Som bekendt er brud på menneskerettigheder et juridisk minefelt for virksomheder. Ikke desto mindre er det, som International Corporate Governance Network (ICGN) påpeger i et nyt Viewpoint med titlen ”Human rights through a corporate governance lens”, noget bestyrelser er nødt til at beskæftige sig mere med.
Dels er det et politisk ønske, der bliver stadigt stærkere, dels er investorerne – herunder større institutionelle investorer – disciplineret til at fokusere på det, hvilket betyder, at virksomheder og investorer gensidigt holder øje med hinanden. Endelig kan manglen på rettidig omhu i nogle tilfælde føre til konkrete finansielle tab, f.eks. i form af en boykot fra forbrugernes side eller udsalg af selskabets aktier.
Virksomheder skal naturligvis altid overholde almindelig lovgivning. Det vanskelige ved at håndtere menneskerettigheder er, at de kommer oven i som en uspecificeret forventning. Groft sagt skal virksomhederne gætte sig frem til, hvad lovgiverne ønsker, men som de alligevel ikke har føjet ind i loven.
Det gør det endnu sværere, at området er dynamisk, således at mere og mere bliver regnet ind under almindelige gængse menneskerettigheder, herunder arbejdsforhold og arbejdsmiljø. Oven i de klassiske såkaldte negative rettigheder, som ytringsfrihed og personlig frihed, hvor pligten ligger i ikke at foretage indgreb over for andre, er der således kommet positive rettigheder, såsom retten til rent drikkevand, hvor man tværtimod skal gøre noget aktivt for at ændre andres situation.
