Falck var også i krig med sin egen datter

Chikanen mod Falcks tidligere hollandske konkurrent Bios var mere speget end som så. Falck ejede nemlig også en stor aktiepost i en anden konkurrent, ambulancevirksomheden Responce. Men den daværende topledelse i Falck ville, at Responce også skulle have klø, fremgår det af den rapport, Konkurrencestyrelsen har fremlagt

Hollandske Bios skulle maltrakteres og helst dø, da ambulanceselskabet i efteråret2014 havde vundet store dele af kørslen med ambulancer i Region Syd. Et vigtigt våben i kampen var tre kommunikationsbureauer, der skulle plante historier i pressen, som skulle få Bios til at fremstå som et mindre og udygtigt selskab, fremgår det af Konkurrencestyrelsens rapport.

Borgerne i regionen skulle føle sig utrygge i en grad, som var der liv på spil. ”Falck skal stå tilbage som den troværdige redningsplanke, som politikerne kan ty til,” fremgår det af en intern mail. Mailen dukkede op, da Konkurrencestyrelsen i december 2015 ransagede Falck og spejlede selskabets computere.

USYNLIGT EJERSKAB

De interne mails kom til offentlighedens kendskab i rapporten fra Konkurrencerådet om Falcks ”ekskluderende misbrugsadfærd på det danske marked for ambulancetjenester” fra januar 2019. En nærlæsning af rapporten viser dog også, at kommunikationsbureauerne tilsyneladende ikke kendte til Falcks delvise ejerskab af den mindre ambulancevirksomhed Responce, som også havde vundet en mindre del ambulancekørsel i regionen.

Ejerskabet i Responce var i 2013 indgået på en måde, så regionerne ikke kunne se det. Derved fik Falck en god mulighed for, at være med til at fastsætte prisniveauet på det danske ambulancemarked, da man havde snor i begge de to aktive deltagere på ambulancemarkedet. Konstruktionen var, at Falck købte Responces moderselskab, tyske G.A.R.D, hvorefter aktierne blev solgt til ledelsen i Responce, så regionerne kunne føle sig trygge ved, at Falck ikke var monopolist. Det blev imidlertid ikke oplyst, at ledelsen i Responce lånte millioner hos G.A.R.D, der samtidig fik pant i dele af aktiebeholdningen.

I rapporten er navnene på de tre kommunikationsbureauer retoucheret, men der ingen tvivl om, hvor Falck ville hen: I en mail står, at: ”Kommunikationsbureau (xx) sender den 5. november 2014 PowerPoint præsentationen med titlen ”Kommunikation – Ambulanceudbud, Plan for indsatsen for [kommunikationsbureau X] frem til 31. december 2014” til Falck, der samme dag videresender præsentationen til Falcks øverste ledelse (xx).

I præsentationen er det gentaget, at BIOS og Responce skal fremstå som usikre og uprofessionelle ambulancevirksomheder, og at der i den forbindelse særlig skal fokuseres på BIOS.” Falcks topledelse, med den daværende adm. direktør Allan Søgaard Larsen i spidsen, har med stor sandsynlighed kendt til købet af Responce. I en anden mail fra topledelsen af Falck fremgår, at virksomheden ikke troede på sin egen klage til Klagenævnet for Udbud, men der skulle sendes et klart signal til regionerne, hvis Falck følte sig trådt over tæerne ved de kommende udbud:

”.. Hej [navn] […] Vi vil tabe med et brag – men jeg synes alligevel, at vi skal føre sagen videre.” Og endnu engang kom Responce i spil: ”Vi har kun den mulighed tilbage, at Bios eller Responce af den ene eller anden grund ikke kan stille garantier eller anden grund komme i gang. Det er sgu ikke sjovt. Men vi må indstille os på, at chancerne for, at vi vinder det tilbage næppe er mere end 50 %.”. Også den korrespondance var i Falcks ”øverste ledelse.”

GIK EFTER MONOPOL

Hele Falcks indsats for at kvæle Bios skal ses i lyset af, at Falck ville sikre sig de facto-monopolet på det danske marked, ”Når det er sagt, så kan det blive et tveægget sværd for Bios – de kommer ikke til at tjene nogen penge – men de kan være en stærk konkurrent i de kommende runder, hvis de overlever de kommende år. .. Det giver noget at tænke på i forhold til Region H [Hovedstaden] og Region S [Sjælland].” Falck vandt efterfølgende kørslen i begge regioner, men til stærkt nedsatte priser.

Kommunikationsbureau X er Advice, hvor CEO Espen Højlund siger til Økonomisk Ugebrev: ”Da det er en sag, der både ligger fem år tilbage, og da vi ikke har nogen form for skriftlig dokumentation udover Konkurrencestyrelsens afgø-relse, er det i sagens natur vanskeligt at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen. Det er også årsagen til, at vi ikke kan forholde os til de detaljer i sagen, men alene de store linjer i sagen, som vi beklager.”