkår i et årti. ”Jeg tror, at vi havde en stribe one-offs i Q1. Vi ser ikke nogen forringelse i den generelle kreditkvalitet. Grundlæggende var stigningen relateret til non-core og Baltikum,” sagde Jesper Nielsen på et investor call .

Resten af ”misset” skyldes 109 mio. kr. højere omkostninger end forventet, og ca. 50 mio. kr. lavere bruttoindtægter. Umiddelbart er det store røde advarselssignal i Q1-regnskabet et fald i nettorenteindtægter på 7 procent i forhold til første kvartal 2018, fra 5946 mio. kr. til 5520 mio. kr. Ifølge regnskabet er nettorenteindtægterne dykket 426 mio. kr., selvom bruttoudlånet er steget markant, især i Norge.

Indtægtsfaldet skyldes to forhold: For det første øgede finansieringsomkostninger på optagelse af NEP-lån på 53 mia. kr., svarende til en skønsmæssig negativ effekt i kvartalet på 120 mio. kr. For det andet en tidsforskydning – på den måde, at omkostninger til øgede fundingomkostninger i Sverige og Norge på grund af stigende centralbankrenter rammer i første kvartal, mens den næsten automatiske overvæltning af den højere rente på kunderne først slår igennem i andet kvartal.

Umiddelbart bliver det derfor meget afgørende for resultatet de kommende kvartaler, i hvor høj grad banken formår at vælte meromkostningen over på kunderne. Modsat trækker, at Danske Bank samlet skal hente funding for 70-90 mia. kr. i år, og der forventes en negativ hel-årseffekt fra denne funding på ca. 850 mio. kr. i renteomkostninger. Meget vil dog afhænge af finansieringsrenten, som for de første NEP-lån har været ca. 200 basispunkter. I Q1-regnskabet nedjusterer Danske Banks ledelse forventningen til årets bundlinje med 1,3 mia. kr., og det forklares med højere fundingomkostninger end forventet. Analytikere undrer sig over, at bankens ledelse først nu ser det, og de mistænker ledelsen for at have været lidt for optimistisk fra årets start. Problemstillingen blev da også endevendt med flere kritiske spørgsmål på investormødet. Jesper Nielsen svarede, at der er udstedt mere funding end forventet, og at der er øget konkurrencepres på marginaler.

Analytikerne er også nervøse for, at ledelsen ikke har styr på omkostningerne, ikke mindst til hvidvaskjagt og compliance, hvor man angiveligt ikke tør spare. Flere analytikere nævner, at bankens nye formand Karsten Dybvad angiveligt ser det som sin fornemste opgave at sikre, at banken i enhver henseende er retlinet.

MWL