Den udenlandske interesse for danske obligationer bølger noget frem og tilbage. I marts måned var der således et betydeligt opkøb af realkreditpapirer, mens der omvendt var tilbagesalg af statspapirer. Netto var der dog tale om opkøb. Det var også tilfældet i april, men her var det statspapirer der var på købslisten, mens beholdningen af realkreditpapirer faldt. Den udenlandske beholdning af realkreditpapirer faldt i april med knap ni mia. kr., men det skal ses i sammenhæng med, at den cirkulerende mængde af realkreditpapirer faldt med 314 mia. kr. som følge af papirer, der udløb eller blev indfriet pr. 1. april. Status er nu, at 22 procent af den cirkulerende mængde af realkreditobligationer er ejet af udenlandske investorer. For statspapirerne voksende den udenlandske beholdning med knap 14 mia. kr. til 341 mia. kr. Det svarer til en ejerandel af papirerne på godt 39 procent.
Mens situationen altså stadig er, at de udenlandske investorer har stor interesse for danske obligationer – stater eller realkredit – så fortsætter den interne omlæg- ning væk fra rentetilpasningslån til fastforrentede lån. Her giver det ikke meget mening at sammenligne de enkelte måneders tal, fordi der er løbende udstedelser til refinansiering, mens der kun er udløb hver tredje måned af de papirer, der skal refinansieres. Det betyder i praksis, at man kan sammenligne den cirkulerende mængde for de måneder, hvor der har været udløb af papirer, altså januar, april, juli og oktober. Her viser udviklingen siden juli 2014 en klar faldende mængde rentetilpasningslån, uden hensyn til løbetiden på disse lån.
Fra april 2014 til juli 2014 steg mængden fra 1706 mia. kr. til 1714 mia. kr., men herefter er beløbet faldet il 1711 mia. kr. i oktober og videre til 1693 mia. kr. i januar i år, og endelig til 1655 mia. kr. i april i år. Der er overordnet to forklaringer på det markante fald samtidig med at de samlede realkreditlån har været stigende. Dels er renteforskellen mellem variabelt forrentede lån og fastforrentede lån faldet ganske markant over perioden. Derudover er realkreditinstitutternes bidragsstruktur i stigende omfang indrettet, så låntagerne betaler mar- kant højere bidrag på rentetilpasningslån end på fast- forrentede lån. Det gælder i ekstra høj grad, når man indregner de betydelige beløb realkreditinstitutterne tager fra låntagerne i form af kursskæring udover kurtage. Det betyder, at låntagerne har to incitamenter til at vælge de fastforrentede lån frem for de variabelt forrentede lån. Det eneste, der trækker den modsatte vej – og dermed stadig til fordel for de variabelt forrentede lån er, at den effektive rente på disse lån er lavere.
Store aktieudbytter
Den udenlandske ejerandel af danske aktier fortsætter opad, og ved udgangen af april var den næsten oppe på 55 procent. Den samlede kursværdi af de danske børsnoterede aktier var ved udgangen af april på 2318 mia. kr. og det var et fald fra marts måneds værdi på 2360 mia. kr. Hovedforklaringen på dette fald i værdi i en periode, hvor kursudviklingen var svagt positiv er, at A.P. Møller Mærsk i april udloddede et ekstraordinært udbytte på 36,7 mia. kr.
Selv uden dette ekstraordinære udbytte har de danske børsnoterede selskaber i år udloddet udbytter på 35 mia. kr. for årets første fire måneder. Det er det dobbelte af udbyttebetalingerne i 2005, som lå på 17 mia. kr. Det er især drevet af Danske Bank. Det skyldes, at Danske Bank med en udbyttebetaling på 5,5 mia. kr. igen er begyndt at udbetale udbytte på niveauet før 2008. Med en samlet udbyttebetaling på 23 mia. kr. i 2015 står Novo Nordisk, A.P. Møller Mærsk og Danske Bank for 65 pct. af det samlede udbytte fra børsnoterede virksomheder. Indregnes det ekstraordinære udbytte fra A.P. Møller Mærsk er de samlede udbyttebetalinger i år oppe på 72 mia. kr. Heraf er 27,4 mia. kr. udbetalt til de udenlandske aktionærer.
