Aktiemarkeder i styrtdyk efter dansk lukketid fredag: Både de amerikanske og europæiske aktier styrtdykkede lige efter dansk lukketid fredag kl. 17. Forklaringen er, at handelskrigen nu for alvor ser ud til at accelerere. Fredag kom en melding fra de kinesiske politikere om, at de vil pålægge en straftold på ti procent på vareimport fra USA for 75 mia. USD. Den melding var markederne sidst på dagen ved at komme sig over, da der kom to dramatiske meldinger fra Trump:
For det første kaldte han den amerikanske centralbankchef Powell for en ”enemy of the state”, med henvisning til, at han ikke følger Trumps brændende ønske om, at de korte renter skal sættes ned, hurtigt og meget.
For det andet varslede Trump en ny bølge af straftold mod kineserne, i en hurtig gengældelse. Det skete stort set samtidig med, at det danske marked lukkede fredag kl. 17. Efterfølgende dykkede det amerikanske marked hele to en halv procent. Det var et af de kraftigste kursfald på en enkelt dag i 2019.
Aktiemarkederne var ellers i ugens løb ved stille og roligt at bygge op til en solid positiv vending, understøttet af de forventede rentenedsættelser fra både den amerikanske og europæiske centralbank, samt også finanspolitiske lempelser i Europa med Tyskland som førerhund. Det vil for alvor kunne give et boost til europæisk økonomi, som kommer nærmere og nærmere en økonomisk recession.
Det bør bemærkes, at amerikanske aktier dykkede markant mere end europæiske aktier fredag aften. Selvom handelskrigen umiddelbart er et anliggende mellem Kina og USA, så vil en lavere globale vækst også smitte negativt af på Europa. På den anden side er der for Europa også muligheder i, at verdens to største økonomier ikke kan finde ud af at handle sammen. Faktisk var Trump ude med et budskab til amerikanske selskaber fredag om, at de bør begynde at finde andre samhandelspartnere end Kina at handle med.
Fredag tog guldaktierne et gevaldigt hop fremad, og det er på grund af investorernes søgning mod en sikker havn. Også Health Care klarede sig hæderligt med mindre kursfald end andre sektorer. Billedet peger altså i retning af, at vi får en meget rød morgenåbning mandag på det danske og europæiske aktiemarked.
Ugens danske vindere: Den suveræne vinder på det danske aktiemarked i denne uge blev Pandora med en kursstigning på hele 35 procent. Økonomisk Ugebrev Finans bringer en analyse i morgen med et interview med Carnegies Lars Topholm, som tilbage i midten af 2017 var den første, der spottede, at noget var galt i Pandora.
Gennemgangen af Pandoras regnskab for 2. kvartal handler grundlæggende om, at regnskabstallene var lige præcis så elendige, som analytikerne havde forventet. Til gengæld gav det optimisme omkring aktien, at topledelsen nu til fulde erkender, at der skal en total rebranding til, herunder en gentænkning af produkter.
Der blev fremlagt en plan for at vende selskabets glidebane. Men der er stadig lang vej, før man kan sige noget om, hvorvidt det vil lykkes. Så kursstigningen er stort set alene baseret på tro og håb, i hvert fald indtil videre. Vi ser på baggrund heraf Pandora som en oplagt shortkandidat.
Blandt andre vindere i ugen var Vestas, FLSmidth og Bang & Olufsen. De to første blev løftet af god medvind til de mere cykliske og konjunkturfølsomme aktier, i kølvandet på øget tro på finanspolitiske lempelser. B&O blev løftet af en udmelding fra bestyrelsesformand Ole Andersen om, at han ser muligheder for, at selskabet kan sælges.
Efter de seneste nedjusteringer virker det ret beset som en panikhandling, da aktiekursen er ekstremt presset, og det kan næppe være et attraktivt tidspunkt at sælge selskabet, med mindre det i realiteten er ved at falde helt sammen. Økonomisk Ugebrev Formue vender tilbage med en grundigere analyse af B&O’s situation.
Hæderlig uge til bankaktierne: De danske bankaktier havde for en gang skyld en rolig uge med flere plusser end minusser. Det var der flere grunde til:
For det første ser det ud til, at faldene i obligationsrenter er bremset op, med en svag tendens til nye stigninger.
For det andet er det forventningen i markedet, at den europæiske centralbank vil lempe bankernes adgang til indlån uden minusrenter.
For det tredje er der som nævnt stigende forventninger om finanspolitiske lempelser, som er godt for samfundsøkonomien og dermed bankerne. Vi ser mulighed for at bankerne, som er historisk billige på nøgletal for kurs/indre værdi, herfra begynder at krybe forsigtigt fremad.
