Hvert 6. børsselskab har uafhængig kanal for whistleblowers

Kun godt hver sjette af de børsnoterede selskaber har en whistleblower ordning, hvor ansatte eller andre interessenter anonymt til uafhængig tredjepart kan indrapportere en mistanke om svindel, chikane af ansatte eller andre uregelmæssigheder i virksomheden, viser kortlægning.

Økonomisk Ugebrev har tidligere skrevet en stribe artikler om, at ”sladrehanken” bør beskyttes mod intern chikane eller uberettiget fyring, da det er en forudsætning for, at systemet faktisk fungerer. Ofte ønsker den siddende ledelse ikke, at der ”opdages” uregelmæssigheder, fordi det ikke er en del af den interne selvforståelse, og at tingene derfor søges fejet ind under gulvtæppet. Det kan betyde manglende vilje til at benytte eksterne rådgivere.

Spørgsmålet om beskyttelse af whistleblowers har også været på den politiske agenda, og regeringen var varslet en undersøgelse af, hvordan man kan yde bedre beskyttelse af whistleblowers. Sagen er ikke mindst blevet aktualiseret af whistlebloweren i Danske Bank, der var usikker på sin retssikkerhed og juridiske stilling.

15 danske børsselskaber betaler uafhængige tredjeparter for at varetage opgaven at modtage indrapporteringer netop for at garantere fuldstændig anonymitet. Erfaringen viser, at det kan motivere flere whistleblowers til at komme på banen. Af de 93 undersøgte danske børsnoterede selskaber er under en sjettedel altså i gulddivisionen med anonym tredjepart som mellemled.

Det drejer sig blandt andet om A.P. Møller-Mærsk, som skriver om sit whistleblower system: ”Who administers the Maersk Tankers Whistleblower system? The system is administered by an independent company (NAVEX Global), and is available 24 hours a day, seven days a week. Are reports to the Maersk Tankers Whistleblower system secure and confidential? The system called EthicsPoint is hosted on NAVEX Global’s secure servers and is not a part of Maersk Tankers’ website or intranet. Any report you make will be kept confidential to the fullest extent possible in conducting a thorough investigation. Persons will be notified of and/or involved in an investigation in a ”need to know” basis.”

Matas, som har formanden for God Selskabsledelse, Lars Frederiksen, som bestyrelsesformand, har også næsten den fulde pakke. Matas har oprettet en mulighed for anonymiseret rapportering fra whistleblowers. Og på den særskilte hjemmeside oplyses det blandt andet, at ”I whistleblower-systemet kan du indberette alvorlige forseelser som f.eks. økonomisk kriminalitet herunder regnskabsmanipulation, bestikkelse, afpresning, bedrageri, underslæb, dokumentfalsk mv. Du kan også indberette f.eks. vold el seksuelle overgreb samt miljøforurening eller alvorlige brud på arbejdssikkerheden.”

Af store selskaber med en ekstern indberetningsmulighed er også Novo Nordisk, Novozymes, Ørsted, Bang & Olufsen, FLSmidth, DSV, Sydbank, Per Aarsleff, DFDS, Santa Fe Group, Rockwool og Flügger. Af større selskaber, som ikke har en ekstern anonym indberetningsmulighed, er blandt andet Carlsberg og Chr. Hansen. Hertil kommer en række banker, blandt andet Danske Bank, hvor ansatte dog kan anvende Finanstilsynets anonymiserede indberetningssystem.

Af de 93 virksomheder har 15 slet ikke en formel whistleblower ordning. Disse selskaber er altså i bronze divisionen. Det drejer sig blandt andet om Roblon, Scandinavian Brake System, Nordic Shipholding, Migatronic, Parken S&E, North Media, Højgaard Holding, First Farms, Bioporto, Blue Vision, Andersen & Martini og Arkil.

North Media forklarer det sådan, at selskabet ikke har en whistleblower ordning: ”Bestyrelsen vurderer ikke, at en whistleblowerordning er garanti for at alvorlige forseelser eller mistanke herom bliver rapporteret. Bestyrelsen mener derimod at åben dialog og opfordring til at alle medarbejdere eller andre, som måtte have noget at rapportere, kan kontakte ethvert bestyrelses- eller direktionsmedlem er mere effektivt.”

Parken forklarer det sådan: ”Bestyrelsen finder en whistleblower-ordning uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens flade organisationsstruktur og begrænsede geografiske aktiviteter.”

Og Arkil forklarer det sådan: ”Det har ikke hidtil været vurderet relevant at oprette en whistleblower-ordning på grund af selskabets tilstedeværelse i lande med kendte forretningskulturer og på grund af selskabets koncernstruktur. Selskabets bestyrelse vil i 2019 undersøge og drøfte relevansen af en whistleblower-ordning.”