Massiv kritik af topchefers vildledende information

Ifølge analytikere og investorer har en stribe større børsnoterede selskaber de seneste år oversolgt budskaber til børsmarkedet om fremtidig vækst i omsætning og overskud, så det grænser til vildledning. Store aktieoptionsprogrammer til topledelsen kan være en forklaring, lyder det.

Kritikken går på, at flere topchefer har fastholdt overoptimistiske resultatforventninger og alene fremhævet de positive historier, mens negative historier er fejet ind under gulvtæppet. Flere topchefers kommunikation er i en stribe tilfælde kørt fuldstændig af sporet, lyder det fra en analytiker, som ønsker at være anonym.

Typisk står den omtalte gruppe af topchefer med lommerne proppet med private aktier eller aktieoptioner, og det ses som årsagen til de flyvske historier. Store optionspakker, og dermed potentielle privatøkonomiske gevinster, ses derfor i stigende grad som et usundt incitament, der let kan give skævvridning af selskabets informationer til markedet. Det påpeges, at samme informationsproblem sjældent ses hos topchefer, som ikke har optionsordninger – og dermed ikke samme direkte privatøkonomiske interesse i at puste aktiekursen op.

KLUDDER I REGNEARKENE

Økonomisk Ugebrev har talt med flere investorer og analytikere, der næsten samstemmende mener, at topcheferne ind imellem taler ud af en tangent, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Det påpeges, at visse topchefer i deres kommunikation har ensidig fokus på de ting, der går godt, og de ting, der går dårligt, fejes ind under gulvtæppet.

Eksempelvis har flere topledelsers oplysninger om adresserbare markeder udgjort et særligt informationsproblem de seneste år. Når analytikerne skal estimere det fremtidige potentielle salg for selskabet, udgør det samlede markedspotentiale en vigtig parameter i analytikernes excelark. Og hvis totalmarkedet i virkeligheden er meget mindre end oplyst, går der ged i DCF-beregningen – og dermed analytikerens kursmål, som let kan blive for højt. I USA er der en aktuel sag, netop om ledelsens mulige misinformation om adresserbare markeder, hvor der er anlagt et stort gruppesøgsmål mod det Novo Nordisk-delejede, børsnoterede Inogen.

Advokaten bag gruppesøgsmålet skriver blandt andet: ”Throughout the Class Period, Defendants made materially false and misleading statements regarding Inogen’s business, operational and compliance policies. Specifically, Defendants made false and/ or misleading statements and/or failed to disclose that: (i) Inogen was overstating the true size of the total addressable market for its portable oxygen concentrators, claiming it was upwards of 3 million people.”

En analytiker siger, at der i Lars Marchers regeringstid i Ambu har været én lang kaskade af besynderlig information, som har været en kombination af halve sandheder og tilbagetrukne produkter, der aldrig er blevet oplyst om. Novozymes’ kommunikation ses at høre til i samme boldgade, altså hvor alle de positive historier fremhæves, men hvor de negative drivkræfter glemmes. Novozymes har alene de seneste måneder nedjusteret selskabets årsforventning to gange, og en ny fremlagt strategiplan har ikke ændret synderligt på analytikernes opfattelse af ledelsen. CEO Peder Holk Nielsen fik i Økonomisk Ugebrevs CEO Rating for nogle måneder siden en bundscore af analytikere og porteføljeforvaltere, og han fik i øvrigt følgeskab i Økonomisk Ugebrevs formandsrating af bestyrelsesformand Jørgen Buhl Rasmussen, som begge må anses for at sidde løst i sadlen.

SVÆRT FOR MYNDIGHEDERNE

Endelig fremhæves dette årtis klassikere i misinformation, nemlig Pandora. Først for nylig er det kommet frem, at selskabets like-for-like-salg (gennemsnitligt salg pr. butik) faktisk er faldet siden første kvartal 2017. Men det kom blot ikke til markedets kendskab, fordi selskabets davæ-rende ledelse valgte at droppe denne regnskabsinformation, da der i den grad var brug for den for at kunne vurderer selskabets underliggende udvikling.

Graden af misinformation eller vildledning af markedet ses hverken Fondsbørsen eller Finanstilsynet at kunne gøre noget ved, fordi det oftest kræver meget stor indsigt i detaljerne omkring selskabernes forhold. Derfor ses det som en vigtig opgave for bestyrelserne og deres revisionsudvalg at sikre en retvisende og fuldstændig information til markedet.