| Længe har aktiemarkedet været styret af makroøkonomiske nøgletal, hvor ”bad news was good news”, altså for aktiemarkedet. Rationalet har været, at svage økonomiske nøgletal ville øge sandsynligheden for, at den amerikanske centralbank nedsætter den korte rente endnu mere end forventet. Og det plejer at være godt nyt for aktiemarkedet, fordi billige penge er med til at oppuste prisen på finansielle aktiver, herunder på aktierne. Men den historie begynder nu at vakle: Historien har nemlig været baseret på, at centralbankerne med nogle veltilrettelagte stimulanser, herunder nedsættelse af korte renter og obligationsopkøb, igen kunne sparke gang i en moderat svag økonomi. Altså hvor udgangspunktet er en ”moderat” svag økonomi, og ikke en dyb recession. Og det er lige netop problemet nu: De makroøkonomiske nøgletal og andre vigtige begivenheder har fået markedet til at tvivle på, om myndighederne faktisk har redskaberne og den rette timing til at undgå en dybere recession. Nøgletallene, herunder de seneste erhvervstillidsdata fra Markit, har, sammen med skuffelser fra både den europæiske og den amerikanske centralbank, markant ændret billedet. For sen stimulanspakke
Den europæiske centralbank kom ikke med de forventede stimulerende tiltag i sidste uge. Men Draghi understregede dog, at ECB til september vil komme med en solid stimulanspakke. Spørgsmålet er dog, om det ikke er alt for sent for den smuldrende europæiske økonomi, hvor de lange statsobligationsrenter nu for alvor fortsætter nedturen i blodrødt territorium. Fredag eftermiddag nåede den tyske tiårige statsrente næsten minus 0,5 procent, og 30-årig dansk realkredit med en nominel rente på én procent nåede kurs 100. I onsdags kom den amerikanske centralbank med en noget mudret melding, hvor Powells på den ene side sagde, at der alene var tale om en enestående midcycle rentenedsættelse, men på den anden side sagde, at der kunne komme flere rentenedsættelser. Efterfølgende er for det første kommet ekstremt svage tillidsdata for USA’s fremstillingsindustri. Endvidere har Trump udmeldt endnu en runde med forhøjede toldsatser på kinesisk import i den igangværende handelskrig. Og endelig lurer en efterhånden meget sikker Hard Brexit lige om hjørnet. Så det ser absolut ikke godt ud. Og det er antageligt summen af ovenstående begivenheder, der har ændret stemningen i markedet væk fra en tro på centralbankerne som redningsplanke. Bundlinjen er altså, at de professionelle investorer sandsynligvis nu begynder at ændre deres syn på den underliggende risiko på de finansielle markeder. Mens de finansielle risikoindikatorer de seneste måneder ellers har vist, at de store investorer har været villige til at tage stadig mere risiko på bøgerne på grund af centralbankernes redningsplanke, så er dette nu vendt helt på hovedet. Væk fra risiko
De seneste dage er et af de bedste europæiske signaler omkring risikovillighed hos de store drenge fuldstændig vendt på en tallerken. De professionelle investorer er nu i stor hast begyndt at smide risiko af igen, som det fremgår afudviklingen i Itraxx Crossover. Effekten af denne risk off-adfærd har meget tydeligt sat sig i de finansielle markeder, og også det europæiske aktiemarked. Den toneangivende tyske DAX Future brød fredag ned gennem flere vigtige tekniske modstande, og ved redaktionens slutning kl. 16 lå den tyske aktiefuture fortsat under det markedspsykologisk vigtige 12.000-mærke. De amerikanske aktier holder fortsat lidt bedre stand, og der er ikke her sket samme tekniske nedbrud, som indikerer starten på en selvforstærkende aktienedtur. Udviklingen på de finansielle markeder kan dog hurtigt blive bekymrende, fordi det er vanskeligt at se, hvad der skal stoppe nedturen. Bedste bud er, at USA og Kina får dæmmet op for den eskalerende handelskrig, eller at Brexit ender med en mere mindelig løsningsmodel end en Hard Brexit. Begge veje er en mulighed, men næppe med stor sandsynlighed på den korte bane. Økonomisk Ugebrevs analytikere har for et stykke tid siden fremlagt en analysepræsentation med en prognose for, hvordan vi ser aktiemarkedet udvikle sig i årets anden halvdel. Tegningen er ret negativ. Og forventningen er, at der skal massive finanspolitiske lempelser til i det meste af Europa, for for alvor at vende udviklingen fra en økonomisk recession | 
