Dagbladsanalysen 2019: Samlet set holdt den danske dagbladsbranche sidste år en uændret indtjening, målt på driftsoverskud før afskrivninger (EBITDA). For de enkelte dagbladsvirksomheder var der over det meste af linjen tilbagegang i driftsoverskuddet, men der var enkelte undtagelser.
At branchen samlet set sidste år opretholdt driftsoverskuddet skyldes alene øgede bogførte driftsoverskud i Ritzau, som igen skyldes regnskabsteknik efter fusion med datterselskabet Ritzau Finans, og bemærkelsesværdig stærk fremgang hos Berlingske Media, der på papiret nu har højere lønsomhed end JP/Politiken.
Berlingske lønsomhed er dog baseret på et driftsresultat før særlige omkostninger til omstrukturering og aftrædelser på 59 mio. kr. Men CEO Anders Krab-Johansen oplyser til Økonomisk Ugebrev, at der ikke vil indgå ”særlige posteringer” i 2019-regnskabet, og det vil give en mere entydig opgørelse af mediekoncernens lønsomhed.
FÆRRE RESSOURCER
Grundlæggende er dagbladsbranchen fortsat under pres fra faldende aktivitet. Målt ud fra bruttoresultatet dykkede bruttofortjenesten i næsten alle de 15 undersøgte medievirksomheder. Største var faldet i Berlingske Media, Sjællandske Medier og Politikens Lokalaviser med et dyk i bruttoresultater på ca. 10 procent. JP/Politikens Hus, Dagbladet Børsen og Ritzau holdt skansen, mens Altinget fortsatte den imponerende vækst, og også Information gik solidt frem. Udviklingen betyder, at mediehusene skal blive stadigt bedre til at udnytte ressourcerne for at opretholde samme driftsresultater, og det har de fleste vanskeligt ved, som det fremgår af gennemgangen af mediehusenes lønsomhed på side 12.
En overordnet gennemgang af dagbladsbranchens markedsvilkår viser, at kampen om en stærk strategisk position i dag alene sker på digitale medier. Og det har over de seneste år fuldstændig ændret kamppladsen og selskabernes strategiske fokus. Den danske dagbladsbranche bliver uden tvivl fortsat presset i de traditionelle indtjeningskanaler: Altså af vigende læsertal på printaviserne og fald i omsætningen på printannoncer. De seneste data for læsertal fra Kantar/Gallup viser, at hovedparten af de landsdækkende dagblade fortsat taber læsere. Undtagelser er Information og Kristeligt Dagblad, der går frem, mens Politiken og Ekstra Bladet holder stand det seneste år. Samlet set er abonnementsindtægterne altså fortsat faldende.
Også annonceindtægterne på print fortsætter den vigende tendens, hvor der tabes marked til digitale medieplatforme. Kreakom skriver i Mediaindex om den årlige opgørelse af mediebureauernes indkøb af printannoncer hos dagbladene i 2018, at ”værre stod det til for bureauernes medieinvesteringer på de traditionelle print-platforme. Her viser Mediaindex et samlet fald på 15 procent på mediegruppen og landede dermed på 400 mio. kr. Dette var et fald på 71 mio. kroner sammenlignet med 2017.”
Videre hedder det, at ”det betyder, at den samlede andel af de traditionelle print-platforme udgjorde under 7,5 procent af bureauernes samlede medieinvesteringer. Til sammenligning lå andelen på over 20 procent for fem år siden. Der er altså sket over en halvering af medieinvesteringer på de traditionelle print-platforme indenfor en femårs-periode.”
FREMGANG PÅ DIGITALE ANNONCER
Til gengæld stiger de digitale annonceindkøb forsat markant. Og det er i høj grad også her, dagbladene kæmper en indædt kamp for at skabe stabilitet i den samlede forretning. Kreakom skriver, at ”som tidligere år var det digitale mediaindkøb med til at drive væksten. Opgørelsen for 2018 viste en stigning på 10 procent sammenlignet med 2017. Det samlede digitale medieindkøb landede dermed på 2,17 mia. kr. En samlet vækst på 205 mio. kroner. Det digitale medieindkøb udgjorde dermed 41 procent af bureauernes samlede medieinvesteringer i 2018. Så en moderat vækst i forhold til 2017, hvor andelen lå på 38 procent.”
Udsigten til en økonomisk afmatning i samfundet har måske allerede sat sig i tallene for første kvartal 2019, hvor salget af digitale annoncer faldt for første gang i mange år. Og salget af annoncer i dagbladenes printmedier var nærmest i frit fald: ”Mediainvesteringerne på de traditionelle print-platforme fortsatte samlet set med at falde i 1. kvartal 2019. De samlede medieinvesteringer falder med 24 procent og endte dermed på 76 mio. kr.,” skriver Kreakom.
MWL
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.