Store dagbladsmedier blandt taberne i den digitale mediekrig

Dagbladsanalysen 2019: Flere af de mellemstore dagbladsvirksomheder har svært ved at kompensere indtægtsfald i den traditionelle ”gamle” dagbladsforretning med ekspansion på nye forretningsområder og digitale medier, viser Økonomisk Ugebrevs årlige analyse af den danske dagbladsbranche. Særligt synes Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier og Herning Folkeblad at være udfordret.

Landets dagbladsmedier lever i disse år i en permanent krigszone, hvor tilpasning til hurtige ændringer i markedsvilkår, forbrugeradfærd og annoncemønster er afgørende for den fremtidige overlevelse. Selvom der det seneste årti er sket en voldsom koncentration i dagbladsbranchen, med samling af mange regionale medier i færre store mediehuse, halter det alligevel med lønsomhed, stordrift og dynamisk tilpasning til de nye omverdensforhold.

Årets dagbladsanalyse viser, at særligt de store mediehuse Sjællandske Medier og Jysk Fynske Medier er udfordret, men også Herning Folkeblad. De to store dagbladshuse har branchens laveste lønsomhed med driftsoverskud før af- og nedskrivninger på 6 og 5 procent. Det svarer til ca. halvdelen af lønsomheden hos JP/Politiken og Berlingske Media, som dermed har været langt bedre til at tilpasse sig til de ændrede markedsvilkår.

HÅRDT ÅR FOR UGEAVISER

Ledelsen for Sjællandske Medier skriver: ”Virksomhedens omsætning faldt i 2018 med 43 mio. kr. til 447,8 mio. kr. som følge af et uventet stort fald i annonceomsætningen på ugeaviser i Danmark. Ved en række tilpasninger og rationaliseringstiltag slutter året med et resultat, der ligger 10 mio. kr. under resultatet i 2017 (…) I resultatet for 2018 indgår engangsindtægter på 5,9 mio. kr., som er en udlodning i forbindelse med DMA’s salg af Pressens Hus. I 2018 købte Sjællandske Medier ugeaviserne Paperboy i Roskilde og Lejre Lokalavis (…) Hvor 2018 på print-siden var præget af et usædvanligt fald på især ugeavisannoncemarkedet med heraf følgende tilpasninger, blev der i den digitale del af virksomheden lanceret nye apps og en sn.dk+-model.”

Ledelsen gennemgår også en stribe nye digitale muligheder for læserne, men skitserer ikke en strategi for at vende den overordnede negative udvikling, måske fordi den nye adm. direktør stadig ikke har haft stolen så længe. Om forventningen til 2019 skriver ledelsen, at den forventer et bedre resultat i år end i 2018, hvor driftsoverskuddet endte på 1 mio. kr. efter et omsætningsfald på ca. 10 procent.

Ledelsen for Jysk/ Fynske Medier skriver: ”2018 var året, hvor koncernen gennemførte nogle omfattende besparelser, men også samtidig formåede at udvikle den eksisterende forretning endnu mere end tidligere. Medio 2018 gennemførte koncernen en sparerunde, som medførte omkostningsreduktioner med helårseffekt i størrelsesordenen 90 mio. kr. Sparerunden blev besluttet på baggrund af prognoser med et længere perspektiv end blot 2018 og var således et udtryk for rettidig omhu, men også en erkendelse af, at de almindelige løbende justeringer ikke ville være tilstrækkelige.”

Driftsresultatet før af- og nedskrivninger dykkede fra 91 mio. kr. til 79 mio. kr. Ledelsen skriver, at ”koncernen oplevede i 2018 igen et omsætningsfald i forhold til det foregå-ende år. Faldet skal henføres til markedsforhold. Markedsmæssigt er der et fortsat faldende avis- og annoncesalg, som ikke kompenseres fuldt ud af digitale produkter.”: Omsætningen dykkede 118 mio. kr. til 1742 mio. kr. hvilket gør dagbladskoncernen til Danmarks næststørste.

Videre oplyses det, at ”samtidig med besparelserne blev der i året sat endnu mere tryk på arbejdet med udviklingsinitiativer. Disse initiativer skal dels være med til at udvikle og understøtte den eksisterende forretning, men samtidig også være med til at skabe nye forretningsområder.” Ledelsen oplyser, at den forventer samme resultat som i 2018, svarende til et bundlinjeresultat på ca. 10 mio. kr.

AFSKRIVNINGER I NORDJYSKE

Nordjyske Medier, hvor den mangeårige adm. direktør Per Lyngby er stoppet, holdt faktisk stand på driftsoverskud siden år, med en overskudsgrad (på EBITDA) på 7 procent. En markant forringet bundlinje skyldes i høj grad øgede af- og nedskrivninger. Men også her er det vanskeligt at holde stand: ”Annonce- og reklameomsætningen er fortsat faldende på print, hvilket ikke opvejes af stigning på digitale medier. Abonnementsindtægterne fra salg af dagbladene falder mere, end brugerbetaling fra e-aviser og digitale medier stiger ,” skriver ledelsen.

Videre oplyser ledelsen, at ”den strukturelle udvikling for de nordjyske medieaktiviteter vil fortsætte i 2019 med faldende indtægter fra print og let stigende digitale indtægter, hvorfor der også i 2018 er foretaget tilpasninger af omkostninger, udviklet på eksisterende produkter samt etableret nye produkter mv. som modtræk hertil. For de nationale B2C-aktiviteter, som nu kun omfatter aktiviteterne i Jubii, er fokus på salgstiltag, der skal sikre et bedre EBITA i 2019.”

Endelig oplyser ledelsen, at den ikke ser et bedre 2019 end 2018, tværtimod: ”Den hidtidige udvikling ventes at fortsætte for de nordjyske medieaktiviteter, som delvist imødegås af resultatforbedrende tiltag og forbedret resultat på såvel de skandinaviske B2B-aktiviteter som de nationale B2C-aktiviteter. Derfor forventes samlet et EBI-TA i størrelsesordenen 25-30 mio. kr. i 2019.” Det skal ses i forhold til et EBITA-resultat sidste år på ca. 15 mio. kr. sidste år, altså en moderat resultatforbedring.

JP/Politiken holdt stand sidste år, med et stort set uændret driftsresultat, og en lønsomhed, som dykkede marginalt fra 10 procent til 9 procent, målt på EBITDA. Ifølge regnskabet for moderselskabet i JP/ Politiken blev overskuddet fra datterselskaber og andre tilknyttede selskaber øget med 19 mio. kr., fra 10 mio. kr. i 2017 til 29 mio. kr. sidste år. Blandt andet kom Watch Medier ud med et overskud på 7 mio. kr. hvilket var 3 mio. kr. mere end året før.

Ledelsen skriver om årets resultat: ”2018-resultatet er positivt påvirket af særlige poster med en nettoeffekt på 55 mio. kr. Heri indgår væsentligst tilbagebetaling fra en medlemsforening samt avance fra salg af aktivitet. Tilsvarende særlige poster udgjorde i 2017 i alt 37 mio. kr. Efter flere års tilbagegang lykkedes det i 2018 at stabilisere nyhedsmediernes samlede indholdssalg, drevet af øget digitalt abonnementssalg hos såvel de brede nyhedsmedier, Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Politiken som erhvervsmedierne, Finans og Watch Medier.”

Videre hedder det, at ”nyhedsmedierne stabiliserer udvikling i indholdssalget med digital fremgang. Ekstra Bladet leverede igen i 2018 en flot trafikfremgang og cementerede sin position som danskernes mest brugte, digitale nyhedsmedie. Trafikfremgangen understøttede en stærk udvikling i det digitale abonnementssalg samt ikke mindst fremgang i det digitale annoncesalg på 30 pct.”

Der var stærk fremgang hos Ritzau, især på grund af fusion med datterselskabet Ritzau Finans, som formentlig er den mest lukrative nyhedsforretning i Danmark. Også bedre end dagbladet Børsen, som på papiret er suverænt mest lønsom af dagbladene, med en overskudsgrad (EBITDA) på 19 procent. Selvom Dagbladet Børsen synes at tabe terræn på den digitale front, og har vigende læsertal, holder den nye direktør Bjarne Corydon resultatet stort set uændret.

MWL