Eksperter kræver åbenhed om skjult kursskæring i pensionssektor

En ny omkostningshenstilling fra brancheorganisationen Forsikring & Pension møder nu hård kritik for at se bort fra millioner af kroner i skjulte omkostninger, som ikke oplyses til kunderne, og som ofte vil ende som ekstra indtjening i pensionsselskaberne. Flere selskaber siger, at omkostningerne ikke kan gøres op. Men det er det rene vrøvl, lyder det fra en række eksperter. Forbrugerrådet frygter for hele konkurrencebilledet på pensionsopsparing.

Pensionssektoren mener ikke, at den kan opgøre alle omkostninger ved værdipapirhandel for sine kunder, og at man derfor ikke kan oplyse om disse omkostninger. Men eksperter skyder nu pensionsselskabernes argumenter ned. Debatten er opstået efter, at Finanstilsynet gennemførte en større temaundersøgelse om de skjulte investeringsomkostninger. Den førte til, at pensionsbranchen lovede bod og bedring omkring oplysningskvaliteten.

VIRKELIG VIGTIGT
Resultatet har ifølge flere eksperter været ikke så lidt nedslående: En ny omkostningshenstilling fra brancheorganisationen tillader nemlig stadig, at et trecifret millionbeløb hvert eneste år flyver under radaren i forhold til de omkostninger, som selskaberne oplyser om.

”Jeg synes, det er meget uheldigt, hvis pensionsbranchen i dag ikke regner alt med i de omkostninger, den oplyser kunderne. Det her er virkelig noget, der betyder meget for kunderne. Vi har tidligere vist, at selv små stigninger i folks omkostninger til pension kan betyde flere år ekstra på arbejdsmarkedet. Og flytter man omkostninger andre steder hen – eksempelvis direkte på afkastet – så pynter det jo på hele branchens omkostninger ved, at de ser lavere ud, end de i virkeligheden er,” siger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet TÆNK.

Problemstillingen er lidt teknisk. Men på almindeligt dansk handler det om, at de aktuelle brancheregler giver pensionsselskaberne mulighed for at tjene ekstra penge på at handle værdipapirer. Det kan ske ved, at selskaberne ikke afregner værdipapirhandel til de kurser, som handles på børsen. Pensionsselskaberne må afregne til såkaldt markedsforme kursspænd. Der kan altså være en lille prisforskel, som selskaberne putter i deres egne lomme ved handel. Netop praksis omkring disse kursspænd var det, Finanstilsynet undersøgte og fandt tegn på i de anvendte afregningsmetoder.

”Man skal jo heller ikke glemme, at det får betydning for hele konkurrencesituationen mellem forskellige må-der at spare op på, da der ikke er klarhed om de reelle omkostninger. Konkurrencen virker så ikke, og det, synes vi, er uheldigt. Alle omkostninger skal i min optik med i det, man oplyser kunderne. Det nytter jo heller ikke, hvis pensionsbranchen oplyser helt forskelligt fra andre og hinanden på det her område. Så har forbrugerne jo ikke en chance for at vælge det billigste. Og de svar, man her ser fra branchen, kan forbrugerne jo ikke bruge til noget. Det tyder på, at forbrugerne ikke kan stole på de omkostninger, som branchen oplyser eller på nogen måde sammenligne det mellem selskaberne,” siger Morten Bruun Pedersen.

MIXEDE SIGNALER
Over sommeren skulle de enkelte pensionskasser og selskaber for første gang leve op til den nye henstilling fra Forsikring & Pension. Men det har ikke gjort røgsløret mindre. Selskaberne skulle oplyse om de hidtil skjulte omkostninger, der i fagtermer også kaldes kursspread eller kursskæring. I pensionsselskabet Skandias redegørelse fremgik det på side 3, at selskabet sidste år har taget 0,20 til 0,24 procent i skjulte handelsomkostninger hos kunderne. Så der er tale om meget stor beløb.

De fleste andre større pensionsselskaber og pensionskasser oplyser blot, at de nu følger den nye henstilling, men uden hverken at fortælle noget om størrelsen eller fordelingen af disse skjulte millionomkostninger.

Økonomisk Ugebrev har henvendt sig til en række af de største pensionsselskaber, og her lyder forklaringen nu, at det ikke kan lade sig gøre for selskaberne at opgøre størrelsen på kursskæringer, selv om det altså alligevel er lykkes for Skandia.

”Det er korrekt, at markedskonforme indirekte handelsomkostninger, i overensstemmelse med F&P’s henstilling, ikke indgår i vores ÅOP’er. Hvis der menes markedskonforme indirekte handelsomkostninger, så ved vi det ikke. Disse handelsomkostninger indgår netop ikke i ÅOP, fordi de i praksis er meget svære et at opgøre, da der normalt ikke findes en observerbar markedskurs for f.eks. obligationshandler,” lyder det fra Danicas investeringsdirektør Anders Svennesen.

Nogenlunde samme melding kommer fra Topdanmark. ”Vi opgør ÅOP i henhold til F&P’s retningslinjer. På vores investeringspuljer indregnes en syvendedel af handelsspreadet i vores ÅOP, hvilket er standard for investeringsforeninger – selvom der er tale om markedskonforme spreads, og vi inkluderer alle spreads i vores ÅOP-opgørelse, der leder til indtjening hos enten os eller hos nogen, der forvalter midler for os,” forklarer Henrik Thornval, der er direktør i Topdanmark Kapitalforvaltning.

Endelig oplyser PFA, at man ikke anvender kursskæring og spreads til kunstig nedbringelse af ÅOP og ÅOK, og PFA tjener ikke penge gennem spreads ved handel med værdipapirer med modparter eller gennem eksterne forvaltere. Dermed er forvirringen total: Nogle oplyser om ret voldsomme kursskæringer, andre indregner en lille smule, og de fleste oplyser intet. Så meget tyder altså på, at omkostningshenstillingen fra Forsikring & Pension ikke bare har været fuld af huller, men også særdeles uklar for brancheorganisationens egne medlemmer.

DÅRLIGE UNDSKYLDNINGER?
Det var i løbet af sidste uge ikke muligt at få nogen forklaringer fra Forsikring & Pension omkring, hvorfor organisationen tillader medlemmerne af udelade centrale omkostninger i det, der oplyses kunderne. Brancheorganisationen siger dog til Økonomisk Ugebrev, at man arbejder på at opklare nogle forståelsesmæssige aspekter om emnet blandt medlemmerne og omverdenen.

Skal man forstå organisationens medlemmer, er årsagen til de stadig skjulte omkostninger altså, at medlemmerne ikke kan gøre disse omkostninger op. Men den forklaring er der ikke mange eksperter, der køber. Omkostningerne kan nemlig sagtens gøres op.

”Øvelsen er som sådan ikke svær, og f.eks. banker og investeringsforeninger beregner allerede denne omkostning som følge af de nye MiFID-regler fra EU. Så hvis forklaringen lyder, at omkostningen ikke kan gøres op, køber jeg den ikke. Men der kan være betydelige administrative byrder forbundet med det, som ganske naturligt bør opvejes med udbyttet. I det lys er det måske bedre at klippe en hæl og hugge en tå og anvende nogle standardantagelser i beregningen. Det vil formodentligt lette arbejdet betydeligt og stadig give kunderne et bedre indblik i de samlede omkostninger,” siger den uafhængige investeringsekspert Nikolaj Holdt Mikkelsen.

”Vi ved jo, at disse spreads findes i hele sektoren, for der er jo ingen, der kan handle helt gratis. Spørgsmålet er så, hvor store omkostninger, der er rundt omkring, og det er vi desværre ikke blevet klogere på – ud over at de altså kan være ret så høje, som i Skandias tilfælde. Jeg mener, at disse oplysninger bør indgå i kundernes omkostninger på lige fod med alle andre omkostninger, og jeg har svært ved at se, at det ikke kan lade sig gøre. Skandia har tilsyneladende godt kunne finde et estimat,” slutter aktuar Søren Andersen fra FPension.

Sådan flyver pensionsbranchens omkostninger under radaren
Opgøret om de skjulte omkostninger handler i bund og grund om, at pensionsselskaberne ofte vil kunne handle til skarpere priser på børsen, end de afregner på kunderne pensionskonti. Her beregnes et markedskonformt kursspænd, som altså ikke nødvendigvis er den faktiske handelspris. Uklarheden skyldes, at definitionen på markedsforme kursspænd er en mudret gråzone. Problemet ville antageligt kunne løses ved, at pensionsselskaberne pålægges af afregne værdipapirer til de børspriser, de er købt og solgt til. Såkaldt best execution.

Et andet smuthul er, at flere pensionsselskaber har egne fondsmæglerselskaber, som bliver et mellemled mellem børsmarkedet og kundernes konti. Fondsmæglerselskaber kan virke som perfekte skalkeskjul for uønskede omkostninger i branchen, som tidligere beskrevet i Økonomisk Ugebrev.