Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Jyske Banks aktiekurs er sat 6 år tilbage

Steen Albrechtsen

lørdag 24. august 2019 kl. 13:08

Mens banken fortsat henter milliardoverskud hjem, er aktien i lighed med mange af sine danske og internationale sektorkolleger faldet betydeligt i 2019.

Vi skal tilbage til starten af 2013 for at finde en aktiekurs i Jyske Bank, der var på niveau med dagens kurs lige under 200. Dengang var banken noget mindre, og man ejede ikke BRF Kredit på det tidspunkt.

Banker er i 2019 mere velpolstret og indtjeningen er højere – primært som følge af opkøbet af BRF Kredit, og ikke som følge af vækst i bankforretningen. Opkøbet har skabt en mere diversificeret koncern, som også qua realkredit-benet bør kunne øge kundeloyaliten og forretningsomfanget med den enkelte kunde.

Bankens nylige halvårsregnskab understregede tendensen i banksektoren i disse tider. Der er pres på rentemarginalen, mens der var bedring i gebyrindtægterne, bl.a. som følge af den høje omlægningsaktivitet.

På et særligt punkt udmærkede regnskabet sig dog, idet banken annoncerede, at man ville indføre negative indlånsrenter (på minus 0,6% p.a.) for private anfordringsindlån over 7,5 mio. kr., hvis kunden ikke laver en individuel aftale med banken. Banken afslørede ikke selv, hvor mange kunder der er tale om, og i regnskaber, risikorapporter, m.v. er der ikke nogen yderligere detaljeret specifikation af indlånene.

Vi kan dog se i regnskabsnoterne, at anfordringsindlån udgør omkring 110 mia. kr., hvoraf ca. 2/3 må anslås at være private. Det må antages, at der kun er tale om et fåtal af kunder, som har over 7,5 mio. kr. stående på anfordring, og som ikke har lavet eller forventer at lave en aftale med banken. Størstedelen af de velhavende kunder må også forventes at være private banking kunder, der løbende bør være blevet tilbudt en række andre produkter til placering af likviditet.

Jævnfør de udtalelser som Anders Dam er kommet med i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet vil den indtjeningsmæssige betydning af tiltaget dog være ubetydelig.

Selv hvis der var tale om et meget stort beløb på eksempelvis 10 mia. kr., ville den direkte indtægt kun være omkring 60 mio. kr, og Jyske Bank leverede et resultat før skat på 1,4 mia. kr. for halvåret. Det er i øvrigt vigtigt at notere sig, at virksomheder med anfordringsindlån nu i to år har betalt negativ indlånsrente, så kunderne er så småt begyndt at vænne sig til negative indlånsrenter.

Jyske Bank har med tiltaget taget førertrøjen, og det må forventes, at en række andre banker følger med før eller siden, på samme måde som det skete, da sektoren for år tilbage indførte det ”årlige kontogebyr for standardkunder” på omkring 400 kr.

Tiltaget kan således snarere ses som en slags prøveballon i forhold til på sigt at udbrede de negative renter til flere kunder og en større andel af anfordringsindlånene.

På længere sigt kan det skabe grobund for, at det vedvarende pres på rentemarginalen og bankernes nettorenteindtægter mindskes betragteligt til gavn for den fremadrettede indtjening.

Jyske Bank-aktien mangler i øjeblikket det som mange efterspørger. Nemlig en stabil udbyttepolitik. Man havde ellers indført en sådan, men efter at udbytteforslaget blev nedstemt på generalforsamlingen, er man tilbage i gammel gænge med aktietilbagekøbsprogrammer. Man har allerede tilbagekøbt for 1 mia. kr. de seneste måneder, og i regnskabet blev et nyt program på 500 mio. iværksat henover efteråret.

Med en Kurs/Indre værdi på under 0,5 ved dagens kurs er tilbagekøb den optimale løsning. Tilbagekøbene er stærkt værdiskabende for de eksisterende aktionærer, og Jyske Bank har over det seneste år tilbagekøbt næsten 10% af aktiekapitalen, hvormed udestående aktier næsten er tilbage på niveauet i 2012, før man købte BRF Kredit. Tilbagekøbene er investors bedste garanti for, at aktiekursen før eller siden kommer til at stige fra det nuværende niveau, som må betragtes som meget lavt, og et udtryk for en stor mistillid til sektoren fra investormiljøet.

Vi sagde det i marts måned, da aktien kunne købes med 37% rabat til indre værdi, og vi er ikke bange for at gentage nu, at aktien bestemt synes attraktiv på det nuværende kursniveau. En investering kræver dog megen tålmodighed, men tiden arbejder for en, så længe Jyske Bank fortsat kan hente overskud i milliardklassen hjem og tilbagekøbe egne aktier.

Steen Albrechtsen
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i Jyske Bank

Børskurs på analysetidspunktet: 196,00 AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 300,00

Læs tidligere analyser af Jyske Bank her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Cc60ae5a4f35f8a00d923d1bca064d52052b8658

 

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

SUN-AIR i Billund søger en kreditorbogholder
Region Syddanmark
Finansiel controller med stærk forretningsforståelse
Region Sjælland
Financial Controller til HMF Group A/S
Region Midt
Finance Manager
Region Nordjylland
Udløber snart
Økonom til Almen Analyse – Landsbyggefonden
Region Hovedstaden
Udløber snart
Dansk Sygeplejeråd søger en regnskabskonsulent med digitalt mindset og med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z (barselsvikariat)
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank