Sådan har vi gjort

Temaanalysen om Aktivt Ejerskab handler om danske investorers rapportering efter anbefalingerne om aktivt ejerskab. Vi gennemgår her baggrunden for temaanalysen og metode i dataindsamlingen. Temaanalysen tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Komiteen for God Selskabsledelse fra november 2016, hvor investorerne rapporterede første gang i foråret 2018 – for regnskabsåret 2017.

Med andre ord har investorerne skulle rapportere for anden gang dette forår, hvis de altså selv vælger at være på den såkaldte Positivliste. Komiteen skriver i et forord: ”Anbefalingerne for aktivt ejerskab bygger på frivillighed og “følg eller forklar”-princippet. Dette betyder, at der ikke er et lovkrav om, at investorerne skal forholde sig til Anbefalingerne om aktivt Ejerskab, og den enkelte investor afgør selv, i hvilket omfang anbefalingerne efterleves. Det er komitéens anbefaling, at alle danske institutionelle investorer, som har aktieinvesteringer i danske børsnoterede selskaber, forholder sig til anbefalingerne.”

Da de fleste institutionelle investorer i et eller andet omfang forvalter ”andre folks penge”, hvor kunderne ofte vil lægge vægt på en ansvarlig og omhyggelig forvaltning af kapitalen, ligger der naturligvis et skjult pres på den enkelte investor for at forholde sig til anbefalingerne. I bund og grund handler ”aktivt ejerskab” om, at forvalteren interesserer sig for – og plejer – de investeringer, som er foretaget. Nogle investeringsstile, som eksempelvis ren indeksinvestering, anvendes nogle gange som undskyldning for ikke at agere som aktiv ejer. Men der kan naturligvis komme værdiforøgende tiltag ud af aktivt ejerskab, uanset om det er indeksinvestering eller andre investeringsstilarter. Også med meget små aktieposter, hvor det kan være en idé at samarbejde med andre investorer eller outsource det aktive ejerskab til en af de store proxy advisors.

I temaanalysen i år er det første gang vi udarbejder en egentlig rating, baseret på ti konkrete målepunkter. Sidst tegnede vi et groft oversigtsbillede af fokuspunkter, kvalitet og indhold i de enkelte investorers redegørelser. Fremgangsmåden i år er, at Økonomisk Ugebrevs researchafdeling har kortlagt de store investorers rapportering om aktivt ejerskab. De er blevet gennemgået med henblik på pointgivning efter de retningslinjer, som fremgår af oversigten.

Den endelige score er forelagt hver enkelt investor for at få verificeret oplysningerne. Vi har i en lang række tilfælde oplevet, at investorer har efterrevideret deres oplysninger ud fra Økonomisk Ugebrevs målepunkter (især hvis scoren har været nul point, som så er blevet justeret efterfølgende i den endelige opgørelse).

Her er de ti målepunkter: 1) Redegørelse med forklaringer. Hvert enkelt punkt er besvaret og indeholder en meningsfyldt forklaring for hver enkelt anbefaling.

2) Politik for konkret aktivt ejerskab. Ét point gives for politik for konkret aktivt ejerskab, herunder hvordan det udøves, samt for hvilke virksomheder, og hvornår. Et halvt point gives hvis det alene forklares, hvordan det aktivt ejerskab udøves.

3) Oplysning om eksterne serviceproviders. Oplyses der om brug af service providers, og hvilke virksomheder der er tale om?

4) Eksklusion: Er der en offentlig eksklusionsliste over selskaber, som er ekskluderet som investeringsobjekter?

5) Samarbejde med andre investorer. Der oplyses om samarbejde med andre investorer.

6) Oplyses konkrete voting records. Oplyses i webbaseret database investors konkrete stemmeafgivning på de enkelte børsnoterede selskabers generalforsamlinger? Et halvt point gives, hvis investor oplyser stemmeafgivning for navngivne selskaber ved konkret henvendelse.

7) Politik for aktieudlån. Oplyses om politik for aktieudlån, med hovedvægt på, om der sker tilbagekaldelse af udlånte aktier i relation til stemmeafgivelse på generalforsamlingen?

8) Interessekonflikter. Politikken for aktivt ejerskab bør indeholde en beskrivelse af, hvordan interessekonflikter i relation til aktivt ejerskab identificeres og håndteres. Eksempelvis hvor en erhvervskunde i banken også er mål for et aktivt ejerskab.

9) Rapportering om konkret aktivt ejerskab. Ét point gives ved uddybende forklaring af aktiviteten for konkrete udvalgte virksomheder. Kan f.eks. indeholde forklaring på hvordan dialog har ledt til ekskludering. Eller en overordnet redegørelse af aktivitet og resultaterne af det aktive ejerskab.

10) ESG politik integration i aktivt ejerskab. Beskrivelse af hvordan ESG tænkes ind i ansvarlige investeringer, eksempelvis omkring klima, menneskerettigheder, atom- og kemiske våben etc.