Q2 regnskabet for Brøndby IF viser stigende omkostninger og faldende indtægter, samt udsatte spillersalg, og dermed transferindtægter. Selskabets gæld eksploderer. Årsforventning nedjusteres.
Bestyrelsen arbejder fortsat med tilrettelæggelse af den tidligere udmeldte emission, som omtalt i selskabsmeddelelse nr. 10/2019.
Brøndby IF’s forventninger til årets resultat for 2019 før skat er nu i niveauet -63 mio. kr. til -73 mio. kr. mod tidligere forventet et resultat før skat i niveauet -40 mio. kr. til -50 mio. kr. Justering af forventningerne til årets resultat skyldes primært en forskydning af budgetterede transfers, samt omkostninger relateret til ændringer i det ledelsesmæssige set-up. Brøndby IF forventer således ikke længere at realisere transfergevinst i sommerens transfervindue.
Ovenstående er baseret på følgende væsentlige forudsætninger:
o Ingen væsentlige salg af rettigheder med effekt i 2. halvår 2019
o Brøndby IF er i top 3 af Superligaen i 2. halvår 2019