Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Finans

Frøsig: Sydbank skal øge bundlinje ved at skære i omkostninger

Peder Bjerge

mandag 19. august 2019 kl. 9:03

På den lange bane vil antallet af medarbejdere blive reduceret, lyder det fra bankens øverste chef. Det store fald i bankens udlån forklarer Karen Frøsig med, at banken bevidst har fravalgt risici. Hun er skeptisk over for fusioner som redskab til at skabe mere stordrift og gøre bankens forretning mere lønsom i en tid, hvor indtægterne falder og udgifterne til compliance og bekæmpelse af hvidvask stiger.

Sydbanks aktiekurs falder, og mere end de øvrige danske bankaktier. Analytikerne vender tommelfingeren nedefter: Deres tillid til bankens evne til at forbedre sine overskud i fremtiden er i bund. I en tid med ekstremt lave renter er Sydbank som mange andre banker klemt af faldende indtægter og stigende udgifter. Økonomisk Ugebrev har spurgt Karen Frøsig, Sydbanks øverste chef, om, hvordan banken skal finde vej ud af dette dødvande.

ØU: De seneste to år er Sydbank den bank, hvis aktiekurs er faldet mest. Hvad er årsagen til det? KF: ”Jeg vil hellere se på kursen i forhold til indre værdi. Når jeg ser på Nordea, Danske Bank, Spar Nord og Sydbank, kan jeg se, at de følger den samme kurs lidt forskudt af hinanden. Det afspejler jo den økonomi, de lever i. Vi ser et marked med meget lave renter, endog negative renter. Og det siger sig selv, at det ikke passer særligt godt med en banks forretningsmodel. Når du peger på, at kursfaldet er meget stort, er det rigtigt. Men alle pengeinstitutters aktier er noget trykkede, når det gælder kurs/indre værdi.”

FLERE STAKEHOLDERE

Hvad vil du gøre for at få investorernes tillid tilbage? ”Nu handler det for mig først og fremmest om at drive en bank, der er til glæde for både aktionærerne – det er jo deres penge – men også kunderne. Uden kunder er der ingen forretning. Også vores medarbejdere skal kunne se sig selv i det. Og det er ud fra det, at man er nødt til at drive et pengeinstitut på den lange bane. Det kan ikke hjælpe, at man hele tiden lader sit kompas styre af aktiekurs eller dagens begivenhed.”

Men Sydbanks faldende kurs er jo ikke et øjebliksbillede. Det er jo foregået over længere tid. ”Det er jo fordi, vi bliver presset af de negative renter.

Helt fra begyndelsen er en bank en forretning placeret mellem indskydere og folk, der har brug for at låne penge. Jeg ved godt, at der er kommet en masse spændende produkter ud over det, men det er fundamentet. Når vi modtager indlån, giver vi 0 procent i rente, men når vi selv sender pengene videre til Nationalbanken, skal vi betale for det. Og det skal selvfølgelig koste på vores indtjening. Det er ikke raketvidenskab. Samtidig er vi midt i en tid med pænt store omkostninger på grund af krav til compliance og hvidvask.”

Ser vi på analytikernes forventninger til Sydbanks overskud i 2021, nedjusterer de hele tiden. Hvad er årsagen til, at de vurderer Sydbanks muligheder for at levere gode overskud så negativt? ”Det her er et problem for hele sektoren. De vil fortsætte med at være negative, så længe vi arbejder i et marked med negative renter. Tager vi privatkunder eller erhvervskunder, så efterspørger de ikke likviditet i form af lån. De laver flere og flere indskud i banker. Udlånsmængden er under pres. Det har en negativ indflydelse på vores evne til at genere overskud.”

GLOBALT PROBLEM

Så du har ingen muligheder for at gøre noget for at ændre analytikernes vurdering af jeres mulighed for at levere bedre overskud? ”Det er jo ikke noget, som kun gælder os. Du kan ringe til en hvilken som helst bank i Tyskland. Situationen er den samme. Det er Nationalbankens negative renter, som rammer alle banker. Det er ikke noget, vi kan komme ud af. Jeg synes, at vi, bankerne, skal holde op med at pibe. Jeg har været i Sydbank i meget lang tid. I perioder har vores lønsomhed været rigtig høj. Andre perioder under pres, som nu. Da vi var hen over finanskrisen i 2008 og frem til 2012, var vores lønsomhed også under pres på grund af nedskrivninger på engagementer. Så det handler om at arbejde videre med at gøre banken stærk. Vi har rigtigt mange gode kunder. Og de vil have brug for os i morgen og på onsdag.”

Er der ikke andre muligheder for at blive mere lønsom? ”Kun hvis renten kommer op. Alternativt skal vi viderefakturere til kunderne. Det er ikke attraktivt. Samtidig er der et politisk pres for, at almindelige mennesker skal kunne have deres lønkonto uden at betale negative renter.”

Er der overhovedet ikke tiltag, I kan foretage for at levere bedre overskud fremover? ”Jeg synes faktisk, at vi leverer fine overskud, når man tænker på det marked, vi arbejder i. Og man skal jo ikke drive en bank efter, hvordan analytikerne mener, at man skal drive en bank. Det handler om at drive forretningen på den lange bane.”

Sydbank har et faldende udlån. Det er langt hen ad vejen et valg, I selv træffer, hvor risikovillige I vil være som bank. Hvad er årsagen til, at I låner mindre ud? ”Når du ser det fald, vi har i udlånet, har det selvfølgelig med risiko at gøre. Hvis man ser på tiden efter finanskrisen, skyldes en stor del af faldet i udlånet en reduktion af lån til landbruget. Der kan jo være sektorer, som kan blive rigtig hårdt ramt af en krise.

RISICI VALGT FRA

Analytikere har peget på, at I med vilje har bremset op for udlånet, fordi I vurderer, at der ligger en recession forude. Er det rigtigt? ”Der er forskellige risici, vi har valgt fra. Vi ønsker ikke at løbe risici, som vi finder uforsvarlige. Vi har en pligt til at forvalte kundernes og aktionærernes penge på en forsvarlig måde.”

Men antager man, som en del advarer om, at der er en økonomisk krise forude, ville en konservativ udlånspolitik spare jer for tab, når den kommer. ”Der er risici, vi bevidst har valgt fra.”
Der er pres på rentemarginalen. Der er pres på udlånet. Der er pres på indtjeningen på værdipapirhandlen på grund af MiFID og provisionsforbud. Pres på omkostningerne i form af øgede udgifter til compliance og hvidvask. Hvad er vejen ud af den klemme for Sydbank? ”Jeg tror, at den vej ligner mange andres. Det er rigtigt, at der ikke er meget medvind på cykelstierne lige nu. Vi er nødt til at anvende de muligheder, som digitaliseringen giver os, til løbende at tage omkostninger ud af vores drift. En banks forretningsmodel er relativt tung på omkostninger, som vi kan mindske ved at automatisere flere processer.”

Betyder det en reduktion af antallet af medarbejdere? ”Ser man på sektoren, har vi set et støt fald i antallet af ansatte i en lang periode. Vi har haft en kort opblomstring med de nye compliance-krav, der er kommet. Men på den lange bane kommer der en reduktion af medarbejdere, og det passer meget godt med den demografiske udvikling. Vi kan klare rigtigt meget med naturlig afgang.”

Kan Sydbank øge lønsomheden ved på længere sigt at gå sammen med andre banker? ”Det kommer an på, hvad du mener. Vi har talt lønsomhed og størrelse i mange år. Siden vi så de store fusioner, har vi talt om det, men vi har jo ikke set, at der er større lønsomhed ved at være store. Det kan da godt ske, at det kommer. Vi er allerede en af de største banker på markedet. Så jeg synes ikke, at vi kan vinde ved at blive større. Samtidig er det danske bankmarked præget af en fælles infrastruktur, hvor vi på it har de store datacentraler. Så størrelse betyder ikke så meget, når det gælder vores marked. Så aktuelt kan jeg ikke forestille mig det.”

Nu spurgte jeg til muligheden på længere sigt.
”I vores strategi står der, at vi skal være en selvstændig bank. Vi er åbne overfor konsolideringer, men så bliver det med Sydbank som den fortsættende bank.”

Peder Bjerge

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Top100 Finansvirksomhed

Få de vigtigste om bank, realkredit, forsikring, pension
Udkommer hver mandag.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Udløber snart
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Finans

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Og modtag den seneste udgivelse af Finans – det førende magasin om den danske finanssektor.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank