8:55. Kommentar: Vi ser umidddelbart en negativ kurseffekt af den udmeldte nedjustering. Men da hele 26 % af selskabets aktiekapital er udlånt til shortfonde, ser vi også god mulighed for at der vil komme indkøb til shortafdækning. Samtidig er det et positivt fremadrettet tiltag, at Ambu nu overtager den store amerikanske distributionsforretning. En del af nedjusteringen kan skyldes regnstekniske justeringer, da denne forretning nu skal konsolideres ind i regnskabet. Ved større kursfald ser vi umidddelbart en god købsmulighed. Vi vil den kommende tid nærmere kigge på, om der er ændringer på vej i den overordnede konkurrencesituation.
I Ambus Q3 regnskab blev leveret omsætning og driftsoverskud meget tæt på det, analytikerne havde forventet, hvilket også er en positiv ting.
———————–
Ambu skriver i forbindelse med opkøbet af den amerikanske distributionsforretning:
Indvirkning på finansielle forventninger for indeværende finansår (2018/19)
Aftalen om at overtage salget fra Tri-anim blev indgået den 22. august 2019 og træder i kraft den 1. oktober 2019.
Indvirkningen på de finansielle forventninger i forhold til selskabsmeddelelse nr. 12 2018/19 fra 17. juni 2019 kan opsummeres som følger:
• Omsætningsvæksten vil blive reduceret med ca. 8 procentpoint.
• Antallet af solgte endoskoper vil blive reduceret med 150.000 styk til ca. 600.000 styk.
• EBIT-margin før særlige poster vil blive reduceret med ca. 4 procentpoint.
• Frie pengestrømme vil blive reduceret med ca. 175 mio. kr.
Som en del af afslutningen på samarbejdet er det aftalt, at Ambu betaler distributøren en kompensation på 20 mio. USD. Kompensationen er en engangsbetaling, som periodiseres i 4. kvartal og indregnes under særlige poster. Halvdelen af
kompensationen betales i 4. kvartal 2018/19 og den anden halvdel i 1. kvartal 2019/20.
Aftalen om at overtage det amerikanske salg er vigtig for Ambu, fordi vi mener, at effektiviteten af vores direkte salgsstyrke kombineret med den kontinuerlige udvidelse af vores produkt-pipeline giver betydelige muligheder for at skabe yderligere
værdi. Værdi som vil materialisere sig i form af højere omsætningsvækst, til bedre priser, sammen med værdi fra krydssalg af først ENT-endoskoperne (øre-næse-hals) og senere endoskoperne til urologi.
Effekten på de finansielle forventninger for Big Five 2020-strategien (2019/20) vil blive oplyst sammen med rapporten for 3. kvartal 2018/19 den 22. august 2019.