Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

MobilePay-chef: Vi ser ikke rigtig Apple Pay i markedet – endnu

Peder Bjerge

onsdag 19. juni 2019 kl. 10:09

Nye konkurrenter, bl.a. Apple Pay, er på vej ind på det danske marked. Mens alle de nordiske markeder viser vækst, mangler resten af Europa endnu at tage mobile betalinger til sig. Banker udenfor Norden som medejere vil være en forudsætning for at åbne nye markeder, fortæller Torben Gamst, chef for den danske del af MobilePay.

I årets første fem måneder voksede antallet af MobilePay transaktioner i Danmark fra 108 mio. til 130 mio. I maj blev rekorden med erhvervstransaktioner slået, med en vækst på 34,1 pct. Umiddelbart står MobilePay stærkt på sit marked. Men i horisonten lurer en række strategiske udfordringer, med nye udfordrere og nye EU regler for betalinger med PSD2 direktivet, som Torben Gamst sammen med sine kolleger i MobilePays direktion skal håndtere.

BANKERNES INTERESSE

Regnskabet for hovedselskabet MobilePay viste sidste år et driftsplus før ned og afskrivninger på 27 mio. kr., mod plus 46 mio. kr. året før. Store ned og afskrivninger på udviklingsprojekter bragte driften i minus. Den helt store bidragyder til sidste års minus i hovedselskabet var den finske forretning, som ved halvåret blev integreret i MobilePay A/S. Her var halvårsunderskuddet 42 mio. kr.

ØU: Eksperter mener, at jeres konkurrent Apple Pay vinder frem hos andre banker, fordi Danske Bank alene ejer selskaberne bag løsning MobilePay. Har I med LO-formanden Thomas Nielsens ord ”sejret ad helvede til”?

TG: ”Jeg oplever, at alle banker åbner for alle betalingsformer, der er til gavn for deres kunder. Jeg tror ikke, at udviklingen skyldes MobilePay. Hvis kunderne vil have Apple Pay, har bankerne en interesse i at gøre det muligt. I forhold til konkurrencen mener jeg ikke, at det betyder noget, at Danske Bank ejer MobilePay. Vi har indgået samarbejdsaftaler med alle banker. Mig bekendt er bankerne ligeglade med, hvilke kunder der har MobilePay. Bankerne tjener på det, når deres kunder anvender MobilePay. I modsætning til når deres kunder anvender Apple Pay, hvor bankerne skal dele den indtægt, der kommer af det.”

Ville det ikke være en fordel på det danske marked at dele ejerskabet for at få de andre banker og sparekasser til at støtte mere aktivt op om MobilePay? ”

”Ejerskabet er altid relevant i forhold til den strategiske udvikling af MobilePay. I forhold til det danske marked er bankerne pt med i en distributionsaftale. Og dermed med i et samarbejde med MobilePay. Når markeder udenfor Norden begynder at være mere klar til at anvende mobile betalinger, kunne der være en pointe i ejerskab sammen med lokale aktører i det respektive marked. Vil man være en del af internationale betalinger, skal partnere have indflydelse ved at være en del af MobilePay. I den situation kan jeg godt forestille mig, at andre banker bliver en del af MobilePay. Og det er der inviteret til flere gange. Jeg oplever ikke Danske Bank som protektionistisk.”

MULIGHEDER I LOYALITETSPROGRAMMER

Så på det tyske marked kunne f.eks. en Commerzbank være en relevant medejer af MobilePay?

”Jamen helt, sikkert. Jeg kunne da sagtens se i fremtiden f.eks. franske BNP, som er tæt på supermarkedskæden Carrefour, der har loyalitetsprogrammer, hvor MobilePay kunne være relevant. Det har vi f.eks. set i Finland, hvor to store supermarkedskæder er gået i samarbejde med os for at udvikle den del af forretningen. Det kan være en måde at nedbryde de kulturelle barrierer for at anvende mobile betalinger.”

Med PSD2 ser vi markedet for betalinger åbne sig ikke bare i Danmark, men også på tværs af de europæiske landegrænser. Og fra at være stor på et dansk marked er MobilePay blot en lille fisk i et stort europæisk farvand. Hvordan håndterer I den udfordring?

”Først og fremmest ser vi væksten inden for mobile betalinger i Norden. Når vi ser på Danmark, Norge, Finland og Sverige, har den bidt sig fast. Kigger vi lande, der ligger mere sydpå, er mobile betalinger slet ikke vokset på samme måde. Det skal nok komme. Men du har ret. Vi er en lille spiller på et stort europæisk marked. Afgørende for os er, at vi har et meget stort fodaftryk i de lande, hvor mobile betalinger rent faktisk har en stor udbredelse. I første omgang er det afgørende for os at være stærke i Norden, indtil resten af Europa kommer med på samme udvikling.”

Kræver det en kulturel ændring, for at mobile betalinger får et gennemslag syd for grænsen?

”Ja, det er fuldstændig korrekt. Vi møder det gang på gang. I Norden stoler vi meget mere på digitale transaktioner end i mere sydlige lande. Men vi tror på, at det kommer på sigt. EU kommissionens egen strategi er jo også at gøre det så simpelt og så hurtigt som muligt at betale digitalt.”

TILLID OG BRUGERVENLIGHED

Kan brands som Google Pay, Apple Pay og Amazon være med til at modne markedet?

”Jeg forstår godt spørgsmålet, men når det handler om kultur, kan det være nok så stort et brand, som kommer. Hvis ikke forbrugerne føler sig trygge ved det, sker der ikke meget. Jeg tror, at to ting er afgørende i den forbindelse. Et, tilliden til hele det finansielle system; tror forbrugerne på, at bankerne passer på deres penge. Og to, brugervenligheden; den der kan gøre det mest enkelt og simpelt, kommer til at vinde markedet på sigt.”

Hvordan har fremkomsten af konkurrenter som Apple, Amazon og Google påvirket markedet? De kommer jo med nogle helt andre udviklings- og markedsføringsbudgetter end MobilePay.

”Både Apple og Google har været på markedet et stykke tid, men pt ser vi dem ikke særligt meget. Om det kommer til at ændre sig, er selvfølgelig svært at sige. Der blev for nylig lavet en YouGov undersøgelse af markedet for mobile betalinger. Af dem, der i Danmark benyttede mobile betalinger, brugte 97 pct. MobilePay. Google Pay blev anvendt af 3,9 pct., mens 3,3 pct. var på Apple Pay. Så selv om de har været på markedet i et år, ser vi dem ikke rigtigt. På trods af de har meget større budgetter, bevæger markedet sig ikke meget. Om de tager omsætning fra kreditkort eller Dankortet skal jeg ikke kunne sige. Men vi oplever konstant vækst på vores forretning.”

Hvordan vil den nye konkurrence fra teknologigiganternes side ændre jeres marked på sigt?

”Jeg vil tro, at det kommer til at hjælpe os. Jo flere, der vænner sig til at betale med deres mobiltelefon, jo bedre for markedet. Apple Pay svarer fuldstændigt til det kreditkort, jeg har i lommen. Men skal du f.eks. betale for indkøb i COOP udenom kassen med Scan & Betal, kan du også bruge MobilePay. I øjeblikket udgør markedet for mobile betalinger godt 10 pct. af det samlede marked. Men det vil vinde mere og mere indpas. Også i situationer hvor man egentlig kunne anvende sit kreditkort, men hvor det er nemmere at bruge mobiltelefonen.”

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank