Risikovillig kapital til SMV: Iværksætterpakken ligner en dødsejler

Når røgen har lagt sig efter Folketingsvalget, og erhvervsministeren sidder sammen med den nye kreds af erhvervsordførere, har de grund til at se på den iværksætterpakke, der i november forrige år blev vedtaget af regeringspartierne, Dansk Folkeparti og de radikale: Statens udgift var skønnet til ca. 200 mio. kr. årligt på iværksætterpakken. Men beløbet ventes at blive markant mindre.

Hvis politikerne stadig ønsker at styrke ”iværksættere, der har visionen, evnerne og gå-på-modet, der skal til for at skabe en virksomhed,” som det hedder i forligsteksten fra 2017, må de ganske enkelt begynde forfra.

Pakken, som blev lanceret i efteråret 2017, var todelt: For det første skulle den give et boost til iværksætterkulturen gennem blandt andet lettere finansiering. For det andet skulle en ny aktiesparekonto med skattefradrag stimulere markedet for notering af små nye virksomheder på aktiemarkedet.

LIDT BRUGT FRADRAG
Velkendt er det, at aktiesparekontoen ikke er blevet den store succes. I forhold til det administrative bøvl synes mange, at investeringsrammen på op til 50.000 kr. er for lav. Aktiesparekontoen forventedes at koste 120 mio. kr. årligt i mindre skatteindtægter. Men det ventes nu at blive markant billigere for staten.

Den virkelige nyskabelse var det såkaldte investorfradrag, hvor private investorer kan få skattegodtgørelse på 15 kroner for hver 100 kroner investeret, med en forelø-big årlig investering på op til 400.000 kr. altså med en reel besparelse på 60.000 kr. for investor.

Ifølge den politiske aftale var det forventningen, at det nye investorfradrag ville koste staten 108 mio. kr. årligt i år og hvert af de kommende år. Endnu er det usikkert, hvad resultatet bliver i år. Investorfradraget kan dels anvendes af investor selv ved direkte investering i unoterende selskaber.

Her vil det først blive afsløret i selvangivelserne for 2019, om dette fradrag er udnyttet. En anden mulighed er at anvende investorfradraget via nye såkaldte investeringsfradragsfonde. Disse skal på forhånd registreres og godkendes af Finanstilsynet. Men ikke en eneste fond har søgt om sådan en godkendelse, oplyser Finanstilsynet.

Iværksætterpakken gav også mulighed for, at en større del af private pensionsopsparinger kan placeres i unoterede aktier, herunder i nye iværksætterselskaber. Jakob Mikkel Hansen, der rådgiver iværksættere om, hvordan de kan hente finansiering, siger til Økonomisk Ugebrev, at han har kendskab til opstartvirksomheder, der har markedsført muligheden for at investorerne kunne indskyde pensionspenge.

”Men det er ikke lykkedes for nogen af dem. Det har ikke været attraktivt nok. Dem, som har investeret, har haft nok risikovillig kapital. De har ikke været interesserede i at bruge deres pension til det. Afkastet lå for langt ude i fremtiden,” siger Jakob Mikkel Hansen.

Endelig var det en del af den nye iværksætterpakke, at mindre virksomheder fik bedre mulighed for at aflønne deres medarbejdere med aktieaflønning. Forventningen var hos regeringen at denne mulighed ville koste statskassen 57 mio. kr. årligt i mindre provenu. Men det tyder heller ikke her på, at den nye ordning er blevet en succes. Revisionsfirmaet Deloitte oplyser til Økonomisk Ugebrev, at det ikke har hørt om selskaber, der bruger iværksætterpakkens muligheder på dette felt.

GAMMEL ORDNING ER EFFEKTIV
Jakob Mikkel Hansen mener, at der er behov for, at hele iværksætterpakken gentænkes omkring at skabe finansieringsmuligheder for iværksættere. Han peger på, at skattekreditordningen fra 2013 har været mere succesfuld end de seneste politiske forsøg på at hjælpe iværksætterkulturen. Skattekreditordningen giver virksomheder mulighed for at få udbetalt skatteværdien af underskud fra forsknings- og udviklingsomkostninger.

Jakob Mikkel Hansen har et forslag til, hvorhen politikerne kan rette deres fokus. ”Det er meget symbolpolitik, når man vil have mange selvstændige. Det er ikke der, det finansielle return kommer, og det er svært at starte selskaber, der kan konkurrere på internationalt niveau. I den sammenhæng batter skattekreditordningen virkelig. Men bortset fra det er skattesystemet alt for kompliceret i Danmark, og det er svært at konkurrere med Luxemburg eller London. Det er ikke et spørgsmål om, hvor meget der skal betales i skat, men hvor nemt det er at administrere,” siger han.