Danske provinsbankers indtjening på katastrofekurs

De første bankregnskaber for årets første kvartal er værre end forventet. Økonomisk Ugebrev har i tidligere artikler påvist, at bankernes lønsomhed er markant på vej ned ad bakke. Men nu går det overraskende hurtigt. Økonomisk Ugebrev tegner her et tværsnitsbillede af de første tolv bankregnskaber.

Indtil videre ser Sydbank ud til at være skræmmebilledet på, hvad der kan ligge forude for de danske banker: Siden september sidste år er bankens aktiekurs halveret, fra 262 til 130, og det går tilsyneladende stejlt ned ad bakke. Siden juli sidste år har analytikerne i gennemsnit nedjusteret deres forventninger til bankens overskud i 2021 fra 23,2 kr. pr. aktie til 14 kr. Altså hvad der svarer til et cut på 40 procent. Og så forventer analytikerne endda et overskud i Sydbank om to et halvt år, som er lavere end forventningen i år. Med andre ord er der underliggende meget negative forventninger til bankernes lønsomhed flere år frem i tiden.

MANGE PROBLEMER

Samlet set afspejler det, at den danske banksektor nu er på vej ud i en egentlig indtjeningskrise, med fortsat pres på rentemarginaler, svag udlånsvækst, risiko for stigende udlånshensættelser og øgede omkostninger til compliance og hvidvaskjagt. Hårdest ramt er indtil videre Danske Bank og Sydbank, hvis aktier det seneste år er dykket 45 procent, mod eksempelvis Spar Nord Banks kun 20 procent.

Udviklingen er ikke overraskende: Økonomisk Ugebrev skrev allerede i en gennemgang af bankernes årsregnskaber den 2. februar 2019 følgende: ”Er den danske banksektor på vej mod næste krise? En gennemgang af ugens nye bankregnskaber viser, at årets sidste kvartal var udfordrende. En normalisering af tabene vil gøre rigtigt ondt i flere banker, rentemarginalen er under fortsat pres, og det samme er handelsindtjeningen.”

I første omgang er det overordnede billede, at der er hårdt pres på selve basisindtjeningen. Overskuddene holdes fortsat oppe af historiske lave nedskrivninger på dårlige lån. Der er dog også tendens til, at de seneste års guldfest med tilbageførsel af gamle hensættelser som indtægter er ved at ebbe ud. Hovedparten af bankerne har fortsat meget lave nedskrivninger, og nogle har fortsat også tilbageførsler, som giver et kunstigt løft til bundlinjen. Men der er også de første indikationer på, hvad der kan ligge forude:

Den Jyske Sparekasse øgede i kvartalet nedskrivningerne til 41 mio. kr., mod 29 mio.kr. i første kvartal sidste år. Kvartalets nedskrivning svarer til en halv procent af det samlede udlån. Banken skriver herom, at ”Kvartalet er især påvirket af nedskrivninger på et enkelt erhvervsengagement, som har udviklet sig negativt – men også af nedskrivninger på engagementer med minkavlere, der generelt er pressede efter en dårlig pelsauktion i januar 2019.” At der nok ikke er lutter idyl forude, når der gælder udviklingen i nedskrivninger, indikeres også at udmeldingerne fra Danske Bank, der nu åbenlyst skruer ned for risikotagningen særligt i Danmark (se artiklen herom side 4).

VIGENDE RENTEMARGINAL

Men i første omgang ligger presset på lønsomheden især på den fortsat vigende rentemarginal. I analysen af Q1-tallene er der sammenlignet med Q1-tallene fra sidste år, og derfor afspejler presset på rentemarginalen et helt års udvikling. Det bekymrende er imidlertid, at Nationalbankens statistik viser, at rentemarginalerne er fortsat med at falde i årets første kvartal, i forhold til årsskiftet fra 2018 til 2019. I hovedparten af bankerne er selve basisindtjeningen dykket i omegnen af 10 procent. Eksempelvis i Nordfyns Bank er basisindtjeningen dykket 15 procent, og banken har endda – modsat de fleste – formået at holde en uændret gennemsnitlig rentemarginal, beregnet som nettorenteindtægter i forhold til samlet udlån. Som for de fleste andre banker ødelægges billedet af stigende omkostninger til personale og administration, selvom selve bruttoindtægterne er stort set opretholdt.

Fra Nordfyns bank siger adm. direktør Holger Bruun: ”Indtjeningskraften ligger stort set fladt på et tilfredsstillende niveau. Personaleomkostningerne stiger som budgettet, og it-omkostningerne stiger lidt mere end forventet. Vi anser Q1-2019 som meget tilfredsstillende.”

Hos Spar Nord bank er den officielle basisindtjening kun dykket 3 procent, men hvis man korrigerer for en engangsindtægt, er faldet over 10 procent. Den nordjyske bank har derfor kunnet øge nettogebyrindtægterne mere end faldet i nettorenteindtægter. Til gengæld er omkostningerne også her synderen, med en stigning på hele 9 procent.

Den Jyske Sparekasse har formået at øge basisindtjeningen med hele 28 procent, baseret på en fremgang i både nettorenteindtægter og gebyrer. Fremgangen er opnået på trods af et stort set uændret samlet udlån, og den gennemsnitlige rentemarginal er da også øget med over 4 procent. Banken oplyser da også i regnskabet, at den er ved at dreje udlånsporteføljen fra mere risikofulde erhvervsudlån mod mere sikre og mere lønsomme privatudlån.

OMSTILLING I JYSKE

Jyske Bank blev på hovedtallene særdeles hårdt ramt på lønsomheden, hvor basisindtjeningen dykkede hele 26 procent, nettorenteindtægterne faldt 6 procent, gebyrindtægterne knap 9 procent, og omkostningerne steg en smule. Udviklingen er nok uundgåelig med bankens udvikling, med en løbende omstilling mod større vægt på boligudlån og realkreditvirksomhed. Udlånet steg hele 23 mia. kr. siden første kvartal 2018, svarende til en fremgang på over 5 procent. Rentemarginalen dykkede til gengæld 11 procent. Overordnet er lønsomheden altså under pres, men bankens samlede risiko er også på vej markant nedad.

En stribe banker forsøger også at vokse sig ud af den vigende lønsomhed, som er et underliggende kendetegn for hele sektoren. Alm. Brand Bank har som bekendt overtaget aktiviteterne i Saxo Privatbank, og det har løftet de samlede bruttoindtægter med hele 21 procent. Til gengæld er administrationsomkostningerne steget præcis lige så meget. Så skærer man ind til benet, giver banken stadig et mindre underskud på basisdriften, altså før nedskrivninger og kursreguleringer. I årets første kvartal var underskuddet 16 mio. kr., mod minus 15 mio. kr. i samme kvartal sidste år.

Også den meget lønsomme Grønlandsbanken, som er begunstiget af oligopolistiske markedstilstande i Grønland, mærker presset på lønsomheden. En markant vækst i udlånet på 7 procent, fra 3,39 mia.kr. til 3,62 mia. kr., gav et løft i nettorenteindtægterne på 4 procent, svarende til et dyk i den gennemsnitlige rentemarginal på 3 procent. Til gengæld steg omkostningerne og gebyrindtægterne faldt, så basisindtjeningen faldt 8 procent tilbage. Så her var solid vækst i udlånet altså ikke nok til at neutralisere negative udviklinger på andre poster.

Sparekassen Sjælland-Fyn klarede sig også hæderligt gennem kvartalet. Basisindtjeningen steg 12 procent, hvor der var tre centrale drivkræfter. For det første markant udlånsvækst på 5 procent, for det andet en smule lavere omkostninger, og for det tredje er der flyttet indskud i Nationalbanken med omkostningsbelastende minusrenter til realkreditobligationer med en solid plusrente. Ifølge sparekassedirektør Lars Bolding er den positive effekt heraf på ca. 6 mio. kr. Og uden dette bidrag var basisindtjeningen kun steget et par procent.

”På omkostningsiden har vi stoppet for nye filialetableringer, og så har vi gennemført generelle besparelser på variable omkostninger, og der er færre medarbejdere via naturlig afgang. Nettoeffekten af omlægning af obligationsbeholdningen er plus 6,3 mio. kr., med en mindre forøgelse af risikoen. Generelt oplever mange banker pres på marginal og volumen – så det er korrekt, at store dele af sektoren er presset på basisindtjeningen,” siger Lars Bolding.

TRÆD PÅ SPEEDEREN

Skjern Bank var en af de banker, der bedst navigerede gennem de oprørte farvande. Banken øgede både nettorenteindtægter og gebyrer, men indtjeningsfremgangen blev dog lidt mere end spist af stigende omkostninger. Samlet set faldt basisindtjeningen kun 4 procent. Også her skyldes det et godt tråd på speederen, med en udlånsvækst på knap 6 procent. Banken formåede stort set at fastholde den relativt høje, gennemsnitlige rentemarginal på 4,3 procent, som dog meget klart overgås af de gennemsnitlige rentemarginaler i Grønlandsbanken på 6,2 procent og Nordfyns bank på 5,7 procent.

Begge de nævnte banker ligger på en stor andel af det geografiske dækningsområde meget lunt, med få konkurrenter som kan være med til at presse marginalen i kølvandet på konkurrence om nye solide udlån. Men på sigt er disse banker med meget høje rentemarginaler naturligvis ekstra sårbare, fordi kunderne i højere grad vil søge billigere alternativer.

Bankregnskaberne for andet kvartal ser allerede nu ud til at blive lidt bedre, men det kan vise sig at være endnu en engangsfornøjelse: Den igangværende konverteringsbølge giver milliardindtægter for bankerne og realkreditten, ikke mindst fordi omlægningsomkostningerne for boligejerne er tårnhø-je, som det fremgår af artiklen på side 05 i denne udgave.

De basale byggeklodser ser ikke ud til at ændre sig meget de kommende kvartaler: Med den svagere europæiske økonomi har det givetvis lange udsigter, at Nationalbanken og den europæiske centralbank ændrer på de korte minusrenter, og med øget afsmitning på dansk økonomi fra den europæiske opbremsning kan nedskrivningerne vise sig at blive næste problem.

I bund og grund er spørgsmålet, hvornår de svageste banker bliver så svage, at de begynder at overveje at indgå i en konsolidering. Den erkendelse er der antageligt et stykke vej til endnu.