Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Ledelse

Succesbog fra 25-årig Facebook-leder: Sådan skabes en manager

Hugo Gaarden

søndag 12. maj 2019 kl. 22:49

Boganmeldelse: Lederen af Facebooks designafdeling, kinesisk fødte Julie Zhuo, har skrevet en personlig beretning om at blive manager som 25-årig. Hun er ansvarlig for det websitedesign, som to milliarder mennesker kigger på hver dag. Det er ikke kun en bog for toperhvervsledere, men for alle, der ønsker at blive manager eller har lederjobs i iværksætter- og vækstvirksomheder.

Man fødes ikke som leder. Det er noget man skabes til gennem jobbet. Det mener Facebooks unge designchef, Julie Zhuo. Det er der givetvis flere meninger om. Men hun bygger sin tese på egne erfaringer og studier af andre lederes erfaringer. Hendes forløb er under alle omstændigheder usædvanligt:

Hun er født i Shanghai, kom som ung til USA og startede hos Facebook i et internship, da Facebook kun var en platform for universitets- og high school-studerende. Hun havde sans for design, selv om hun aldrig havde fået en rigtig designuddannelse. Men hun blev fascineret af at lave design på websites ud fra den ægte design-opfattelse: Det er et middel, hvorpå du kan få kontakt og sælge et budskab. Som 25-årig spurgte en manager, om hun ville lede designafdelingen. Hun havde aldrig prøvet at være leder, og også hér så hun lederjobbet som en måde, hvorpå man kan skabe resultater via andre mennesker.

Hun erkender, at hendes opfattelse af management fra starten var totalt anderledes, end den var tre år senere. Men det fik hende også til at konkludere, at management er noget, der læres på jobbet – i samspillet med medarbejdere og ledere. Det er langt vigtigere end managementkurser. Hun har i flere år skrevet en blog, herunder på New York Times, om sine erfaringer.

Hendes bog får rosende omtaler af personer, der selv har lavet start-up-virksomheder, som medstifteren af Instagram, Mike Krieger, medstifteren af Twitter, Ev Williams, og medstifteren af Lyft, Logan Green. Hun rammer altså en nerve, som taler til high-tech stiftere – mennesker, der skaber gennembrud, går imod konventionerne og gør det umulige. Det ses også i hendes friske sprog. Det er absolut ikke en tør management-bog. Den er brugbar for enhver, der har lederdrømme.

”Jeg har hovedsagelig lært management ved at gøre det,” skriver hun. Men hun har også læst og lyttet – og lavet talrige fejl. Sheryl Sandberg, der styrer Facebooks finanser, har været som en mentor for Julie Zhuo, og det vigtigste Sandberg lærte Zhuo var hele tiden at tale om ”det, man som leder selv synes er vigtigt.”

Zhuo brød sig ikke om det i begyndelsen. Hun syntes, det var påtrængende. Samtidig sagde Sandberg, at hun altid skulle turde tage den barske samtale, dvs. konfrontere medarbejdere – eller leder-kolleger – om problemer og noget, der plager én. Når der er noget, man finder vitalt for virksomheden og jobbet, skal det siges, uanset konsekvensen, og man bør øve sig i at udtrykke det på en måde, der ikke just skaber øget konfrontation. Det er formentlig en af de sværeste opgaver for ledere.

Men Zhuo opdagede, at jo mere direkte hun var over for sine medarbejdere, og jo mere engageret hun talte om design-afdelingens arbejde, desto mere positivt reagerede medarbejderne. Når de laver et design for to milliarder mennesker, som skal få dem til at føle en værdi i at være i kontakt med andre mennesker, så er det en værdi, der fortjener fuld opmærksomhed. Derfor skriver hun også, at en managers første store opgave er at vise sit team, hvad en succes er.

Hun kommer med en stribe råd om management, f.eks. opsummeret i tre ord: purpose, people, process. Der skal være et klart formål. Mennesker er det vigtigste ”materiale”, og der skal være en organisation, som sikrer at resultaterne opnås. Det er der næppe noget unikt i, men hun giver nogle gode eksempler, der gør teorierne begribelige, f.eks. ved at citere kendte top-ledere som direktøren for Intel, Andy Grove: ”Når man skal se på en leder eller medarbejder, skal man vurdere vedkommendes output og ikke bare aktiviteten bag.” Hvis virksomheden kun klarer sig mådeligt, kan lederen ikke være i topklasse. Dermed kommer hun til kernen, som underbygges af en af de førende team-forskere, J. Richard Hackman: At teams generelt underperformer trods nok så mange ekstra ressourcer. Det afgørende er, hvordan manageren skruer teamet sammen, skaber en retningsopfattelse, skaber den rette struktur og yder bedst mulig coaching.

Men så har hun endnu en pointe: Det altafgørende for en manager er, at personen skal trives med funktionen og kontakten til medarbejdere. Det er vigtigere end faglige kundskaber.

The Making of a Manager, Julie Zhuo, Penguin, 276 sider, 14,67 pund på Amazon.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Bestyrelsesguiden

Få de vigtigste nyheder om praktisk bestyrelsesarbejde, ledelse og strategi i SMV.
Udkommer hver onsdag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Ledelse

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank