Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Samfundsansvar

Regeringen hemmeligholder fortsat vurderinger af Verdensmål

Joachim Kattrup

søndag 12. maj 2019 kl. 23:01

Finansministeriet har nu erkendt, at indsigt i vurderinger og beregninger for Danmarks bidrag til FN’s Verdensmål hører under Miljøoplysningsloven. Alligevel afviser Finansministeriet at give fuld aktindsigt i beregningsgrundlaget for Danmarks bidrag til Verdensmålene. Men den går muligvis ikke, siger ekspert. Sagen bliver ikke mindre pikant af, at miljø og verdensmål ser ud til at blive et af de centrale emner i den igangværende valgkamp.

Finansministeriet holder stædigt fast i at nægte offentligheden indsigt i vurdering- og beregningsgrundlaget for Danmarks bidrag til FN’s 17 Verdensmål. Det sker til trods for, at miljøoplysningsloven netop skal sikre offentligheden fuld adgang til oplysninger i miljøspørgsmål.

Økonomisk Ugebrev har gennem flere artikler kortlagt, hvordan regeringen misbruger Verdensmålene som et redskab til udelukkende at opnå egne politiske mål. På den baggrund søgte Økonomisk Ugebrev aktindsigt i regeringens arbejde med handlingsplan, fremdriftsrapport samt beregningsgrundlaget for Verdensmålene.

Finansministeriet argumenterer fortsat for at hemmeligholde verdensmålberegningerne samt andre oplysninger. Det kan dog være i strid med miljøoplysningsloven. Det er nu op til Ombudsmanden at vurdere, om loven er overtrådt, efter Økonomisk Ugebrev igen har klaget over Finansministeriets afgørelse. Finansministeriet mener, at det vil skade regeringens interne og politiske beslutningsproces at give offentligheden indsigt, og at dette hensyn vejer tungere end hensynet til den offentlige interesse.

Problemet kan for Finansministeriet blive, at miljøoplysningsloven (artikel 4, stk. 2) ikke giver mulighed for at afvise aktindsigt med argumentation om beskyttelse af den politiske beslutningsproces. Men det er netop det standpunkt, Finansministeriet fremfører i svaret til Økonomisk Ugebrev.

Her skriver Finansministeriet om årsagen til afvisningen af aktindsigt, at: ”(…) er det Finansministeriets vurdering, at hensynet til beskyttelse af visse nærmere elementer i den politiske beslutningsproces i forbindelse med politiske drøftelser om en tværgående regeringssag i det pågældende tilfælde er så tungtvejende, at offentlighedens interesse i udlevering af så mange miljøoplysninger som muligt må vige herfor.”

Finansministeriets argument er altså, at hensynet til den politiske proces vejere tungere end offentlighedens interesse i oplysningerne.

I miljøoplysningsloven kan en afvisning begrundes i otte tilfælde: (1) Ved pligt til ”tavshedspligt”, (2) beskyttelse af ”den offentlige sikkerhed”, (3) hensyn til ”retssagers behandling ved domstolene”, (4) beskyttelse af ”forretningsog fabrikshemmeligheder, (5) beskyttelse af ”intellektuelle ejendomsrettigheder”, (6) beskyttelsen af ”personoplysninger og/eller sagsakter”, (7) andre personers interesser eller beskyttelse og (8)”beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. sjældne arters levesteder.”

Ifølge Oluf Jørgensen, offentlighedsrådgiver og forskningschef emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er sagen nu helt principiel, idet det er første gang nogensinde, at miljøoplysningsloven anvendes i sammenhæng med aktindsigt i oplysninger vedrørende Verdensmålene.

”Det er vigtigt at appellere til Ombudsmanden om at indskærpe for Finansministeriet, at ministeriet ikke kan undtage miljøoplysninger om faktiske forhold med henvisning til, at offentlighed vil skade beslutningsprocessen. Reglerne om miljøoffentlighed har netop til formål at sikre offentligheden mulighed for at påvirke beslutningsprocessen.”

Som Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar tidligere har beskrevet i artiklerne ”Kritik i høringssvar: Regeringen politiserer omkring Verdensmål” og ”Regeringen skjuler beregninger for Verdensmål” har flere centrale aktører i bæredygtighedsdebatten kritiseret regeringen for at politisere omkring Danmarks bidrag til Verdensmålene og levere decideret politisk makværk, der har efterladt embedsapparatet i vildrede uden synlig retning.

Økonomisk Ugebrev har over to omgange søgt aktindsigten, fordi embedsapparatet i Finansministeriet, politisk bevidst eller ubevidst, i første omgang ikke forholdt sig korrekt til ansøgningsgrundlaget, der var baseret på miljøoplysningsloven. Den giver nemlig klart bedre muligheder for aktindsigt end offentlighedsloven gør, og vedrører alle oplysninger om forhold, der påvirker eller kan påvirke miljøet eller planlægges for at beskytte det.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Samfundsansvar

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag ØU’s rapport om Top 40 Ledelseskonsulenter gratis.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank