Det næststørste tyveri i danmarkshistorien

I Danmark var finanskrisen tæt forbundet med et krak på det professionelle ejendomsmarked. Men det er svært at komme i tanke om monumenter efter dette krak – nybyggede ejendomme, som enten står tomme eller bliver lejet ud til spotpriser til andre formål end de oprindeligt tænkte. Det afspejler, at nok var en del af 00’ernes developere og investorer vidtløftige og havde ekstremt lav risikoaversion, men grundlæggende var de på rette spor.

Mendevelopernefik ikkepoint for at have været visionæ-re, da der skulle ryddes op. Kreditgiverne var i kølvandet på finanskrisen optaget af at få deres egne værdier sikret, ikke af at gøre det optimale for samfundet, og slet ikke af at der skulle være noget tilbage til developerne selv. Med større tålmodighed og finfølelse kunne mange værdier utvivlsomt være reddet i land. Et godt eksempel er Amagerbanken.

Om der skulle være vist større hensyn til developerne og investorerne, er et spørgsmål om personlige holdninger. Men dengang gik der rygter om, at nogle af dem decideret blev slagtet, og at slagterne var drevet af uskønne motiver somhævnoggrådighed. Vi i pressenfikaldrig rigtigt hverken be-eller afkræftet rygterne. Derfor er det meget spændende, at Børsen torsdag kunne fortælle om, at den fallerede ejendomsmatador Michael Busch-Nielsen har politianmeldt Nykredit Bank for bedrageri, mandatsvig og underslæb.

Den sag bliver overordentlig interessant at følge. Får Busch-Nielsen hul igennem, kan der være andre, der også forsøger at få oprejsning – ikke bare økonomisk, men også moralsk. Det er der potentiale i. Henrik Sass Larsen har omtalt statens redning af bankerne under finanskrisen som danmarkshistoriens største tyveri. I så fald er rundbarberingen af developere og ejendomsinvestorer en kandidat til at være det næststørste.

DR: DET ER BANKERNES SKYLD

På Butlerbar i Aarhus har man i mange år haft en såkaldt opsparingsklub. 50 gæster lægger hver måned en 50’er eller mere i en kasse, og hen under jul får de så pengene udbetalt igen. Nu lukker opsparingsklubben imidlertid, for ingen bank vil have den som kunde. Det ville være alt for besværligt efter hvidvaskreglerne – bankerne skal kende hver af de 50 medlemmer. DR fortæller om det, og det er en rigtig god idé at anskueliggøre hvidvaskreglerne for den almindelige dansker. Men statsmediet håndterer den pædagogiske del af historien elendigt: Det hedder, at lukningen af klubben er ”ensommerfugleeffekt skabt af svindel i milliardklassen,” og værtshusgæsterne bakker loyalt op om hvidvaskreglerne.

Men sommerfuglene kommer fra en anden kant: Den beskedne konto må hele tiden have haft navne på kasserer og formand tilknyttet. Det er rigeligt til at føle sig tilpas sikker på, at kontoen ikke indgår i noget alvorligt kriminelt. Den skal kun lukkes, fordi reglerne er hysteriske og bærer præg af, at nogle embedsmænd – i EU, Finanstilsynet eller hvor, de nu sidder – bare har gjort, hvad der er nemt og bekvemt for dem selv, uden hensyn til de gener, det giver for ikke bare denne forening, men for alle foreninger i Danmark. Så her er et par anbefalinger til opsparingsklubbens medlemmer: Brok jer til de politikere, I har stemt på. Og lad være med at nedlægge klubben. I et nulrentemiljø er der alligevel ikke nogen stor fidus ved en bankkonto. Måske kommer I endda til at betaleminusrenter på indlånet. Hvis I har enmadras at gemme kontanterne under, fungerer det lige så godt.

KOLONITIDEN LEVER I EUROPÆISKE MEDIER

Alkoholismen florerede, efter at Grønland med grundlovsændringen i 1953 blev en ligestillet del af velfærdsstaten. Men det er mange år siden, og siden har alkoholforbruget været støt faldende , så Grønland i dag tværtimod er et af de lande i den vestlige verden med det laveste alkoholforbrug pr. indbygger. Så det var ikke rigtigt, når BBC(Link: ) i forrige uges mediestorm, foranlediget af Trumps købstilbud, forklarede sine læsere, at Grønland har høje rater af ”selvmord, alkoholisme og arbejdsløshed”. Det sidste, om arbejdsløsheden, er heller ikke rigtigt.

Journalisten har tydeligvis stolet på sine fordomme, og det samme gjorde kollegaen på det ligeledes britiske medie The Economist , der skriver, at Danmark pressede de grønlandske politikere til at afvise et kinesisk tilbud om at bygge lufthavne. Det var Danmark, der var under pres, og vi har måttet betale for disse tyndt trafikerede lufthavne for at slippe ud af det. Det er ofte en fornøjelse at læse de store udenlandske medier, der har masser af ressourcer gøre godt med. Men også de har deres idiosynkrasier og politiske kæpheste, og når de kommer frem, forsvinder kvaliteten op i den blå luft. Sten Thorup Kristensen